Teledata forsvinder fra politiet, og det kan få »katastrofale« konsekvenser
I flere straffesager vil det ikke laengere vaere muligt for politiet at indhente historiske teledata. Tidligere efterforskningsledere kalder situationen kritisk for politiets efterforskningsarbejde og advarer om, at der vil komme sager, som ikke vil blive opklaret. En tidligere efterforskningsleder giver sit bud på, hvad den nye situation ville have betydet for en historisk drabssag.
Efter en irsk EU-dom står de danske logningsregler nu foran en forandring, som kan vise sig at få afgørende betydning for politiets fremadrettede brug af teledata i opklaringen af grov kriminalitet. Det vurderer tre garvede og tidligere efterforskere hos politiet, som mener, situationen er taet på at vaere »katastrofal« for politiets fremadrettede efterforskninger i saerlige sager.
Den tidligere efterforskningsleder hos Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh genkalder sig isaer en sag fra 2005, som vakte opsigt uden for landets graenser, fordi det dengang lykkedes efterforskerne at optraevle et lukket miljø og efterfølgende anholde hele ni personer for at planlaegge et drab på en ung, forelsket pige.
For var sagen overhovedet blevet opklaret, hvis ikke det havde vaeret for den historiske teledata, der nu synes at synge på sidste vers?
Hvem har talt med hvem, og hvor er der blevet ringet fra? Det er ikke brikkerne til en telefonkaede, men derimod afgørende spor i en efterforskning i stort set hvilken som helst drabssag.
Såkaldt teledata, der f.eks. kan vise, hvem en mistaenkt har vaeret i kontakt med, og hvor den mistaenkte har opholdt sig på et givent tidspunkt.
Ligesom dna-spor er teledata blevet en integreret del af opklaringsarbejdet i en hvilken som helst dansk efterforskningsafdeling hos politiet, men det centrale bevismiddel har også mødt modstand fra folk, der mener, at det smager for meget af overvågning.
Nu ser Justitsministeriet ud til at vaere tvunget til at aendre regler, og det får tidligere efterforskere til at advare om konsekvenser.
»Jeg taenker helt konkret, at det kan blive afgørende for, at der vil vaere enkelte sager, der ikke bliver opklaret,« siger tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller Jensen, der i dag er ekspert på kriminalområdet hos TV 2.
Irsk drabssag fik konsekvenser
Skruer vi først tiden tilbage til den 5. april, afsagde EU-domstolen en dom i en irsk drabssag fra 2012.
Omdrejningspunktet i sagen var en draebt kvinde, Elaine O’Hara, som til dagligt arbejdede med små børn, og arkitekten Graham Dwyer, som blev idømt livsvarig faengsel for drabet. Det skete, efter at politiet havde kortlagt hans faerden via teledata i sagen, hvor der hverken var vidner eller fysiske beviser.
Men ifølge EU-domstolen var den generelle og udifferentierede logning, der var medvirkende til domfaeldelsen, en kraenkelse af borgernes ret til privatliv og dermed også i strid med EU-retten. Sagen, som blandt andet har vaeret beskrevet i The Guardian og Independent i Irland, skal efter EU-dommen nu en tur tilbage til den irske Højesteret, som skal tage stilling til Graham Dwyers appel.
Dommen blev også et vendepunkt for de ellers helt nye logningsregler, der få dage forinden var trådt i kraft i Danmark.
Et afgørende punkt i reglerne, som trådte i kraft den 30. marts, var netop, at politiet fortsat havde mulighed for at anvende logget teledata i sager om grov kriminalitet.
F.eks. i en drabssag som den i Irland. Tidligere EU-domme har også slået fast, at den generelle og udifferentierede logning, som finder sted, når teleselskaberne gemmer alle borgernes teledata, som derefter med en kendelse fra retten kan udleveres til politiet, er en kraenkelse af retten til et privatliv.
Efter den franske La Quadrature du Netdom fra 6. oktober 2020, mente den davae
hos politiet ser med stor alvor på den situation, det efterlader politiet i.
»Det er naesten nemmere at naevne sager, hvor teleoplysninger ikke har vaeret afgørende, end dem, hvor det har vaeret afgørende,« siger f.eks. den tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen.
Jens Møller Jensen forklarer, at de kommende regler først og fremmest får konsekvenser for den bagudrettede efterforskning.
»I de sager, hvor du hurtigt har et mistankegrundlag kan det godt vaere, at du kan bibeholde teledata som bevismateriale, men det er langtfra daekkende,« siger han.
Som et alternativ til den generelle og udfifferentierede logning er Justitsministeriet lige nu i dialog med Rigspolitiet og National Enhed for Saerlig Kriminalitet og teleudbyderne for hurtigst muligt at få søsat en »målrettet logning« - rettet mod bestemte personer og områder - for at bekaempe grov kriminalitet.
Samtidig laegger ministeriet op til at bruge de data, som teleudbyderne i forvejen registrerer og opbevarer om brugernes telefoner i en begraenset periode for at kunne rette fejl. Den såkaldte fejlretningsdata gemmes dog kun i kort tid, f.eks. 14 dage, hvilket er kort sammenlignet med de nuvaerende logningsregler, hvor teleselskaberne er forpligtet til at gemme dataene i et år.
Det betyder med andre ord, at politiet vil skulle vaere på forkant med forbrydelsen i forhold til i dag – eller i hvert fald meget hurtigt vaere i stand til at kunne identificere mistaenkte for at sikre teledata som bevismiddel.
»I mange sager – f.eks. i drabs- og narkoefterforskning – sker opklaringen først et halvt eller helt år, efter forbrydelsen er sket, og der vil der vaere en stor sandsynlighed for, at du med de kommende regler ikke kan få adgang til teledata,« uddyber Jens Møller Jensen.
Kortlagde pakistansk miljø
Bent Isager-Nielsen fremhaever flere typer af kriminalitet, hvor teledata er et centralt vaerktøj.
»Isaer bande- og rocker-kriminalitet og organiseret økonomisk kriminalitet. Desuden vil også mange drabssagers opklaring blive vaesentligt forringet. Der er masser af eksempler på drabssager, hvor netop brug af teledata har vaeret afgørende for at laegge en persons faerden fast. Også i forhold til at underbygge, at den pågaeldende ikke har haft noget med forbrydelsen at gøre. Så ligesom dna kan teledata vaere en effektiv måde at udelukke en person fra mistanke.«
Kurt Kragh, som var en del af Rigspolitiets Rejsehold i 27 år, fremhaever sagen om den dansk-pakistanske kvinde Ghazala Khan, som blev likvideret af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september 2005.
Ni personer blev dømt, hovedparten af dem var den draebtes egen familie, i sagen, som var en af de første store, såkaldte
I november 2020 blev to maend draebt og en tredje livsfarligt såret af skud på en parkeringsplads i Kalundborg. Ved anholdelsen af en mand, som senere blev tiltalt, ransagede politiet hans vaerelse og fandt en telefon, som man via loggede data fra telemaster kunne se befandt sig på gerningsstedet på gerningstidspunktet. Politiet fandt herefter frem til andre telefoner, som havde fulgt samme rute på samme tidspunkt, hvilket samlet har ledt til de i alt seks tiltalte i sagen. Ifølge Christian Bjerrehuus, der er forsvarsadvokat for én af de tiltalte, ville politiet aldrig have kunnet indhentet de pågaeldende teleoplysninger under de nye logningsregler.
aeresrelaterede drabssager herhjemme.
Sagen er også en, som Kurt Kragh har holdt foredrag om – også uden for landets graenser – fordi den står som et succesfuldt eksempel på, hvordan man optrevler et ellers meget lukket miljø, hvor der normalt ikke bliver talt højt til politiet.
Og den tidligere efterforskningsleder husker, hvordan teledata fra de indbyrdes samtaler i familien kom til at spille en vaesentlig rolle i opklaringen.
Der var ikke tale om aflytninger, men almindeligt teledata, som kunne hjaelpe politiet med at kortlaegge familiens faerden og se, hvem der ringede til hvem.
F.eks. kunne politiet analysere, hvordan de mistaenkte tog fra forskellige områder i Københavnsområdet mod Ringsted og Slagelse, samme dag drabet fandt sted, fordi de undervejs ringede til hinanden.
Det er bekymrende
Familiens vrede mod den 18-årige pige skyldtes, at hun var blevet forelsket og hemmeligt gift med en 27-årig dansk-afghaner. Med hjaelp fra teledata kunne politiet også dokumentere, at familien inden drabet holdt møder, ligesom politiet senere kunne vise, hvordan bekendte ”chauffører” havde holdt øje med pigens faerden i København.
»Vi kunne ikke identificere alle de mistaenkte og vidnerne i sagen samme dag, som da drabet fandt sted. Nogle af de mistaenkte
For vi kommer ikke udenom, at dommen får betydning for politiets og anklagemyndighedens mulighed for at efterforske og strafforfølge grov kriminalitet. Det er bekymrende.
MATTIAS TESFAYE, JUSTITSMINISTER.
var først identificeret flere måneder efter drabet. Det var jo en efterforskning, som fandt sted over et halvt år.«
»Var teledata blevet slettet efter 14 dage, så havde vi ikke haft adgang til meget af det data, der blev brugt, og så havde vi haft et kaempe problem. Jo mere jeg taenker over det, så er det en katastrofe, hvis politiet ikke fremover kan få adgang til historiske teledata. Det er virkelig alvorligt,« siger Kurt
I 2012 blev to bulgarske brødre dømt for i 2011 at have draebt en
aeldre, kraeftsyg kvinde, efter at de brød ind i hendes hjem i Herlev, stjal et dankort og efterlod kvinden bundet, svøbt ind i et taeppe og en dyne og kneblet stramt for munden. Kvinden, som blot vejede 33 kilo, døde af kvaelning. Kort efter gerningstidspunktet blev der haevet penge på dankortet. Via loggede teleoplysninger kunne politiet se, hvilke mobiltelefoner der havde befundet sig både på gerningsstedet på gerningstidspunktet og ved haeveautomaten, da der blev haevet. Dermed fandt politiet frem til de to brødre, som efterfølgende blev dømt.
Kragh.
Kurt Kragh kan også huske tiden, inden politiet fik adgang til teledata i efterforskningen, og han forklarer, at opklaringsprocenten dengang faktisk var den samme som i dag. Opklaringsprocenten har gennem tiden ligget stabilt på et sted mellem 90 pct. og 95 pct, fortaeller han.
Men alligevel afviser han, at det er ensbetydende med, at politiet vil klare sig lige så fint uden teledata. Det vil i hvert fald kraeve en helt anden prioritering af kraefter.
»Da jeg startede i Rejseholdet i 1983, var vi typisk 20-30 mand på efterforskningerne. Det tror jeg ikke, at man er i dag, hvor man i stedet laener sig meget op af dna-teknologien og teledata. De to ting er blevet helt afgørende for den måde, du efterforsker på.«
»Isaer når det gaelder voldtaegt, drab og anden personfarlig kriminalitet, hvor efterforskningen er bagudrettet, vil jeg mene, det er taet på at vaere en katastrofe for efterforskningen, hvis ikke man har adgang til teledata bagud i tiden,« siger Kurt Kragh.
I et skriftligt svar siger justitsminister Mattias Tesfaye, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at regeringen gerne havde set, at EU-Domstolen var kommet frem til et andet resultat:
»For vi kommer ikke udenom, at dommen får betydning for politiets og anklagemyndighedens mulighed for at efterforske og strafforfølge grov kriminalitet. Det er bekymrende. Justitsministeriet vil derfor hurtigst muligt ivaerksaette en vis målrettet logning for at kunne bruge det til at retsforfølge grov kriminalitet. Justitsministeriet vurderer samtidig, at politiet og anklagemyndigheden vil kunne få adgang til teleoplysninger hos udbyderne i den periode, udbyderne selv gemmer oplysningerne på et andet grundlag end logningsreglerne. Samlet set synes jeg derfor, at vi er landet et sted, vi kan leve med.«
Da den tidligere Bandidos-rocker Mickey Larsen i 2003 blev draebt ved en eksplosion ved Glostrup Hospital, indsamlede politiet masteoplysninger fra de naermeste telefonmaster. På den baggrund fandt politiet frem til en mobiltelefon, som politiet formodede havde fungeret som en udløser af bomben. Politiet kunne se, at en Bandidos-rockers mobiltelefon havde fulgt samme rute på samme tidspunkt. To rockere endte med at blive idømt 16 års faengsel.