Volodymyr Zelenskyjs drømmebutik ligger i Paris
Holdningen til våbenproducenter har taget en 180 graders vending efter Ruslands invasion af Ukraine. I danske virksomheder boomer optimismen.
Da en rådgiver for Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, mødte op til åbningen af verdens førende forsvarsmesse i Villepinte nord for Paris, havde han en praecis ønskeseddel på 1.000 haubits-artillerikanoner og
5.000 kampvogne med i tasken.
Men i løbet af ugen må listen nødvendigvis vaere blevet laengere, og hvis rådgiveren havde haft frit valg på alle hylder, ville han formentlig have tømt alle standene på messen og med eksprespost sendt hele moleHvitten hjem til sit krigshaergede land.
2022-udgaven af våbenmessen Eurosatory, der holdes for militaerfolk og professionelle i branchen hvert andet år, udstillede nok avancerede og højteknologiske våben til at vinde en større krig selv mod Vladimir Putin.
1.000 firmaer fra 60 lande deltog i messen med alle de seneste påhit inden for våben i alle kalibre og sikkerhedsudstyr til at overleve dem. Tilsyneladende saetter selv fantasien ingen graenser. Trenden er robotter, fjernstyrede praecisionsvåben og droner både med og uden våben.
En oppustelig kampvogn
Både inde og ude viste udstillerne futuristiske militaere køretøjer, der som forstørrede legetøjsbiler kan skyde langt og forcere hvad som helst, og som helt sikkert også står på Zelenskyjs ønskeseddel. F.eks. den nye generation af den tyske Leopard-kampvogn eller de selvkørende franske Caesar-haubitskanoner, som praesident Emmanuel Macron netop har lovet Ukraine seks flere af oven i de 12, der allerede er leveret.
Et amerikansk firma udstillede en kampvogn, der som et badedyr kan pustes op i fronten for at narre fjenden. Til gengaeld tog rigtige amerikanske soldater med rigtige kampvogne på vej til Polen imod gaesterne på parkeringspladsen udenfor.
På en tragisk baggrund boomer optimismen i branchen. Krigen i Ukraine har sendt landenes forsvarsbudgetter i vejret og smidt moralske kvababbelser over produktion af våben i skraldespanden.
Ved tidligere messer har fredsaktivister demonstreret udenfor mod ”dødens købmaend”. Dem var der ingen af i år. Kritikken er i høj grad afløst af en erkendelse af, at våben er nødvendige for at kunne forsvare sig.
Ved åbningen kaldte Macron branchen for fremtidens industri. Nu gaelder det overlevelse, og det er blodig alvor.
»Krigen har vist, at vi alt for laenge har vaeret naive over for truslen. Ingen havde fantasi til at forestille sig, at det kunne ske. Nu handler det om at genopbygge forsvaret og at forsøge at løse de samme opgaver gennem ny teknologi,« sagde Martin Schousboe, der er direktør i firmaet Sky-Watch.
I Støvring ved Aalborg producerer firmaet Heidrun-dronen på kun 2,5 kilo, der med en raekkevidde på 30 km kan aflure fjenden og udsøge praecise mål. Som andre danskere på messen undveg Schousboe spørgsmål om Ukraine. Men regeringen købte allerede ifølge forsvarsmediet Olfi i april 25 af minihaenderne. dronerne, og optagelser på en storskaerm på standen vidner om, at de allerede er i aktion i kampzonerne i Ukraine.
Enorm efterspørgsel
Ved den sidste Eurosatory-messe i 2018 – 2020-udgaven blev aflyst af pandemien – deltog fire danske virksomheder. I år var tallet 30. Et af dem var My Defense fra Nørresundby, der producerer anti-droneudstyr.
»Krigen i Ukraine har skabt en enorm efterspørgsel. Vi har tømt hylderne og saelger alt, hvad vi kan nå at producere,« fortalte salgschef Hans Høyer fra det otte år gamle firma med 32 ansatte.
Firmaets teknologi, der kan baeres på brystet af en soldat, er i stand til på et splitsekund at identificere truende droner i området og uskadeliggøre dem ved at jamme deres transmission ved at sende støj på samme frekvens.
»Krigen har vaeret en øjenåbner for mange og måske isaer for unge mennesker, der nu har erfaret, at sikkerhed ikke er givet,« lød det fra den 60-årige salgschef.
Kunderne på messen var militaere indkøbere, mange i uniform, der på grund af truslen fra Putin har fået flere penge mellem De kan hurtigt få ben at gå på. De fleste varer på hylderne i den gigantiske våbenbutik koster kassen, og krigen i Ukraine har vist, at de ofte er kortlivede.
»Den danske forsvarsindustri er lille, men til gengaeld leverer vi unikke teknologier.
Der er meget fokus på droner og anti-droner. Nogle firmaer har fundet nicher inden for systemer for beskyttelse, overvågning, radarer og rumteknologi,« sagde direktør i Dansk Industri, Joachim Finkielman.
Krigen har aendret tankegangen, forklarede han, så lande nu i højere grad overvejer, hvad de selv skal kunne klare selv, f.eks. ved at opbygge en kapacitet på cyberområdet.
Midt i en fransk hedebølge var Danmark også repraesenteret med en stand for arktisk sikkerhed uden for messehallerne. Organiseret af Censec, en privat medlemsforening og en af 13 såkaldte innovationsklynger i Danmark, der faciliterer et samarbejde mellem forsvarsvirksomheder og universiteter.
Tak fra Ukraine
»Vi bygger bro mellem viden og industri. Vi tager ikke stilling til, om løsninger bruges defensivt eller offensivt. Men der er ingen tvivl om, at innovation omkring Arktis og også Antarktis vil boome i de kommende år,« vurderede direktøren for Censec, Klaus Bolving, ikke mindst på baggrund af at smeltende is åbner nye sejlruter og forretningsmuligheder.
En ukrainsk stand på messen var saerlig populaer.
»Vi har oplevet en meget stor interesse både fra producenter og gaester. De fleste er bare kommet for at udtrykke deres støtte, men andre har spurgt, om de kan hjaelpe. Svaret lød selvfølgelig, at det kan de,« fastslog Maxim Potimkov fra Ukraines handelsministerium.
Den danske forsvarsindustri er lille, men til gengaeld leverer vi unikke teknologier. Der er meget fokus på droner og anti-droner.