Borgmesteren efter tabet af tre mandater: »Vi skal lytte til borgerne og få politikken rettet til og justeret«

Socialdemokratiet i Aarhus har evalueret resultatet af kommunalvalget i november sidste år. Og der er ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) isaer to lokale årsager til, at partiet mistede tre mandater i byrådssalen.

Udfaldet af valget var aldrig i fare.

Borgmesterkaeden tilhører efter kommunalvalget i november sidste år fortsat Socialdemokratiet, og det røde flertal i byrådssalen er intakt. Men det blev alligevel et valgresultat, som gør ondt på det gamle arbejderparti, der – bortset fra 2002-2005 – har siddet på magten i Aarhus Kommune i mere end 100 år.

Socialdemokratiet mistede 9,1 pct. af vaelgerne i forhold til det forrige valg i 2017, hvilket resulterede i, at der efter den 1. januar i år nu sidder tre socialdemokrater faerre – nu 10 – på de i alt 31 byrådspladser. For borgmester Jacob Bundsgaard blev valget også en personlig nedtur. I 2017 fik borgmesteren 39.841 personlige stemmer i kommunen. Sidste år blev tallet 19.279.

Det har kaldt på en analyse i Socialdemokratiet i Aarhus Kommune, og Jacob Bundsgaard fortaeller nu JP Aarhus om konklusionerne – og om de efterfølgende konsekvenser for Socialdemokratiets lokale politik.

»Når man er i politik, så skal man altid vaere bevidst om, at valgresultatet altid er det rigtige. Det er sådan, borgerne har stemt, men vi vil gerne forstå, hvad der har vaeret på spil. Vi var forberedt på, at det ville blive et svaert valg, men vi havde ikke forventet et resultat, som blev så dårligt, som det blev,« siger Jacob Bundsgaard, der peger på, at Socialdemokratiet også i de øvrige store kommuner oplevede nedgang ved kommunalvalget i 2021.

Gennem analyser, spørgeskemaundersøgelser og interne diskussioner i Socialdemokratiets 23 lokale partiforeninger i Aarhus Kommune er konklusionen bl.a., at flere nationale dagsordner spillede ind på det lokale Sresultat. Coronakrisen, minksagen og sygeplejerskekonflikten slog igennem også i Aarhus, fastslår borgmesteren.

Grøn og rød

»Men det har det gjort alle steder, så det har vi ikke brugt ret meget tid på. Det har vi i stedet på de emner, som vi selv har lokal indflydelse på og ansvar for. Her kan vi konkludere, at vaelgerne peger på, at klima og miljø er blevet underprioriteret i S. Det er et ansvar, som falder tilbage på os. Det er et stort, aegte og grundlaeggende problem, at vi generelt traekker hårdere veksler på kloden, end den kan holde til. Det skal højere op på dagsordenen, for vi har ikke taget tilstraekkelig konsekvens af bekymringen. Det kommer vi til,« siger Jacob Bundsgaard, der dermed laener sig op ad Spartiformand Mette Frederiksens udmelding tidligere i år om, at det skal vaere »muligt både at vaere rød og grøn. På én og samme tid«.

Den tilgang kommer også til at praege den aarhusianske byudvikling i de kommende år, fastslår Jacob Bundsgaard. Netop byudvikling i Aarhus har mødt kritik i de senere år.

»Noget af vaelgerbevaegelsen har også vaeret, at nogle synes, at byudviklingen går for staerk. Nogle er bekymrede for, om byudviklingen er baeredygtig nok i både klimamaessig og i en bykvalitetsmaessig forstand. Det kommer vi til at bruge kraefter på at få justeret og korrigeret, så vi kommer i større samklang med de borgere,« siger Jacob Bundsgaard.

Men hvordan gør man det? »Tempoet i antallet af byggerier kommer til at blive sat ned. Det kommer nok også til at ske helt naturligt på grund af den økonomiske udvikling, men vi letter foden fra speederen på byggeområdet. Det er dilemmafyldt, og derfor skal vi også bruge meget mere tid på at diskutere det med hinanden. Vi skal også vaere fuldstaendig tydelige i budskabet om, at vi fremover kun saetter gang i byggerier, som ultimativt understøtter vores klimamålsaetning eller styrker vores velfaerd. Det skal vaere rettesnoren.«

Er der andre emner, som S vil saette ind på?

»Ja, også på aeldreområdet. Vores analyser konkluderer, at der er bekymring for, om Aarhus Kommune kan håndtere det fremtidige pres på området. Kan vi følge med, når der kommer flere aeldre? Og kan vi indrette os på en måde, så vi har den rigtige kultur på området? Vi skal kunne rekruttere folk nok til et område, som har hårdt brug for det,« siger Jacob Bundsgaard, der også vil tage øget borgersamarbejde op.

»Der er rigtig mange, som gerne vil bo i vores dejlige by. Men hvis priserne på boliger ikke skal stige så voldsomt, at almindelige mennesker ikke kan bo i Aarhus, så er vi nødt til fortsat at have et vist tryk på byggeriet. Dermed opstår et andet dilemma. Mange vil gerne have fritliggende huse, men hvis vi skal bygge klimamaessigt baeredygtigt, så skal vi bygge relativt taet og ikke alt for stort. Der bliver også behov for drøftelse af, hvordan vi sikrer adgang til naturen.«

De diskussioner har byrådet jo haft mange gange i de senere år – hvordan vil I gøre det anderledes?

»Grundlaeggende skal Kommuneplan 2017, som vi administrerer byggerier ud fra, laves om. Kommuneplan 2017 udstikker i modsaetning til tidligere kommuneplaner ikke alle detaljer i byggeplanlaegningen, men alene overordnede ambitioner for udviklingen af byggeri i Aarhus. Det var et bevidst valg, og grundtanken var fin. Men konsekvensen har vaeret, at kommuneplanen ofte bliver lavet om, og det skaber frustration, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg er derfor kommet til den erkendelse, at det var en fejl at aendre retningen i administrationen af byggerierne. Man får en oplevelse af, at man ikke kan stole på planerne, og det er vi nødt til at lave om på. Vi kommer ikke til at saette byudviklingen i stå, men vi skal vaere meget mere praecise i, hvad man kan forvente sig af et byggeri i Aarhus,« siger Jacob Bundsgaard, som generelt vil øge borgersamarbejdet i kommunen. Det handler bl.a. om større indflydelse og flere kompetencer til de lokale faellesråd.«

Så hvad er metoden til, at I får S-vaelgerne med jer i samme omfang som i f.eks. 2017?

»Der er ikke andet at gøre end at stikke hovedet i sporet og sørge for at få drukket en afsindig maengde af kaffe med aarhusianerne. Vi har taget budskabet ned. Vi skal lytte til borgerne og få politikken rettet til og justeret ind. Det tegnede billede af årsagerne til valgtilbagegangen er til at forholde sig til og handle på.«

AErgrer du dig over, at I ikke gjorde det noget før?

»Det er klart. Vi er traette af det valgresultat. Men en del af vores opgave som et stort, baerende parti i Aarhus Byråd er også at laegge dilemmaer frem, så vi får taget diskussionerne og fundet de rigtige balancer, så vi også kan fortsaette med at have arbejdspladser og dermed råd til den kommunale velfaerd. Så det påhviler også Socialdemokratiet at blive dygtigere til at vise sammenhaengene mellem infrastruktur, boligudvikling, virksomhedernes muligheder for at skabe arbejdspladser og vores velfaerdssamfund. Men vi skal gøre det i staerkere samklang med de aarhusianere, som er bekymrede.«