Britisk hjaelp til prisstigninger er et plaster på såret
For at tage brodden af massive prisstigninger på el, gas og olie lover den britiske regering kontant kompensation til de fleste husstande. Men ifølge organisationer løser det ikke problemet med fattigdom.
Elkogeren begynder at hvaese, men Ahmed Haluwa har kun øje for den firkantede elektroniske måler på køkkenbordet. De lysende tal viser, at han har 1 pund og 38 pence (12 kr.) tilbage på sit elkort, da han indleder sin demonstration til aere for JyllandsPosten.
»Her kan du se, det koster 5 pence (44 øre) bare at varme vand til to kopper te. De kalder det for et smartmeter, men jeg ved ikke, hvor smart det er, at strømmen risikerer at blive afbrudt midt i madlavningen eller midt i filmen,« fastslår den 60-årige arbejdsløse kok, der trods alle problemer har bevaret sit udtalte talent for engelsk galgenhumor.
Omkring 4 mio. af de økonomisk dårligst stillede briter får deres el og gas på forudbetalte kort, der virker ligesom et taletidskort til en telefon, fortaeller Gianluca Cavallaro-Ng fra organisationen Fuel Poverty Action.
Når der ikke er flere penge på kortet, stopper leveringen.
Ahmed Haluwa er født i Westend i London og tilhører den absolutte underklasse. Hans far var tanzanianer, hans mor englaender. Selv husker han et fantastisk udvekslingsbesøg i København som skoledreng, da han laerte at sige »mange tak« og »jeg elsker dig«.
Siden laerte han de samme ord på andre sprog, da han i en årraekke arbejdede på restauranter i England, Tyskland og Canada.
Men på et tidspunkt knaekkede kaeden. Ahmed Haluwa fik problemer med stress og alkohol, han blev arbejdsløs og har vaeret på kontanthjaelp i en årraekke.
Nu bor han med sin sky, sorte kat, Bella, i en lejlighed i Brixton i det sydlige London, der er så misligholdt, at selv et haerdet rengøringsselskab ville korse sig.
Heldigvis betaler kommunen huslejen, for kontanthjaelpen – den såkaldte universal credit – på 345 pund om måneden, godt 3.000 kr., raekker ikke langt i en verden, hvor både priser på energi og madvarer stiger med raketfart.
Gratis uddeling af mad
Som millioner af andre briter har han vaeret tvunget til at vaelge mellem at købe madvarer eller at taende for gasvarmeren.
»I vinter svøbte jeg mig ind i min varme dyne i sofaen. Jeg har arbejdet i tre måneder i
Quebec, så jeg ved, hvad kulde er,« griner han: »Madvarer er også steget helt vildt, så jeg er for laengst holdt op med at købe kød. Faktisk går jeg sjaeldent i supermarkedet, jeg klarer mig med de gratis uddelinger af mad.«
Dagens restaurant er Brixton Soup Kitchen i Coldharbour Lane i Brixton. Bygningen, hvor suppekøkkenet holder til, bliver i øjeblikket renoveret, men det har ikke stoppet de frivillige.
Hver dag kommer Rebecca Carnegie (35 år) og Estel Julyklass (66 år) kørende med friske forsyninger. Ud ad bagklappen på deres bil langer de i dag pizzaer fra en lokal restaurant og frokostretter med aeg og bønner.
»Vi kan virkelig maerke prisstigningerne. Det er ret dramatisk. Hver uge kommer nye ansigter. Mens kunderne i suppekøkkenet
tidligere fortrinsvis var hjemløse, har vi i dag mange familier og unge. Selv folk, der er i arbejde, men ikke kan betale regningerne,« fortaeller Rebecca Carnegie, der arbejder frivilligt fem timer dagligt fem dage om ugen ved siden af sit betalte job i et fritidscenter.
Estel Julyklass tilføjer, at skolebørn ofte stiller sig op i køen, fordi de ikke får nok at spise derhjemme.
Robin Hood-pakke til de fattige
Den slags fattigdom vil en storstilet hjaelpeplan fra den britiske regering ikke vaere i stand til at udrydde, fastslår de to kvinder.
Under hårdt pres besluttede den britiske finansminister, Rishi Sunak, forleden at laegge en skat på 25 pct. på energiselskabers overskud for delvist at finansiere en gavepakke, der skal tage toppen af prisstigningerne.
Pakken blev hurtigt kaldt for Robin Hoodpakken, selv om den kun til dels sender penge fra de rige til de fattige.
Hver britisk husstand får i princippet en rabat på 400 pund (3.500 kr.) på deres el- og gasregninger i den kommende vinter som led i en samlet plan til 185 mia. kr.
Omkring 8 mio. af de fattigste husstande får en ekstra check på 650 pund, og også pensionister og handicappede vil få ekstra hjaelp. I alt betyder det ifølge finansministeren, at de fattigste britiske familier vil få en støtte, der svarer til 8.800 kr.
Rishi Sunak understregede i Underhuset, at hjaelpen skal vaere målrettet og midlertidig. Han beskrev det som uacceptabelt, at høj inflation vil gøre tilvaerelsen utålelig for mange i den britiske befolkning.
En stribe førende økonomer har ifølge avisen The Times rost planen for at kompensere de fattigste familier, selv om nogle undrer sig over, hvorfor også velstillede familier skal have del i rabatten.
Hjaelpeorganisationer hilser støtten velkommen, men begejstringen er ikke udelt, fordi hjaelpepakken ikke løser et vaesentligt problem med fattigdom i Storbritannien.
Der er heller ingen garanti for, at hjaelpen daekker prisstigningerne. Storbritannien har et system med et loft over energipriser, der dog jaevnligt haeves for at undgå, at energiselskaber gå fallit.
Valg mellem mad eller varme
Den statslige regulator, Ofgem, har allerede nu varslet, at prisloftet haeves igen i oktober. Det betyder, at den gennemsnitlige energiregning for en britisk familie er steget med 119 pct. på et år.
»Hjaelpepakken er interessant, men den kan ikke følge med prisstigningerne. Det ville vaere bedre at forbedre velfaerdssystemet, så folk har flere penge på lommen og ikke hele tiden skal bekymre sig om, hvorvidt regeringen vil hjaelpe dem. Hver anden af dem, der kommer i fødevarebanken, har psykiske problemer. Måske havde de dem allerede, eller måske var al stressen over situationen med til at tippe laesset,« understreger Alison EnglisJones.
Hun er medlem af det lokale byråd for Labour og samtidig en af direktørerne for en fødevarebank drevet af organisationen Trussell Trust, der har fyldt St. Margaret-kirken i Streatham i London med madvarer.
HJAELPEPAKKEN
En del af prisen finansieres af en saerlig skat på energiselskaber. De såkaldte Big Six – British Gas, EDF, E.ON, Npower, Scottish Power og SSE – har tjent styrtende på de høje energipriser.
De betaler i forvejen 40 pct. i skat af overskuddet. Nu stiger skatten midlertidigt til 65 pct. 90 pct. af skatten refunderes, hvis selskaberne investerer i Storbritannien.