Skarp kritik af tilsynet med spiontjenester: Kontrollen er lemfaeldig

Institut for Menneskerettigheder mener, at der i landets efterretningstjenester bør ske en kulturaendring ift. kontrol. PET kan ikke genkende det billede og hilser sammen med FE kontrol velkommen.

En lov med et foraeldet fokus og en ringe tradition for kontrol skygger for, at de danske efterretningstjenester bliver kigget ordentligt efter i kortene.

Sådan lyder dommen i et nyt notat udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder.

Det handler blandt andet om, at lovene, der skulle sørge for, at tjenesterne i deres arbejde holder sig inden for rammerne, er foraeldede, kontrollen er svag – og at der internt i tjenesterne bør ske en kulturaendring, så man i højere grad end i dag hilser kontrol velkommen.

Instituttet har med forskningschef Pernille Boye Koch i spidsen gennemgået netop kontrolmulighederne med de danske spiontjenester – Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). På det bagtaeppe foreslår hun, at man lader sig inspirere af Norge, hvor der er en højere grad af kontrol med efterretningstjenesterne.

»I forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med, så lever vi slet ikke op til vores ellers normalt høje retlige standarder på dette område. Så derfor synes jeg faktisk, at vi skal vaere bekymrede,« siger Pernille Boye Koch, som gennem en årraekke har forsket i forfatningsret, statsret og menneskerettigheder.

Hun understreger, at hun ingen kritik har af tjenesterne, men derimod af de kontrolmuligheder, som skal sørge for, at tjenesterne rent faktisk holder sig inden for lovens rammer.

Et lukket system

I dag er det sådan, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har til opgave at føre kontrol med PET og FE.

TET referer til henholdsvis Justits- og Forsvarsministeriet – hvorunder de to tjenester hører.

På den måde skabes et lukket system, som ikke er hensigtsmaessigt. Pernille

Institut for Menneskerettigheder foreslår:

at efterretningstjenesterne reguleres mere praecist, saerligt i forhold til myndighedernes behandling af data og metadata.

at Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, om videregivelse af rådata til fremmede efterretningstjenester kan risikere at kraenke retten til privatliv.

at der fastsaettes lovregler, som sikrer, at domstolene vurderer, om det er inden for lovgivningens rammer, når Forsvarets Efterretningstjeneste indhenter rådata.

at Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) får bedre muligheder for at udføre undersøgelser ved f.eks. at indkalde relevante personer til at afgive forklaring under vidneansvar.

at TET kan udstede påbud til relevante personer og virksomheder om at samarbejde – og at manglende efterlevelse af et sådant påbud kan sanktioneres med bøde eller med faengsel.

at TET får lov til at lave bindende afgørelser i forhold til efterretningstjenesternes adgang til og brug af oplysninger. I dag kan TET udelukkende give udtalelser.

at tilsynsmyndighedens mandat udvides, så der føres tilsyn med efterretningstjenesternes samlede virksomhed, også brugen af agenter, tvangsindgreb og anvendelse af rådata f.eks.

Boye Koch efterlyser derfor først og fremmest en staerkere kontrol – men også en bredere offentlig debat om tjenesternes virke:

»Det er vigtigt at få en åben debat af, hvilke rammer efterretningstjenesterne skal have. Det vil også give tjenesterne mere legitimitet.«

Desuden sidder Pernille Boye Koch i dag med et indtryk af, at det i de danske efterretningstjenester har vaeret svaert at opnå accept af, at de skal kontrolleres. Hun efterlyser derfor en kulturaendring i tjenesterne.

PET: Vigtigt med kontrol

Men det er ikke nødvendigt, lyder det fra Rasmus KiefferKristensen, der er juridisk chef i PET:

»Jeg kan på ingen måde genkende det billede, som Pernille Boye Koch tegner, eller den manglende accept af kontrol, hun ”fornemmer” er til stede. I PET har vi en staerk interesse i, at der fra omverdenen er tillid til, at PET løser sine opgaver på den rette måde, og dermed også at der er et velfungerende tilsyn og en velfungerende kontrol med vores arbejde.«

Også i FE hilser man kontrol velkommen:

»En staerk intern og ekstern kontrol er grundlaget for, at befolkningen kan have tillid til efterretningstjenesterne. Også af den grund bakker FE naturligvis fuldt op om et effektivt og uafhaengigt tilsyn med efterretningstjenesterne,« lyder det i en skriftlig kommentar fra chef for Jura og Ledelsesstøtte, Esben Haugland.

Regeringen har allerede bebudet, at der skal kigges på tilsynet med landets spiontjenester. Onsdag blev en 60-siders evaluering af PET-loven sendt til Folketinget forud for politiske drøftelser om en revision af selvsamme lov.

Justitsministeriet selv konkluderer i den forbindelse, at det er vigtigt at se på, om det samlede tilsyn og kontrol med PET »har den karakter og tyngde, man kan forvente af et tilsyn med en efterretningstjeneste i et moderne demokrati.«

I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten lyder det fra justitsminister Mattias Tesfaye, at en af forudsaetningerne for tilliden til landets efterretningstjenester netop er kontrol.

Men at det samtidig er »afgørende«, at efterretningstjenesterne kan varetage deres opgaver effektivt.

»Det er balancen mellem de hensyn, vi skal finde i den kommende revision af PETloven. Regeringen kommer naturligvis til at inddrage erfaringerne fra evalueringen af PET-loven i dette arbejde.«

»Jeg synes faktisk, at vi skal vaere bekymrede«