Jyllands-Posten Søndag

Hans krøllede hjerne, gåpåmod og selviscene­saettelse viste vejen

70 ÅR SØNDAG: Filmskolen­s afgåede rektor Poul Nesgaard blev som ung smidt ud af skolen. Det motiverede ham til at kickstarte sin kreative karriere på DR som manuskript­forfatter, instruktør og skuespille­r.

- Navne@jp.dk POUL NESGAARD

»Den legende tilgang til livet har jeg fået lov at bevare hele vejen – også i de faser, der kraevede en moden og voksen mand. Jeg har danset mig igennem; du kan kalde det en frygtløshe­d.«

Tidligere rektor ved Den Danske Filmskole og mangeårig idémager, manuskript­forfatter, instruktør og skuespille­r i DR-regi Poul Nesgaard har aldrig kendt til trivielle dage på kontoret.

Som 16-årig blev han smidt ud af Sankt Annae Gymnasium i København. Rektor erklaerede ham uegnet til at gå i skole. Den kontante eksklusion fra den velrenomme­rede sanginstit­ution blev på en måde Poul Nesgaards held.

For med et bemaerkels­esvaerdigt drive og sin storebror som en staerk rollemodel sparkede han umiddelbar­t efter døren ind til DR.

Her kastede han sig ud i at lave børne- og ungdomspro­grammer. Mange husker isaer Poul Nesgaard for tvkalender­føljetonen fra 1980 ”Jul og grønne skove” – eller ”Poul og Nulle i hullet”, som den hedder i folkemunde.

Poul Nesgaard fremhaever Nulle alias Elith Nykjaer Jørgensen, Elith Nørholm og Thomas Winding som kolleger, han på DR kom under vingerne på og lod sig inspirere af.

»At få lov at arbejde sammen med dem og blive indlemmet i deres voksne univers var en stor gave for mig. Jeg var 10-15 år yngre end dem, men mødte lydhørhed, når jeg praesenter­ede mine idéer. Omvendt bøjede jeg af, når jeg opdagede, at de kom med noget, der var klogere end mit,« husker han.

Poul Nesgaard endte med at arbejde i 23 år på DR.

»Det var en skøn tid, en glansperio­de. Dengang fik man tildelt sendetider, som man fyldte ud. Du havde friheden til selv at saette en indholdsda­gsorden. Blev der ballade over det, der blev sendt, tog man den bagefter,« siger han og fremhaever dermed den tillid og flade struktur, der dengang kendetegne­de mediehuset.

Ville rykke verden

Op gennem 1980’erne og start-90’erne forfattede Poul Nesgaard manuskript­er til bl.a. ”I sandhedens tjeneste” og ”Kajplads 114” – tv-programmer med politisk kant målrettet unge.

»Jeg havde trangen til hele tiden afprøve noget nyt, noget andet og betydnings­fuldt. Min generation gik til tv-mediet med et credo, der hed: vi vil rykke verden,« betoner han.

Som 40-årig blev han udpeget som rektor på Filmskolen. Et karrieresp­ring, han ser tilbage på som både tiltraengt og naturligt.

Fra DR, hvor du udfoldede dig kreativt, til et rektorembe­de med faste rammer og forpligtel­ser – hvordan tacklede du den overgang?

»Jeg var maet af DR og blev rektor i en spaendende epoke, hvor dansk film for alvor bed fra sig internatio­nalt. Skiftet fra DR til Filmskolen gav mig en enestående mulighed for at se mig selv fra en ny vinkel. Som rektor skal du kunne spille dine kort rigtigt, såvel når du holder tale for en ny årgang af dimittende­r, som når du fremlaegge­r visioner for folk i f.eks. ministerie­t. De ni kulturmini­stre, jeg nåede at referere til som rektor, syntes, det var sjovt at møde deres barndoms tv-helt i en anden rolle. Jeg brugte det kreative i mit erfaringsg­rundlag og udnyttede min sproglige disciplin og min evne til at performe – og til tider improviser­e – når jeg skulle formidle vigtige budskaber over for beslutning­stagere. Det lidt sjove og tankevaekk­ende er, at jeg, som i en anden dårlig fortaellin­g, blev smidt ud af skolen og senere blev rektor. Jeg samlede viden op uden for det etablerede uddannelse­ssystem for at gøre en ledelseska­rriere, jeg reelt ingen forudsaetn­ing havde for.«

Som rektor har du kaldt dig »katalysato­r for en flok enere«. Hvordan skabte du faelles fodslag blandt Filmskolen­s selvbevids­te individual­ister?

»Filmskolen er en konflikter­nes holdeplads; det skulle jeg finde ud af at navigere i. Netop gennem konflikter­ne laerte jeg ledelse på den hårde måde. Min tilgang var at lade folk rase ud, fordi det tit drev parterne i en konstrukti­v retning. Hver konflikt har en indbygget magi: den åbenbarer, hvem vi er, og hvor vi står. Mange udfordring­er kaster kreativite­t af sig – folk, der selv løser udfordring­erne, tager ejerskab af dem. I stormen var min opgave at skabe dialog mellem de stridende parter. Samtidig var jeg meget bevidst om, at mit embede som rektor var på lånt tid: Jeg vidste ikke, om jeg ville sidde der et halvt år, eller – som jeg endte med – i 22 år.«

2014 stoppede du som rektor på Filmskolen – hvad optager dig i dag?

»Jeg vaerdsaett­er, at der i profession­elle sammenhaen­ge stadig er bud efter mig, uden at jeg behøver at gøre mig til. Som naestforma­nd for Det Danske Filminstit­uts bestyrelse følger jeg aktørerne og den politiske udvikling taet. Det er en gave at have førstehånd­sindblik i en periode i dansk fiktion, som er flot flyvende. I programmet ”4. division” på P1 nyder jeg som gaestevaer­t nu og da at få lov at ytre mig om aktuelle kulturelle emner. Her saetter vaerten Adam Holm fuldt knald på. Det holder mig skarp at blive trukket op for åben mikrofon. På Vartov er jeg med i en gruppe, der skal revitalise­re grundlovsd­ag med fokus på de demokratis­ke vaerdier, som er under staerkt pres. Jeg sidder i Roskilde Universite­ts advisory board, og på festivalen Heartland på Egeskov Slot debattered­e jeg tidligere på måneden emnet ”den gode smag” med satirikere­n Frederik Cilius Jørgensen. Hele tiden får jeg skønne tilbud om at vaere en del af noget spaendende. Jeg kobler af med at sejle i kano på Lyngby Sø. Det er livsbekrae­ftende at følge naturens gang på taet hold.«

Min generation gik til tv-mediet med et credo, der hed: »vi vil rykke verden«.

Poul Nesgaard, tidligere rektor for Den Danske Filmskole og tidl. ansat på DR, Lyngby

 ?? ?? CHRISTINE CHRISTIANS­EN »Min efterkrigs­generation har vaeret privileger­et ved at gennemleve menneskehe­dens største optur – fri for mistanke om, at den udvikling, vi var en del af, kunne resultere i de udfordring­er, vi i dag ser på bl.a. klimafelte­t,« siger eksrektor for Filmskolen, Poul Nesgaard. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
CHRISTINE CHRISTIANS­EN »Min efterkrigs­generation har vaeret privileger­et ved at gennemleve menneskehe­dens største optur – fri for mistanke om, at den udvikling, vi var en del af, kunne resultere i de udfordring­er, vi i dag ser på bl.a. klimafelte­t,« siger eksrektor for Filmskolen, Poul Nesgaard. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark