Regionsrådsformaend: Vi er bagud på point
Sundhedsvaesenet er udfordret i hele Danmark, og der er brug for en generel styrkelse. Men skal vi løse udfordringerne, er vi nødt til at tage højde for, at nogle dele af landet har det vanskeligere end andre.
Tag for eksempel forgaeves rekruttering af personale, der lige nu, med rette, omtales som sundhedsvaesenets helt store problem. Manglen på medarbejdere har i flere år besvaerliggjort arbejdet med at pleje og behandle patienter på Regionshospital Nordjylland og Nykøbing F. Sygehus, hvor der arbejdes hårdt og professionelt på at sikre et godt tilbud – og problemet er kun vokset. Det kan føre til et højere forbrug af vikarer, mindre tid til den enkelte patient, faerre konsultationer, større arbejdspres og i vaerste fald dårligere behandling og udfordringer med patientsikkerheden.
Sådan er der flere eksempler på, at Region Nordjylland og Region Sjaelland er saerligt udfordret. Vi er bagud på point, trods vores konstante fokus på og arbejde med at modvirke udfordringerne, og det betyder, at det primaert er i vores regioner, at flest borgere oplever de negative sider af ulighed i sundhed.
Udviklingen er sket over en laengere periode. Derfor tager vi også allerede et stort ansvar med at løse udfordringerne. Vi knokler med at finde smartere løsninger ved brug af teknologi, flere faggrupper og eHospital, og vi forebygger indlaeggelser, samarbejder på tvaers af sektorer og meget mere. Men vi må også konstatere, at vi støder på udfordringer, der skyldes forhold, vi ikke er herrer over.
Derfor er det soleklart, at der er brug for at prioritere ekstra ressourcer der, hvor vilkårene er svaerest. Vi bør ganske enkelt behandle regionerne forskelligt – for at behandle patienterne lige. Der er brug for ressourcer der, hvor vi ikke bor så taet, men hvor vi til gengaeld er mere syge og har brug for en ekstra hjaelpende hånd.
Vi mener helt konkret, at der, som opfølgning på sundhedsaftalen, bør laves en geografisk lighedspulje. En pulje, der skal daemme op for ulighed i dets mange afskygninger såsom geografisk, i behandlingen og i naerhed til de sundhedstilbud, vi skal og vil tilbyde til alle borgere i hele landet og ikke bare dem, der bor, hvor bybusserne kører i døgndrift og flere gange i timen. Det er vigtigt at understrege, at det for os ikke handler om at tage noget fra andre, men om at prioritere yderligere ressourcer til de områder og borgere, der er dårligst stillede.
Som borger har man samme krav på, at patientrettigheder overholdes, og at kvaliteten i sundhedsvaesenet er i orden, uanset hvor i landet man bor, og uanset om man bor i en lille eller stor region. Men faktum er, at hvis Region Nordjylland skulle have lige så mange speciallaegepraksisser i forhold til antal borgere som i resten af landet i gennemsnit, skulle de have cirka 33 pct. flere, end de har lige nu. Og sammenligner man Nordvestjylland eller Nordvestsjaelland med København, er forskellen endnu større.
Ser vi på antallet
af sygeplejersker i forhold til antallet af indbyggere i regionerne, viser det sig, at hver gang de andre regioner taeller til 10 sygeplejersker, taeller Region Sjaelland kun til otte. Det er vel at maerke, samtidig med at saerligt borgere i yderområderne er aeldre, mere syge og mere komplekse. Kort sagt er sundhedsopgaven størst lige der, hvor ressourcerne er faerrest.
Sundhedsstyrelsens seneste rapport fra april (”Social ulighed i mødet med sundhedsvaesenet”) viser ovenikøbet, at patienter med en lavere socioøkonomisk status har brug for mere tid til konsultationer, flere ressourcer og flere kompetencer hos de sundhedsprofessionelle. Ikke det samme, men mere. Patienter, som der i en del yderområder er en større forekomst af. Det rammer derfor borgerne og medarbejderne endnu hårdere, når der i forvejen er helt grundlaeggende problemer med at sikre lighed i behandlingen.
Vi har brug for at se saerskilt på de udfordringer, borgerne og sygehusene har i yderområderne, og se åbent ind i, at det er dyrere at tage sig af borgerne nogle steder i landet. Og det bliver endnu dyrere, hvis vi også skal komme den sociale ulighed i sundhed til livs. Det mener vi, at vi skal!
Vi skal vaere de første til at erkende, at det er svaert at finde regnemodeller, som til fulde kan indkapsle den kompleksitet og de udfordringer, vi oplever i yderområderne. Den sindrigt udtaenkte bloktilskudsmodel skal sikre, at alle regioners borgere på land såvel som i by i princippet gives samme muligheder. Men vi må bare konstatere, at den nuvaerende model ikke rammer plet.
Vi står tilbage med udfordringer, som risikerer at skaevvride Danmark endnu mere, når det handler om adgang til sundhedsydelser og borgernes sundhed, og som kommer oven i det helt generelle pres på sundhedsvaesenet, som er et gennemgående vilkår i alle regioner.
Udfordringerne på sundhedsområdet er i øvrigt ikke isoleret til yderområderne i regionerne. Det gaelder også kommunerne og den øvrige del af den primaere sektor, hvor der er mangel på personale og praktiserende laeger og speciallaeger som i Region Nordjylland. Vores regioner er geografisk store og tyndtbefolkede, og det gør det mere kraevende at drive effektive akutsygehuse, når vi skal levere det samme som alle andre regioner.
Det samme gør sig gaeldende for mange af kommunerne i vores regioner, hvor små kommuner i udgangspunktet skal løse de samme opgaver med faerre ressourcer og samme rekrutteringsudfordringer – et problem, som de mindre sundhedsklynger i den grad kommer til at vaere udfordret af, hvis ikke der følger ekstra finansiering med sundhedsreformen.
Det er derfor, der er behov for en geografisk lighedspulje i forlaengelse af sundhedsaftalen med varige midler, som kan målrettes til at komme ud at hjaelpe de områder i Danmark, hvor uligheden er størst. Med sådan en pulje vil vi i vores regioner kunne styrke bemandingen og for eksempel oprette flere uddannelsespladser til speciallaeger. En geografisk lighedspulje vil laegge fundamentet for en bedre fordeling af de sundhedsfaglige ressourcer i landet – så alle borgere kan få den samme behandling og service, og vi i fremtiden kan skabe større lighed i sundhed i hele landet.
Vi står tilbage med udfordringer, som risikerer at skaevvride Danmark endnu mere, når det handler om adgang til sundhedsydelser.