OM LEJREN I OKSBØL
1929: Lejren bliver etableret i Aal Plantage vest for Varde som en teltlejr af det danske militaer.
1940: Oksbøllejren bliver overtaget af den tyske besaettelsesmagt og indrettet som traeningslejr.
1941: Den tyske vaernemagt udvider lejren markant med den såkaldte Nordlejr. Nu rummer lejren i alt omkring 200 traebarakker, og der er i lejren plads til 15.000 mand og 3.600 heste.
1945: Tyskerne gør en del af lejren til flygtningelejr, og som sådan fortsaetter den under dansk ledelse i 1945. Godt 15.000 flygtninge bliver som udgangspunkt anbragt i Nordlejren, mens det danske militaer anvender Sydlejren.
1946: Der bliver skaffet plads til yderligere 20.000 flygtninge i lejren, der i snit rummer 35.000 mennesker, hvilket gør lejren til den femtestørste ”by” i Danmark.
1949: Hjemsendelsen af flygtninge, der blev indledt i 1946, bliver afsluttet. Samme år bliver det besluttet, at langt det meste af lejren skal nedrives. To murede hospitalsbygninger, der frem til 1959 husede de militaernaegtere, der stod for nedrivning af lejren, bliver skånet.
1959: Det danske forsvar overtager lejren.
1982: Militaeret rømmer Nordlejren og etablerer Sydlejren i den kaserne, der stadig eksisterer.
1983: De tidligere lazaretbygninger bliver solgt til Varde Kommune for en krone, og der bliver indrettet et vandrehjem og en overgang også et fritidshjem.
2018: Vandrehjemmet bliver lukket, og det overvejes at rive bygningerne ned, men det får Vardemuseerne, der vil indrette et flygtningemuseum, bremset.
2022: Den 25. juni indvier dronning Margrethe Flugt – Refugee Museum of Denmark. Museet åbner for publikum onsdag den 29. juni. tilbageholdt for at bistå i de tyske flygtningelejre, og dette gjaldt også Oksbøl.
Et samfund i samfundet
Oksbøllejren fungerede på mange måder som enhver anden dansk købstad – et samfund i samfundet.
»Blandt de mange ting, det er vaerd at haefte sig ved, er således for eksempel undervisningen af de mange børn. Selve undervisningen blev – ligesom stort set alt andet i lejren – varetaget af flygtningene selv. Men det var en gruppe unge danske højskolefolk og nyuddannede laerere, der formulerede retningslinjerne. Mange af de metoder, som de udviklede, kom siden til at praege undervisningen i den danske folkeskole,« fortaeller museumsdirektøren, der tilføjer, at også kulturlivet i lejren var meget aktivt.
I tiden omkring Anden Verdenskrig var ptsd (posttraumatisk stressforstyrrelse) ikke en diagnose, der var kendt og derfor blev sat ind imod. Men det var en udbredt opfattelse, at kultur generelt var sundt for en haerget sjael, hvorfor lejren havde adskillige populaere kulturelle tilbud.
Blandt disse var biografen, der, med plads til et publikum på omkring 800, også fungerede som teater og koncertsal. Da bygningen – ligesom resten af lejren – blev revet ned, blev materialerne bevaret, og teatret blev genopført i Islev på Sjaelland, hvor det bestod, indtil det lukkede den 11. juni 1989 og revet ned året efter.
Efter et sidste blik på tvillingerne Lothar og Manfred Rutkowskis kors på gravpladsen vender vi tilbage til nutiden, hvor tidens største flygtningeproblem udspringer af krigen i Ukraine.
Omkring seks millioner ukrainere er til dato flygtet fra deres hjemland, og mellem 35.000 og 40.000 af disse er kommet til Danmark. Blandt dem er en meget stor majoritet af familier, der – ligesom Adelheide Borutta i 1945 – må leve med, at den på grund af krigen er blevet splittet.
»Vi har naturligvis situationen omkring de ukrainske flygtninge med i udstillingen, men endnu ikke fortalt gennem personlige historier. Det er for tidligt,« mener Claus Kjeld Jensen, der understreger, at man i udstillingerne generelt er yderst påpasselige med at vaerne om flygtningenes privatliv, hvorfor de fleste blot naevnes ved fornavn, og mange ikke får vist deres billede.