Medicinske forsøg i stedet for faengsel
Fangerne i ”Spiderhead” skulle nok have taenkt sig om en ekstra gang, inden de lod sig udsaette for medicinske forsøg.
SCIENCE FICTION
USA, 2022
Instruktion: Joseph Kosinski Kan streames på Netflix 1 time og 46
Den glatte galning er naesten altid den mest uhyggelige. Mennesker, der på den ene eller anden måde bryder med normalitetens visuelle markører, virker allerede ved deres anderledeshed som trusler mod konformiteten, mens de, der ikke bare blender ind, men bekraefter et uopnåeligt ideal, stikker ud som noget helt saerligt. Det har Disneys ”good=beautiful”-paradigme bekraeftet film efter film. Derfor er det forjaettende, når den smukke er den onde, som det er tilfaeldet i Jospeh Kosinskis nye Netflix-science fictionthriller ”Spiderhead”.
Filmen udspiller sig i naer fremtid, hvor dømte fanger har fået mulighed for at undgå faengselsstraf, hvis de i stedet indvilliger i at lade sig udsaette for eksperimenter med psykofarmaka. Den naesten overnaturligt flotte Chris Hemsworth, der bedst er kendt for sin rolle som tordenguden Thor i Marvels Avengers-univers, spiller medicinalmagnaten Steve Abnesti, og det er ham, der sammen med sin assistent står for de moralsk vaeldigt tvivlsomme forsøg.
Stemning af overgivelse
Fangerne har begået utilgivelige forbrydelser, ofte så slemme, at de end ikke selv mener, at de nogensinde skal tilgives. Derfor hviler der en stemning af overgivelse over det alternative fangenskab. For de indsatte mener, at alle de forsøg, de udsaettes for, aldrig vil kunne overgå det, de har gjort mod andre. En af disse er Jeff (Miles Teller), der stadig hjemsøges af det trafikuheld, hvor han var skyld i sin kaerestes død.
Han ringer stadig jaevnligt til hendes telefonsvarer blot for at høre hendes stemme, men bekraeftelsen af, at hun ikke findes laengere, efterlader ham i et følelsesmaessigt tomrum. Han lader derfor Steve skrue op og ned for doserne af de stoffer, de har udstyret ham med gennem en indopereret boks nederst på laenden.
Jeff bliver således under overvågning proppet med medicin, der skal gøre ham enten irrationelt lalleglad, paranoid, liderlig (det sker sammen med andre fanger, der får samme stof) eller destruktivt depressiv.
Jeff og Steve har en slags ulige venskab. Vi er ret ens, siger Steve, men Jeff tror kun på det til en vis grad.
For Steve er ikke aerlig om sine hensigter med forsøgene, der udføres efter en fuldkommen arbitraer logik, og som også efterhånden bliver brugt som afpresning af Jeff, som begynder at naerme sig den ubehagelige sandhed bag forsøgene, og som – efter at vaere blevet forelsket i medfangen Lizzy (Jurnee Smollett) – pludselig har noget på spil.
Man fornemmer ganske voldsomt coronarestriktionerne i formsproget i ”Spiderhead”, men det lykkes ikke Kosinski at få tilstraekkeligt ud af følelsen af klaustrofobisk tilfangetagelse. I det hele taget er det, som om ”Spiderhead”, der er baseret på en novelle af George Saunders, selv er blevet lammet af sløvende medicin, for filmen finder aldrig den nødvendige intensitet – trods virkelig overbevisende spil fra både Teller og Hemsworth. Saerligt Hemsworths skurk får ikke lov til at spille sig helt ud. Dét er synd, for Steve er ellers et på alle måder interessant dumt filmsvin.