Naboerne til store anlaegsprojekter fortjener en afklaring

I denne uge blev Kattegatforbindelsen aflivet. Eller gjorde den?

Hvad skal de egentlig forvente sig af fremtiden syd for Aarhus? I Odder? På Samsø? Eller i erhvervslivet eller det øvrige Østjylland for den sags skyld? Tja, i hvert fald naeppe vished om, hvad fremtiden bringer.

Det må vaere konklusionen, efter at transportminister Trine Bramsen onsdag meldte ud, at der ikke aktuelt er grund til at saette yderligere gang i byggeriet af en Kattegatforbindelse.

»Forundersøgelsen af Kattegat giver ikke grundlag for at igangsaette projektet. Således vil der ikke blive ivaerksat konkrete anlaegsaktiviteter,« lød det fra ministeren. Men så fulgte »en meget krøllet formulering«, som Odder-borgmester Lone Jakobi (S) har kaldt den:

»Der er politisk opbakning til videre drøftelse af igangsaettelse af yderligere undersøgelser af klima- og miljøkonsekvenser,« tilføjede Trine Bramsen.Tolkningen af den udmelding har efterfølgende peget i mange retninger. Er det en sejr for modstanderne af broen? Er der håb for støtterne af projektet? Hvad har vi egentlig at gøre med her? Lone Jakobi har opsummeret resultatet meget fint. Borgmesteren, der både ser godt og skidt i projektet, hører ikke, at broen er skrinlagt. Måske kommer der en afklaring inden for en overskuelig fremtid, men »vi kan også risikere, at projektet ligger hen i det uvisse i mange år, og det vil vaere det vaerste for os her i Odder«, som hun har udtrykt det.

Der er debat om alt fra prisen i mia. kr. over projektets miljø- og klimabelastning til ruten tvaers gennem Samsø. Mit bud er, at en Kattegatforbindelse alt i alt vil bidrage til at binde Danmark bedre sammen og ikke mindst styrke vores landsdel og Aarhus. Debatten vil sikkert herske laenge endnu. Men her og nu vil jeg først og fremmest forholde mig til projektets naboer. Uanset om man er for eller imod, er kattepinen nu trukket yderligere ud for alle dem, som er berørt af projektet. I den forstand er det svaert at vaere uenig i Lone Jakobis analyse: Det vaerste for mange borgere vil i min optik vaere en lang fremtid i uvished.

Sådan går det alt for ofte med den slags store projekter. Listen af linjeføringer, som har efterladt deres naboer i en form for årelangt vakuum, synes i hvert fald lang.Der er Marselistunnelen, som har vaeret på tegnebraettet siden 1997. Der, hvor staten i fjor bidrog med 1 mia. kr. til anlaegget af tunnelen under Marselis Boulevard, så lastbilerne forsvinder fra gadeplan, og Aarhus Kommune kan anlaegge et nyt og grønnere byrum og binde byen bedre sammen. Gennem mange år har beboerne langs Marselis Boulevard vidst, at deres kvarter måske/måske ikke gennem en årraekke bliver forvandlet til en gigantisk byggeplads. Nu er planen at igangsaette projektet i 2025, men om tunnelen skal bores eller graves er f.eks. stadig uvist.

I Favrskov har debatten om en linjeføring for Rute 26 til Viborg hersket i årevis. Og så er der Togfonden, som borgere i Solbjerg har følt sig stavnsbundet af siden 2013. Her spøger en togstraekning mellem Hasselager og Hovedgård. Den bliver måske/ måske ikke til noget en dag – en afklaring, der med regeringens store infrastrukturplan i fjor blev udskudt til 2035.Skal man så saelge sin bolig, hvis man bor godt – men i naerheden af spøgelsestoget? Kan man? Giver det mening at renovere sit hus eller bygge til?

Sådan går det alt for ofte med den slags store projekter. Listen af linjeføringer, som har efterladt deres naboer i en form for årelangt vakuum, synes i hvert fald lang.

Hvad så nu i området, hvor Kattegatforbindelsen måske/ måske ikke kommer i land engang.Syd for Aarhus må eksempelvis Thomas og Susan Elmkjaer, som JP Aarhus interviewede i marts, vaebne sig med tålmodighed. De bor naer Tranbjerg og Ravnholt Skov og lever med bevidstheden om, at fremtiden måske sender en stor faerdselsåre ind i den skov, hvor deres børn leger, og som var en del af grunden til, at de købte den nedlagte landejendom til at begynde med. Børnene når nok at blive voksne, inden broen kommer, hvis den altså gør, men de og andre naboer til alskens anlaegsprojekter fortjener en afklaring af, hvad fremtiden bringer. Ikke flere syltekrukker.