Rekord i newspeak!
En frase i Jyllands-Posten den 11. juni satte mig skakmat. Hvad kunne den dog betyde?
Den lød: at konvertere gaeld til egenkapital (anbefalet SAS).
Efter flere belaeg i samme glimrende avis og dybe tanker fandt jeg betydningen: at få eftergivet gaeld.
George Orwell himself ville have snappet efter luft. Mage til newspeak (nysprog i Orwells fremtidsvision "1984”) skal man lede laenge efter.
Frasen bryder med 4 sprogregler:
1) Når man får eftergivet gaeld, kan man stryge et tilsvarende passiv (en minuspost), hvorved naturligvis ens positive formue stiger med dette beløb. Men dét er så selvfølgeligt, at alle, der kan dansk, véd det, og så må det ikke naevnes.
»Buller er 10 og Sanne 8 år, så Buller er aeldst for 10 er mere end 8«, »Dronning Margrethe, der er dansker, ...«.
Det kursiverede kan kun siges i spøg.
2) At konvertere er at ombytte. Dvs. en aktiv handling. Men at få eftergivet gaeld er ikke en aktiv handling.
3) Ved ombytning vaelger man, hvad noget, man har, skal ombyttes til. Ikke her.
4) Det, man ombytter til, er af en anden art, har en anden benaevnelse, f.eks. dollar til kroner, jaevnstrøm til vekselstrøm, men ved gaeldseftergivelse »ombyttes« et gaelds-kronebeløb til det samme slettede kronebeløb.
Hvorfor nu dette frygtelige managementsprog?
Jo. At få eftergivet gaeld er en smule flovt – på to måder: Det er et symptom på, at man har vaeret i økonomiske vanskeligheder, og det er et udtryk for, at man har klaret sig på andres nåde, »med hatten i hånden«.
Erhvervsfolk er hysterisk bange for ansigtstab, så de vil hellere sprog-svindle end risikere et nok så lille tab – lille, fordi alle jo for laengst har vidst, at det gik dårligt, og fordi alle uanset, hvad firmaet kalder det, véd, at gaeld eftergives ved andres suveraene beslutning.
Frasen er helt oppe i de vaemmelige udtryks top10. Sammen med angiveligt: Sangeren skal angiveligt snart skilles. Angiveligt betyder ’i følge nogen’ – úden, at denne nogen naevnes. Hvad der ellers er en journalistisk dødssynd at glemme. Kilden – nogen – kan vaere den vaerste sladrekaelling eller journalisten selv.
Eller ordet lykkepiller. Jylland-Posten bruger det aldrig. Andre gør.
Det tyder på stor uvidenhed (ligegyldighed) over for deprimerede. Pillerne bringer ikke lykke, men daemper ofte eller fjerner depressioner.
Sande lykkepiller er ikke opfundet. Naermest kommer euforiserende (graesk: »lykke-baerende«) stoffer.
»Sproget« kan ikke anbefale dem.
SPROGET
Har De spørgsmål om sproget?
Lars Brink,
Skriv til professor i dansk sprog og litteratur
Morgenavisen Jyllands-Posten, Mediebyen 3, 8000 Aarhus C, og maerk kuverten ”Sproget” – eller send e-mail (opgiv navn og postadresse) til: sproget@jp.dk