»Vi skal betale prisen. Ellers kommer der krig overalt i Europa«
Estlands praesident, Alar Karis, har direkte erfaring med Moskva. Han advarer mod, at en våbenhvile i Ukraine kan ende i en frossen konflikt, som giver Rusland tid til at planlaegge angreb på det naeste land.
Er du bange?«
Alar Karis, Estlands praesident, har fået spørgsmålet mange gange. Så mange, at han svarer på det, før det er stillet:
»Der er ingen grund til at vaere bange,« fastslår han.
Geografisk set kunne man ellers forestille sig, at der var nogen grund til bekymring. Estland er et lille land med blot 1,3 mio. indbyggere, frontlinjestat i Nato med Rusland som den store nabo mod øst.
Alar Karis er 64 år, har oplevet, hvordan det er at bo i Sovjetunionen og kender fortaellingerne fra sine foraeldre og bedsteforaeldre om det skaebnesvangre 1940, da Estland blev besat og siden indlemmet i Sovjetunionen. Det varede indtil 1991, og Alan Karis er den blot femte praesident i det demokratiske Estland.
Men han er langtfra den første, som advarer mod Kremls hensigter. I 00’erne, da Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) drak øl med Ruslands praesident, Vladimir Putin, i Tivoli, og Anders Fogh Rasmussen viftede med Natos nye strategiske koncept, som i store traek gik ud på at nedlaegge territorialforsvaret og bruge Natos soldater til missioner ude i verden, lød det fra Estlands davaerende praesident, Toomas Hendrik Ilves, at demokratisk var Rusland i hvert fald ikke. I et interview med Jyllands-Posten i 2007, pointerede han, at lande som Georgien, Ukraine og Moldova var sårbare.
Året efter gik Rusland ind i Georgien.
»Vi gør vores bedste«
I 2017 trak Estlands davaerende praesident, Kersti Kaljulaid, en direkte linje fra krigen i Georgien til Ruslands anneksion af Krim og konstaterede, at Vesten skulle have vaeret meget mere fast i kødet.
»Rusland vidste jo, at hvis de gjorde noget, så ville Vesten ikke gøre gengaeld. Vi skulle have handlet helt anderledes,« sagde hun under et besøg i København.
»Jeg håber, at vi har laert noget,« lyder det nu fra Alar Karis.
To dage før Rusland angreb Ukraine, var han i Kiev. Han husker stemningen som anspaendt og mødet med en ukrainsk praesident, som var meget bekymret. Efter krigens udbrud genbesøgte han den nu ødelagte by. Ruinerne stod som et tydeligt billede på Ruslands brutalitet.
»Man fattes ord. Det må simpelt hen ikke ske i det 21. århundrede. Jeg siger ikke, at krigen vil vare i generationer, men effekten vil vaere der i generationer. Det vil tage tid at genopbygge Ukraine.«
Alar Karis fortaeller, at over 40.000 ukrainske flygtninge har søgt mod Estland, det svarer til 3 pct. af befolkningen:
»Vi gør vores bedste,« siger han.
Angrebet på Ukraine har fået Vesten til at rykke sammen. Over Københavns tager vajer ukrainske flag, som også har fundet vej til en lille diskret pin i toppolitikeres jakkesaet. Stigende priser og usikker forsyningssikkerhed har endnu ikke udløst nogen naevnevaerdig vaklen. Men vil solidariteten holde?
»Vi må ikke blive traette,«
Alar Karis slår fast, at højere priser intet er i sammenligning med krig og de lidelser, som ukrainerne har:
»Vi skal betale prisen. Ellers kommer der krig overalt i Europa, og så taler vi ikke om prisen på brød, for der er ganske enkelt ikke noget brød.«
Nej til at tale med Putin
For nylig fastslog Alar Karis, at det ikke giver mening at tale med Putin. Det synspunkt er han ikke veget fra:
»Jeg kan ikke se, hvorfor vi i denne situation skulle tale med Putin på højt niveau. Alle de telefonsamtaler og besøg i Kreml har ikke givet noget resultat. Det hele er bare eskaleret. Man kan tale med Putin, når krigen er forbi, og så kan man begynde at lave en fredstraktat, men det giver ingen mening nu.«
Som nabo til Rusland har I en direkte erfaring med Kreml. Var du overrasket over, at de mange besøg for krigsudbruddet var resultatløse?
»Overrasket er ikke det rigtige ord. Men skuffelse over, at det ikke lykkedes. EU og den vestlige verden svigtede, fordi vi ikke kunne overbevise Putin. Vi var ikke forberedte på krig, og jo, vi vidste, at vi skulle vaere bekymrede for Rusland, men vi forventede ikke, at en sådan krig kunne finde sted.«
Bekymrer det dig, hvad Putins naeste traek kan vaere?
»Vi skal alle vaere bekymrede, ikke kun i Estland og Finland. Det gaelder også i Danmark. Hvis det ender med en form for våbenhvile, så står vi med en ny frossen konflikt, og det vil give Putin tid til at indlede en krig et andet sted. Jeg ved ikke, hvor det kan vaere, men det kunne vaere Moldova eller Rumaenien, Finland eller Polen.«
Alan Karis henviser til erfaringerne fra krigen i Georgien i 2008. Der finder ikke laengere kamphandlinger sted, men Georgien blev afskallet med de to udbryderrepublikker Sydossetien og Abkhasien, som kun en håndfuld lande vil anerkende. Det ene er Rusland. Seks år senere gik Rusland ind i Ukraine og annekterede Krim.
»Historisk set var det en våbenhvile i Georgien. Rusland tog en bid af landet, ventede lidt, og så tog de en bid af et andet land. Det vil helt sikkert ske igen, hvis krigen i Ukraine ender med en våbenhvile og en ny frossen konflikt. Lyt til, hvad Putin siger om Peter den Store.«
De imperialistiske ambitioner
Karis henviser til Putins taler om den russiske zar, der regerede Rusland fra 1682 til 1725. For nylig sammenlignede Putin sig selv med Peter den Store og hans erobringer for at forklare strategien om at tage land tilbage, som i Putins optik er russisk.
»Det kunne se ud, som om han var i krig med Sverige og tog noget fra dem. Men han
tog ikke noget fra dem, han tog noget tilbage. Det er åbenbart også vores lod at tage tilbage,« lød det fra Putin med henvisning til Den Store Nordiske Krig, da han besøgte en udstilling om Peter den Store.
»Sverige bør bekymre sig meget, og andre lande selvfølgelig. Putin har vaeret ret klar om, hvilke ambitioner han har. Jeg håber, at den vestlige verden har indset, at det ikke må ske igen. Med de imperialistiske ambitioner, så vil han tage et stykke igen. Jeg tror, at krigen er en øjenåbner for de fleste,« lyder det fra Estlands praesident.
Alar Karis vil ikke direkte kritisere Vestens handlemåde over for Rusland. For nylig afviste Tysklands kansler Angela Merkel at undskylde for sin Ruslands-politik, den diplomatiske kurs, som Tyskland har ført over for Putin, ligesom hun afviste, at Tyskland har støttet den omstridte gaslinje Nordstream 2.
»Jeg bebrejder ikke mig selv, at jeg ikke arbejdede hårdt nok. Jeg kan ikke se, hvad jeg skulle sige var forkert, og derfor har jeg ikke noget at undskylde for,« lød det fra Angela Merkel, som var Tysklands kansler fra 2005 til 2021.
»Hun håbede vel at kunne gøre noget. Tyskland er i en anden position. Men som erfaren politiker skulle hun nok have indset, at det ikke virkede,« siger Alar Karis, som tilføjer, at det jo ikke kun var Tyskland, som plejede omgang med Kreml.
»Man troede vel, at det hjalp, og at det at drikke en øl med Putin kunne hjaelpe til at undgå optrapninger i forskellige retninger,« tilføjer han.
Da Rusland var i krig med Georgien i 2008, var Alar Karis endnu ikke trådt ind i politik, men var rektor på Tartu Universitet. Han erindrede familiehistorierne om Sovjetunionens invasion i Estland.
»De følelser kommer op, og det er jo derfor, at de baltiske lande har advaret Europa om, at man skal gøre noget. Det er jo en gentagelse fra 1940. Vi blev betragtet som lidt paranoide, og svaret var, at Rusland var på demokratiets vej. Men det troede jeg ikke på. Jeltsin forsøgte, men se på Putin, og hvor han kommer fra. Han er ikke et menneske, som taenker på demokrati.«
Vi skal alle vaere bekymrede, ikke kun i Estland og Finland.
Det gaelder også i Danmark.
ALAR KARIS, ESTLANDS
P R AE S I D E N T.