Få punkter aendrede nyt medieforlig fra bred til smal opbakning

Stor sandsynlighed for prisstigninger for streamingkunder og en »mediepolitisk tragedie« bliver der sagt om det nye, smalle medieforlig.

Forhandlinger i månedsvis kulminerede lørdag med et nyt dansk medieforlig.

Den nye medieaftale består af 15 taetskrevne sider, men for at forstå det politiske spil bag forhandlingsdørene er det nok at dvaele ved enkelte punkter i aftalen. De blev hovedårsagen til, at flere borgerlige partier forlod forhandlingerne, så kulturminister Ane HalsboeJørgensen måtte praesentere et smalt forlig – bakket op af rød blok og Kristendemokraterne.

Således er Venstre ikke i tvivl om, at forligets nye kulturbidrag – eller »streamingbeskatning«, som flere medieordfører har døbt bidraget – ender som ekstra regning for de danske streamingbrugere.

»Det kommer usvigeligt sikkert til at betyde højere priser for streamingkunderne,« siger Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen.

For streamingtjenester som Netflix, HBO og TV 2 Play betyder forliget, at de fremover skal sende 6 pct. af deres omsaetning i Danmark videre til en pulje, som skal finansiere produktion af danske film og serier.

»Tjenesterne skal betale en skat til en pulje, hvor smagsdommere skal afgøre, om streamingtjenesterne kan få penge tilbage, eller om deres penge i stedet bliver sendt direkte over til konkurrenterne – f.eks. TV 2. Det giver ingen garanti for mere dansksproget indhold,« siger Jan E. Jørgensen.

Mistillid til filmbranchen

Heller ikke De Konservative har kunnet se sig selv i »streamingskatten«.

»Det er en mistillid til de dygtige og kreative folk i den danske filmbranche, at regeringen ikke har tiltro til, at tjenester som Netflix og HBO vil investere i deres arbejde fremover. I stedet kommer der nu til at gå smagsdommeri i den,« siger den konsevative medieordfører, Birgitte Bergman.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

ser derimod aftalen som et bidrag til danske kultur i fremtiden.

»Det er ikke et bidrag, vi putter i statskassen. Det er penge, de kan søge hjem igen, hvis de producerer dansk indhold,« sagde ministeren lørdag til Ritzau.

Mere dansk kultur er også et af argumenterne for medieforligets styrkelse af DR med i alt 112 mio. kr. i aftaleperioden fra 2022-2025. Som hverken De Konservative, DF eller Venstre ønskede at bakke op om.

Birgitte Bergman peger bl.a. på, at forhandlingsparterne allerede forud for regeringens medieudspil i februar var enige om at rulle en planlagt DR-besparelse på 900 mio. kr. tilbage for perioden 2020-2025.

Derfor kan De Konservative ikke se et behov for at skrue yderligere op for støtten til DR, hvilket undervejs har vaeret den helt store knast.

MEDIEFORLIGET I OVERSKRIFTSFORM

24syv mister tilladelsen

Uden for de politiske forhandlinger har også beslutningen om ikke at forny Radio24syvs sendetilladelse, når den udløber i 2024, skabt røre. 24syv-chef Simon Andersen kalder det en mediepolitisk tragedie, men er sikker på, at kanalen nok skal overleve.

»Jeg synes, det er helt vanvittigt, at man ikke kan finde de meget få penge, der skal til for at holde os flydende og give os en chance for at vise, at vi kan blive en journalistisk og lyttermaessig succes«, siger han.

I dag får 24syv et årligt tilskud på 60 mio. kr. og bliver drevet af Berlingske Media.

»Jeg forstår ikke, at regeringen ikke hylder mediepluralisme og har det som en fuldstaendig integreret del af deres politik, at selvfølgelig skal der vaere et staerkt alternativ til DR. Desvaerre vil regeringen kun have et stort og svulmende DR,« siger Simon Andersen med henvisning til den nye DR-bevilling på 100 mio. kr.

Solidt politisk håndvaerk

Mens Ane Halsboe-Jørgensen glaeder sig over at have et medieforlig i hus, så aergrer hun sig sammen med både rød og blå blok over, at forliget blev smalt. For en gangs skyld deler professor i medieledelse Anker Brink Lund fra CBS ikke den bekymring.

»Normalt vil et smalt forlig vaere dårligt for mediebranchen, fordi den har behov for

Kulturminister Ane HalsboeJørgensen praesenterede lørdag en medieaftale for 2022-2025.

Her er de vigtigste nedslag:

Streamingtjenester skal betale kulturbidrag på 6 pct. af deres danske omsaetning

Produktionsstøtten omfordeles fra landsdaekkende til lokale medier ved eksempelvis at saenke loftet over støtten til enkelte udgivelser fra 17,5 til 12,5 mio. kr.

Der etableres et center for graverjournalistik på DMJX med en årlig bevilling på

5 mio. kr.

DR styrkes med i alt 112 mio. kr. fra 2023 til 2025, men skal til gengaeld åbne sit digitale arkiv mere over for danskerne og vaere mere transparent i forhold til sine algoritmer.

DR og TV 2 bliver atter underlagt en økonomisk filmforpligtelse over for de producenter, de yder kulturstøtte til – i stedet for at forhandle på markedsvilkår.

Modtagere af mediestøtte og midler fra public servicepuljen skal fremover udfylde en kønsselvangivelse for at sikre en større kønslighed i mediebranchen.

Den demokratiske kontrol med techgiganter skaerpes.

Uddannelsen og medieansvaret tilpasses den digitale tid, hvilket eksempelvis indebaerer en undersøgelse af Pressenaevnets rolle i fremtiden.

I alt udgør den økonomiske ramme for medieforliget årligt 4,7 mia. kr. stabilitet og ikke bryder sig om usikkerhed. Men når jeg bladrer det konkrete forlig igennem, er der jo ikke meget, som kan rulles baglaens. Det er solidt politisk håndvaerk,« siger Anker Brink Lund fra CBS.

Han glaeder sig isaer over, at DR med forliget forpligtes til at stille sit store arkiv mere til rådighed for den danske befolkning via forskellige samarbejdspartnere.

»Det er virkelig en effektiv måde at øge produktionen af dansk indhold i stedet for kun at kere sig om at få udenlandske tjenester til at lave lokalt indhold efter en amerikansk dramaturgi. Det er rendyrket public service.,« siger Anker Brink Lund.