OM FREDNINGER
de store købstaeder og på landet. Det skete i takt med industrialiseringen, hvor mange flyttede fra landet til byen for at arbejde, og der blev brug for helt andre typer bygninger. Jannie Rosenberg Bendsen fortaeller, at man i arkitekt- og historikerkredse kaempede i to årtier for at få lavet en beskyttelse af de aeldre bygninger, og det mundede i 1918 ud i den første danske bygningsfredningslov.
»Fredningsredskabet blev en måde at bevare nogle bygninger, som man i samtiden ikke syntes, var vaerd at bevare,« siger hun og fortsaetter:
»Et eksempel er bindingsvaerk, som vi i dag forbinder med idyl og romantik, men som man engang gjorde alt for at skjule, fordi det var et udtryk for fattigdom.«
Siden 1918 har der vaeret mange eksempler på kontroversielle fredninger, hvor offentligheden ikke har kunnet se meningen i, at en bestemt bygning skulle bevares for eftertiden. Blandt andet skabte det ”virkelig stor ballade”, da Københavns Kommunehospital blev fredet i 1959, forklarer Jannie Rosenberg Bendsen.
»Men i dag tror jeg, de fleste er rigtig glade for, at vi har bevaret et fint eksempel på historicismens arkitektur,« siger hun.
Ifølge arkitekturhistorikeren kan alle de fem storkøbenhavnske villaer klart berettige en fredning, men hun mener samtidig, at andre bygninger bliver overset i udvaelgelsen af bygninger med arkitektonisk og kulturhistorisk vaerdi.
»Vi har rigtig mange af arkitekternes egne villaer på vores fredningsliste,« siger Jannie Rosenberg Bendsen.
Der findes dog helt en naturlig forklaring på dette. Indtil 1965 var der nemlig kun én arkitektskole, og den lå i København. Derfor boede mange af landets arkitekter i hovedstadsområdet, og derfor er det også her, der er sket den største udvikling i bygningernes arkitektur.
»Men det betyder ikke, at der ikke er interessante villaer i resten af Danmark. Vi bliver nødt
Der findes dog enkelte nyere bygninger, der er blevet fredet, og den yngste fredede bygning er tre sammenbyggede kontorbygninger, der blev opført i 1994 i Kongens Lyngby i Nordsjaelland. Bygninger opført før 1536 er automatisk fredede.
Modsat en fredet bygning er en bevaringsvaerdig bygning ikke beskyttet mod nedrivning.
til at udfordre, hvor der bliver fredet henne, og hvad der bliver fredet,« fastslår hun og peger på, at der på fredningslisten også er langt mellem bygninger tegnet af kvinder og almene boligbyggerier.
»Vi har andre boligformer end enfamiliehuse fra det 20. århundrede, og det er jo en relativt lille del af befolkningen, der har haft råd til at bygge villaer,« siger hun.
Efter Anden Verdenskrig skete der en eksplosion i antallet af nyopførte almene boliger, og det gav den almindelige dansker mulighed for at få en bolig med lys og luft og med markant bedre tekniske installationer end i byerne.
»De almene boliger er måske ikke arkitektoniske mestervaerker som arkitekternes egne huse, men de fortaeller en anden historie, som er ligeså vigtig – de fortaeller hele Danmarks historie,« forklarer Jannie Rosenberg Bendsen.
Kan belaste boligejeren
Umiddelbart kan det jo lyde dejligt at bo i et hus, der har så stor arkitektonisk vaerdi, at det skal fredes for eftertiden, men en fredning er ikke udelukkende en god nyhed for boligejeren. Det forklarer Birte Iuel, direktør i organisationen Historiske Huse, der repraesenterer ejerne af de fredede og bevaringsvaerdige bygninger i Danmark.
»Det kan vaere en meget stor belastning, dels fordi der er stramme regler for, hvilke aendringer, man kan få tilladelse til, men også fordi det ofte er dyrere at vedligeholde fredede bygninger, fordi man ikke kan vaelge billigere løsninger,« siger hun.
Birthe Iuel ser også gerne, at der bliver fredet flere private boliger udenfor København, men det er ifølge hende afgørende, at ejerne får større økonomisk støtte. For lige nu er der ”himmelvid forskel” på at eje en fredet bygning i de største byer og så udenfor byerne, påpeger hun.
Grunden til, at det er billigere at eje et fredet hus i eksempelvis København end Sønderjylland, er, at man som ejer af en fredet ejendom kan blive fritaget for at betale grundskyld, hvis man skriver under på en såkaldt bevaringsdeklaration. Men der er store forskelle på grundskyldens størrelse fra kommune til kommune.
»Jeg har set beløb så høje som 50.000 kr. om året i Københavnsområdet på villaer, mens det i Sønderjylland er ned til 2.000 kr. om året. Det betyder, at mange fredede bygninger i provinsen er nødlidende,« forklarer Birthe Iuel.
Hun henviser til Slots- og Kulturstyrelsens nationale fredningsgennemgang, der har vist, at 310 fredede bygninger landet over er i fare for at gå til. De privatejede boliger tegner sig for 282 af tilfaeldene.
Når man ejer en fredet bygning, er man forpligtet til at holde den i forsvarlig stand – og det kan vaere dyrt, isaer for aeldre bygninger, hvor der eksempelvis kan vaere krav om, at teglstenene skal vaere håndstrøgne frem for maskinfremstillede, at der skal vaere stråtag eller at vinduerne skal vaere med småsprossede ruder, der skal kittes og males med linolie.
»Derfor mener vi, at der skal vaere sammenhaeng mellem de krav, samfundet stiller til vedligeholdelse og de midler, samfundet stiller ejeren til rådighed,« fastslår Birthe Iuel fra Historiske Huse, der dog ikke tror, det vil vaere dyrere at vedligeholde villaen fra 1987 i Holte, da den formentlig er bygget af materialer, der stadig er gaengse i dag.
Stolthed i lokalmiljøet
En fredning er ikke noget, der i sig selv får boligens vaerdi til at stige, men Historiske Huse har i mange år haft en forhåbning om, at fredede bygningers arkitektoniske og historiske kvaliteter ville have en afsmittende virkning på de omkringliggende ejeres håndtering af deres bygninger, forklarer Birthe Iuel.
»Der er ikke nogen tvivl om, at der er en vis stolthed i lokalmiljøet, når man har en fredet bygning som nabo. Men det afhaenger også af, hvordan ejerne i et område er stillet økonomisk,« siger hun og fortsaetter:
»Det har helt sikkert større betydning i København og andre større byer, hvor ejendomsvaerdierne er så høje, at det er økonomisk uansvarligt ikke at holde sine bygninger i god stand.«
Det er Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet, der administrerer de fredede bygninger, mens det er kommunerne, der administrerer de bevaringsvaerdige bygninger.
Birthe Iuel mener dog, at kommunernes bevaringsredskaber er for svage, og konsekvensen er, at de bevaringsvaerdige bygninger forsvinder fra gadebilledet.
»Reglerne bliver alt for ofte ikke håndhaevet. I stedet bliver der givet tilladelser og dispensati