Akademiraadet revser jysk kommune: Jeres nye badeland ligner en fabrik
Akademiraadet efterlyser respekt for naturarv, når kystkommuner planlaegger nye, store turistprojekter. Nedladende tale, mener en lokal borgmester.
I sidste uge blev landets nyeste feriecenter, Lalandia i Søndervig, nord for Hvide Sande, officielt åbnet. Med klassisk snoreklip, kø til vandlandet og kagemand nok til 1.000 personer.
Udover den maegtige Aquadome, hvor vandet altid er 28 grader og luften 30 grader, indeholder feriecentret også 500 feriehuse.
En mastodont i et klassisk sommerhusområde, og siden den kommunale godkendelse til projektet har det vaeret genstand for lokal glaede og kritik: stort, sjovt og lokaløkonomisk vigtigt? Eller stort og grimt? Højtråbende, uaestetiske pangfarver eller praecis de blå og grønne nuancer, kystnaturen rummer? Isaer Aquadomens tragtformede vandrutsjebane, uofficielt døbt ”kaffetragten”, har delt vandene.
I kølvandet på indvielsen indløber også officiel kritik – hele vejen fra Kgs. Nytorv i København. I form af et åbent brev fra Akademiraadet, som er statens rådgiver inden for arkitektur og billedkunst. Rådets kritik er et nationalt opråb til landspolitisk handling i forhold til nye kystnaere feriecenterprojekter. Og som en opfordring til bedre omtanke i landets kystkommuner, når de godkender nye feriecentre.
Dansk svar på Alperne
»De uberørte kyster repraesenterer i sig selv en kaempe vaerdi for Danmark. Kysterne er Danmarks svar på Alperne, og turisterne strømmer til for at opleve de mange forskellige typer kystlandskab. Vi skal passe meget på, at vi ikke ødelaegger de attraktioner, turisterne kommer for at opleve,« lyder det bl.a. i det åbne brev.
Kritikken understreger Akademiraadet med to konkrete eksempler, begge fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Netop badelandet i Søndervig bliver kaldt et »fabrikslignende byggeri«, og planerne om et nyt feriecenterprojekt ved Ringkøbing Fjord beskriver Akademiraadet som en kopi af »noget vi så for 20 år siden i Dubai, som stadig ikke den dag i dag er nogen investeringsmaessig succes«.
En kritik, som undrer kommunens borgmester, Hans Østergaard (V), der samtidig kalder tonen nedladende.
»Jeg respekterer, at folk har forskelligt syn på, hvad der er grimt, og hvad der er paent. Det afhaenger af øjet, der ser. Men jeg er overrasket over formuleringerne i brevet. Det har fra begyndelsen vaeret et krav fra kommunen, at feriecentret skal falde i med naturen. Det synes jeg er lykkedes et paent stykke ad vejen med sandfarvede vaegge og grønt tag. Men selvfølgelig fylder 500 feriehuse i området,« siger Hans Østergaard, der samtidig betegner sammenligningerne af projekterne i hans kommune som nedladende.
»De er meget voldsomme, og så er de skudt forbi,« siger borgmesteren.
Forkvinde: Det er et oplaeg
Isaer kritikken af feriecentret Raunonia, som er i planlaegningsfasen og endnu ikke indsendt som konkret ansøgning til Ringkøbing-Skjern Kommune, undrer Hans Østergaard:
»Det bliver beskrevet som flere øer ud i fjorden. Det er ikke korrekt. Tanken er at skabe en ø med kanaler. Nu har jeg aldrig selv sat fødder i Dubai, men jeg forestiller mig, at palme-ø-projektet dernede er noget større end det, der bliver overvejet hos os,« siger Hans Østergaard.
Nedladenhed og kritik er ifølge forkvinde i Akademiraadet, arkitekt Merete Ahnfeldt-Mollerup, ikke intentionen.
»Jeg er ked af, hvis brevet er opfattet nedladende. Det er taenkt som oplaeg til dialog på landsplan,« siger Merete Ahnfeldt-Mollerup, der forklarer, at initiativet til Akademiraadets brev er taget efter henvendelse fra flere bekymrede borgere:
»Vi blandede os f.eks. også i sagen om højhuset i Brande, som også var en kommunal godkendelse. Men højhuset ville kunne ses helt til Jelling, og derfor går planlaegning af og til hen over kommunegraenser. Vi har gode erfaringer med at skabe dialoger om f.eks. aestetik og naturarv med kommuner, politikere og interessenter.«
Siden kommunalreformen i 2007 har det vaeret kommunernes ansvar at fastholde de lokale vaerdier i forhold til planlaegning og godkendelser. Det ansvar lå tidligere i amterne.
»Det har vaeret en udfordring mange steder. I mindre og mellemstore kommuner kan det vaere svaert ressourcemaessigt at løfte den opgave. Vi oplever, at ambitiøse investorers forslag umiddelbart kommer til at fremstå som positive bidrag til en kommunes udvikling og økonomi,« siger Merete Ahnfeldt-Mollerup.
»En discountturisme uden rod i den lokale fortaelling, naturarven, er en kortsigtet gevinst. Nogle former for turisme skraemmer andre turister vaek. Det er dyrt at bygge, men endnu mere kostbart at bygge det forkerte på det forkerte sted. Så det er vigtigt, at kommunerne taenker sig om en ekstra gang,« siger hun.
På vegne af Akademiraadet håber Merete AhnfeldtMollerup, at der politisk bliver skabt en national handlingsplan for udvikling af feriedestinationer og baeredygtig vaekst.
»Altid med udgangspunkt i eksisterende kvaliteter i lokalområderne. Optimalt set vil det vaere en fordel med en ny offentlig instans, forankret regionalt, som kan bistå kommunerne i behandling af f.eks. ferieprojekter. Så der bliver skabt regionale overblik. Vi ser jo gang på gang, at ferieprojekterne skaber voldsom lokal debat. Konkret lige nu er det i RingkøbingSkjern,« siger Merete Ahnfeldt-Mollerup.
Borgmester afviser forslag
Den løsning drømmer Ringkøbing-Skjerns borgmester så langtfra om.
»Vi vil gerne dialogen. Men Lalandia står faerdig og nyåbnet i Søndervig, og Raunonia er endnu ikke et konkret projekt. Vi har ressourcerne og dygtige sagsbehandlere til at håndtere planlaegningen – også til store projekter. Er der brug for en specialkompetence, køber vi os altid til den bistand. Jeg har meget svaert ved at forestille mig, at udviklingen her i kommunen havde set anderledes ud med regional instans ind over,« siger Hans Østergaard.
Jeg respekterer, at folk har forskelligt syn på, hvad der er grimt, og hvad der er paent. Det afhaenger af øjet, der ser. Men jeg er overrasket over formuleringerne i brevet.