Efter mystiske dødsfald advares israelske turister om trusler
Iran mistaenker Israel for at stå bag en serie likvideringer. Israel haevder nu, at Iran ville kidnappe israelske turister i Istanbul. Skyggekrigen mellem Mellemøstens to dødsfjender eskalerer.
De var begge unge, sunde og forskere på områder relateret til det iranske forsvar. I maj blev de pludselig syge og døde med få dages mellemrum i byer, der ligger mere end 500 km fra hinanden.
På afstand ligner det måske tilfaeldigheder. Det tror Iran ikke, at det er.
Den 35-årige Ayoub Entezari, en flyingeniør på et missilog droneudviklingscenter, blev syg efter at deltaget i et middagsselskab i byen Yazd. Vaerten var bagefter ingen steder at finde, og Irans myndigheder mistaenker israelske agenter for at have forgiftet ham, skriver New York Times.
Den 31-årige Kamran Aghamolaei havde vaeret i Teheran, da han blev syg. Efter et par dage døde han, da hans organer begyndte at svigte. Han var geolog, men arbejdede ifølge hebraeiske og iranske medier på en atomfacilitet i byen Natanz. Også her mistaenker Iran Israel.
Praestestyret i Teheran har ikke officielt bebrejdet den israelske regering. Men det kommer efter en stribe andre mistaenkelige dødsfald inden for få uger af personer i stillinger relateret til Irans revolutionsgarde eller våbenprogrammer.
Et vink med en vognstang
Hen mod slutningen af maj blev oberst Sayad Khodai i revolutionsgarden f.eks. skudt ned på gaden i den iranske hovedstad af maend på motorcykel. Ifølge israelske medier ledede han en enhed, der var involveret i at udtaenke terrorangreb, bl.a. mod israelske diplomater. Iran har givet Israel skylden for hans likvidering og har lovet at svare igen.
Kort efter blev en ung ingeniør knyttet til det iranske forsvarsministerium draebt i et droneangreb. En anden oberst i revolutionsgarden faldt på mystisk vis ned fra sin balkon og blev draebt.
Det har fået iagttagere til at spekulere i, at Israel har udvidet sine mål i statens mangeårige skyggekrig med Iran
Vi har skiftet til et højere gear. Vi handler på alle tidspunkter og steder, og det vil vi fortsaette med at gøre
fra topforskere i landets atomprogram til også at inkludere militaerpersoner og forskere på et lavere niveau. Teorien har fået luft af en udtalelse fra premierminister Naftali Bennett.
»I det seneste år har vi aendret kurs i Israels strategi vis-a-vis Iran (…) Vi har skiftet til et højere gear. Vi handler på alle tidspunkter og steder, og det vil vi fortsaette med at gøre,« sagde han under et møde i det parlamentets udenrigs- og forsvarsudvalg.
Mandag flyttede dramaet sig så til Istanbul.
Agenter fra en celle i den iranske revolutionsgarde havde angiveligt planer om at kidnappe israelske turister, men de blev stoppet af tyrkiske agenter bare et stenkast fra israelernes hotel. Det skete ifølge hebraeiske medier efter et tip til Tyrkiet fra den israelske efterretningstjeneste, Mossad.
Israels udenrigsminister, Yair Lapid, kom samtidig med en usaedvanlig staerk advarsel til alle israelere om at forlade Tyrkiet øjeblikkeligt eller aflyse, hvis de havde planer om at rejse dertil.
En talsmand for Irans udenrigsministerium afviste efterfølgende, at den islamiske republik havde sendt agenter til Istanbul og sagde, at enhver »respons« mod Israel ville ske i Israel, og ikke i et tredje land.
Skyggekrigen intensiverer
Ikke desto mindre indikerer historien en intensivering i de fjendtlige handlinger mellem de to dødsfjender.
Det sker, parallelt med at Iran kommer stadig taettere på at kunne producere atomvåben.
Det Internationale Atomenergiagentur sagde tidligere på måneden, at landet var bare en uge fra kunne berige nok uran til en enkelt bombe. Senest har israelske og amerikanske efterretningstjenester bemaerket, at Iran naer Natanz er gået i gang med at bygge et netvaerk af tunneller, som vurderes at skulle blive til en underjordisk atomfacilitet, der kan modstå staerke bomber og cyberangreb. Det skriver New York Times.
Om end det kan tage Iran yderligere et par år at fremstille et egentligt våben, har det udløst alarm i Israel, som i årevis bag facaden har arbejdet på at forhindre Iran i at få atomvåben. Iran har til gengaeld gjort israelske borgere i hele verden til mål og har finansieret regionale militsgrupper
ATOMAFTALEN
Atomaftalen fra 2015 har som mål at forhindre, at Iran får atomvåben. Mod at acceptere begraensninger og overvågning af sit program lovede verdens stormagter at ophaeve sanktionerne mod Iran.
I 2018 trak Donald Trump USA ud af aftalen og genindførte sanktionerne. Iran brød senere også aftalen ved at berige mere uran, end aftalen tillader.
Joe Biden lovede som praesident at genoprette aftalen. Men med den ultrakonservative Ebrahim Raisi som ny praesident er processen gået i stå, og Iran er nu taettere på at kunne producere et atomvåben end nogensinde før. såsom Hizbollah, der nu haevder at have over 150.000 missiler, som alle peger mod Israel.
Ifølge Danny Citrinowicz, der har arbejdet i 25 år i Israels forsvarsefterretningstjeneste og nu er knyttet til taenketanken Atlantic Council, viser det, at Israel har brug for en ny politik. For trods flere taktiske sejre har Israel ikke formået at stoppe hverken atomprogrammet eller at svaekke de Israel-fjendtlige militsgrupper i regionen.
»Den overordnede Iranstrategi er en fiasko,« skriver han.