Kommunen har fået veje, broer og traeer for mindst 150 mio. kr. i bytte for øgede byggeretter
Aarhus Kommune har overholdt loven i alle aftaler om frivillige udbygningsaftaler med en bygherre, vurderes det af en ny redegørelse. Det fremgår også, at kommunen har skaerpet samtlige procedurer for at sikre, at aftalerne bliver begået på frivillig basi
42 gange har Aarhus Kommune siden 2009 indgået en aftale med en grundejer om at levere infrastruktur i form af eksempelvis en vej, et fortov eller en cykelsti til byen til gengaeld for at få tilladelse til at bygge mere end lokalplanen på grundejerens område tilsiger. Samlet betyder det, at Aarhus Kommune gennem årene har fået infrastrukturanlaeg for minimum 150 mio. kr. i bytte for øgede byggeretter.
Det viser en redegørelse fra Teknik og Miljø, som svarer på en såkaldt 10-dages forespørgsel fra de to byrådsmedlemmer Metin Lindved Aydin (R) og Gert Bjerregaard (V), der bl.a. har spurgt til det samlede antal såkaldte udbygningsaftaler i Aarhus Kommune og om der findes udbygningsaftaler, som ikke overholder reglerne om frivillighed?
»Det ser ud til, at der ikke er lavet udbygningsaftaler i Aarhus Kommune, som ikke tåler dagens lys. Men jeg har behov for at stille nogle uddybende spørgsmål, da der er nogle af formuleringerne i redegørelsen, som jeg ikke forstår,« siger Metin Lindved Aydin.
Det er ikke alle aftaler i redegørelsen, som er opgjort med den praecise udgift for bygherren ved at indgå en konkret udbygningsaftale. Således er der eksempelvis ikke sat pris på, hvad den aarhusianske bygherre Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S bl.a. skal betale for en »fodgaengerbro over jernbanen« og for etablering af en højresvingsbane på Ringvej Syd ved adgang til en specifik matrikel i Viby, som en del af aftalen mellem ejendomsselskabet og Aarhus Kommune om at aendre på lokalplanen
AFTALER FOR OVER 150 MIO. KR.
Teknik og Miljø oplyser i et svar på en forespørgsel, at Aarhus Kommune har indgået i alt 42 udbygningsaftaler plus fem aftaler efter vejloven siden 2010.
Ifølge kommunens oversigt er der aftaler for et samlet beløb på over 150 mio. kr.
Som eksempler har FEAS indgået en udbygningsaftale med kommunen på 13,5 mio. kr. om ombygning af et kryds, plantning af traeer mm. ved et byggeri på Katrinebjerg.
I et andet eksempel har Østjysk Boligadministration indgået en udbygningsaftale med kommunen på 9,5 mio. kr. om ombygning af veje i forbindelse med byggeri af faelleshus, erhvervslokaler m.m. i Rymarken.
for det omdiskuterede højhus Mindet i Aarhus C, fremgår det af redegørelsen.
Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S skal derudover betale samlet 5,35 mio. kr. for bl.a. etablering af en markedsplads ved det nye højhus. I en artikel i sidste måned fastslog Olav de Linde i JP Aarhus, at han ikke oplevede frivillighed omkring indgåelsen af udbygningsaftalen, da han skulle have godkendt det kommende giganthøjhus på Mindet, der blev vedtaget af byrådet i juni sidste år. Interne mails i Mindetsagen viser, at kommunen kraevede modydelser af Olav de Linde for at godkende højhuset.
De omdiskuterede udbygningsaftaler har kostet en stadsarkitekt og en forvaltningsdirektør deres job i Aalborg Kommune, da en advokatundersøgelse viste, at kommunen ikke havde overholdt reglerne om frivillighed i en raekke udbygningsaftaler. Ifølge redegørelsen fra Teknik og Miljø løber Aarhus Kommune ikke ind i samme problem:
»Teknik og Miljø mener ikke, at der er stillet krav om udbygningsaftale, men alene tilkendegivet det som en saglig forudsaetning for at kunne vedtage en lokalplan med forøgelse af byggeretten. Det støttes af, at der altid har vaeret en tydelig markering i det interne administrationsgrundlag af, at en udbygningsaftale skal vaere frivillig,« fremgår det.
Det samlede beløb på ca. 150 mio. kr. finder jeg ikke voldsomt, for det svarer i gennemsnit til 3-4 mio. kr. pr. projekt, og det er jo marginalt i forhold til, at nogle af de projekter er meget store i volumen
Ikke tid til tjek
Teknik og Miljø har af tids- og ressourcemaessige hensyn ikke gennemgået korrespondancer i forbindelse med de indgåede udbygningsaftaler, og der er derfor ikke noget overblik over, hvordan vejledning/dialog og opfordring fra grundejere forud for aftalerne har taget sig ud set over årerne, fremgår det af redegørelsen, som er underskrevet af direktør i Teknik og Miljø Henrik Seiding og nuvaerende rådmand for Teknik og Miljø Steen Stavnsbo (K). Rådmanden er godt tilfreds med indholdet:
»Det er en grundig redegørelse, som også laegger op til, at man fremadrettet skal betone det med frivilligheden, og der er jo ingen af de aftaler, som er beskrevet, der virker til at vaere i naerheden af gråzonen,« siger han og fortsaetter:
»Jeg synes, at udbygningsaftalerne er et godt vaerktøj de steder, hvor udvikleren gerne vil lave forandringerne. Det samlede beløb på ca. 150 mio. kr. finder jeg ikke voldsomt, for det svarer i gennemsnit til 3-4 mio. kr. pr. projekt, og det er jo marginalt, i forhold til at nogle af de projekter er meget store i volumen,« siger han.
På spørgsmål, om det er kommunen, der dikterer forhandlingen med bygherrerne, svarer rådmanden:
»Nej, det mener jeg ikke, og man kan altid vaelge at lave et andet projekt. Min forståelse er, at man ser på det enkelte projekt vurderer, hvad der passer til, og så mødes man om en god løsning,« siger han.
Skaerper procedurer
Steen Stavnsbo henviser til, at Teknik og Miljø ifølge redegørelsen har skaerpet samtlige procedurer for at sikre ”frivillighedsbetingelsen”. Det sker bl.a. ved at have stort fokus på kommunikationen i processen og sørge for, at der altid ligger en skriftlig opfordring fra grundejer på sagen, står der i redegørelsen, hvor det også fremgår, at Aarhus Kommune kun kan indgå udbygningsaftaler for fysiske infrastrukturanlaeg.
»Der er ikke begraensning på omfanget af den fysiske infrastruktur, der kan vaere indeholdt i aftalen, ud over at der skal kunne redegøres sagligt for nødvendigheden af det, projektet medfører,« står der.
I redegørelsen skriver Teknik og Miljø også, at en kommune må godt tage imod en donation i form af en (penge) gave til et bestemt formål. Men det bør ikke tages med »en udbygningsaftale efter planlovens § 21 b, der er en saerlig forvaltningsaftale«.
Netop en pengedonation var med i den første indstilling til Aarhus Byråd i begyndelsen af 2022 om en frivillig udbygningsaftale mellem kommunen og ejendomsselskabet Bricks A/S, som tilbød 2 mio. kr. til det kommende kulkranspor i Aarhus. Efterfølgende er jurister i Aarhus Kommune som tidligere omtalt i JP Aarhus kommet i tvivl om lovligheden af kontante donationer til kommunale projekter i såkaldte frivillige udbygningsaftaler, og derfor laves udbygningsaftalen for Frederiks Plads om.
»Der er mange gode svar i redegørelsen, og vi har nu fået praeciseret forvaltningens fremgangsmåder overfor en udvikler. Der har vaeret stillet spørgsmålstegn ved, om kommunen har ageret helt rigtigt. Nu er det praeciseret, at det er bygherre, der skal tilbyde kommunen en udbygningsaftale, og jeg har tiltro til, at det kommer til at ske fremadrettet,« siger Gert Bjerregaard (V).