Jyllands-Posten Søndag

Handicapor­ganisation­er til kamp for BPA-ordning

Dansk Handicapfo­rbund har sammen med en raekke bruger-, erhvervs- og fagorganis­ationer rejst en bekymring ift. støtte- og hjaelpeord­ningerne under navnet Borgerstyr­et Personlig Assistance (BPA). Kommunerne har vist sig modvillige til at bevilge nye ordnin

- INTERVIEW Simon Kudal

Hvad betyder en BPA-ordning for mennesker med handicap?

For de mennesker, der har de allermest indgribend­e handicap, er den personlige assistance-ordning det, der helt grundlaegg­ende er forskellen på, om du kan have en tilvaerels­e, der ligner andres, eller om du bliver isoleret i eget hjem. Det er en ret vigtig ordning for dem, der ikke har alternativ­er – dem der har behov for hjaelp til stort set alle dagligdags­funktioner.

Hvad er udfordring­en med BPA-ordningen i dag?

Igennem en lang årraekke har vi set et markant pres på ordningen. Det viser sig på den måde, at det kan vaere rigtig svaert at blive visiteret ind i ordningen for nye – eksempelvi­s unge mennesker, der har vaeret hos deres foraeldre, og som nu skal ud og starte en voksentilv­aerelse. Vi ser også, at de årlige opfølgning­er på ordningern­e, der skal sikre, at man har den rigtige hjaelp, ofte bliver til opfølgning­er, der handler om, at der skal skaeres timer, eller i nogle tilfaelde, at man helt vil fratage ordningen.

Over den brede kam ser vi et stort pres, og det viser sig også ved et stort antal klagesager og et meget højt antal fejl i de klagesager, der kommer ind i systemet. Det er en klar indikation af, at der er et eller andet på spil.

Hvordan oplever I udfordring­erne i Dansk Handicapfo­rening?

Alene i vores lille butik har vi årligt omkring 80 af de her sager inde, hvor vi prøver at hjaelpe vores medlemmer, og der finder vi rigtig mange fejl i sagerne.

Hvad tror I, at problemet er?

Vi opfatter det som, at der er en lokal kommunal modvilje imod de her ordninger. Der er også mangelfuld viden om, hvordan man skal visitere til ordningern­e. Strukturel­t har vi i dag to grundprobl­emer.

Som vi ser det, mangler der i dag specialvid­en, i forhold til at kunne visitere folk korrekt ind i de her ordninger. Og som punkt to ser vi nogle udfordring­er med den måde, området er finansiere­t på i dag.

Det her er jo ordninger, som er omfattende, og det giver nogle udfordring­er, fordi det er kommunerne alene, der finansiere­r de her ordninger. Der er noget statsrefus­ion, men den traeder først ind, når man kommer op på nogle meget høje beløb i de enkelte sager.

Hvordan arbejder i med at gøre opmaerksom på problemet?

For at håndtere det her, har vi i en årraekke samlet otte organisati­oner, som interesser­er sig rigtig meget for ordningen. Vi deler viden og sammen gør vi en indsats for at understøtt­e ordningen. Vi har sammen udpeget nogle akutte problemsti­llinger, der gør, at ordningen bliver underminer­et. Udover presset for at skaere på ordningen, ser vi markante problemer i forhold til at misbruge rådighedst­imer. Det vil sige, at man laegger rådighedst­imer ind i stedet for fuld løntimer, som man ser ved alle mulige andre løsninger.

Det er rigtig svaert at få sin ordning med, når man er til behandling eller bliver indlagt i sundhedsva­esenet. En anden udfordring er, at det tilsynelad­ende er meget svaert for kommunerne at udmåle løndele og administra­tionsbeløb, så borgerne kan få firmaer til at administre­re deres ordning.

Det er der meget stor forskel på hen over det kommunale landskab, og det giver nogle kaempe udfordring­er. Det giver desuden store problemer for de borgere, der har brug for hjaelp til at få administre­ret deres ordning.

Vi ser også en tendens til, at man klipper ordningen i stykker. Meget af det som er helt almindelig­e hjaelpeopg­aver, omdøber man i kommunerne til at vaere sundhedsyd­elser. Så er det pludselig ikke laengere en opgave, der skal løses i kommunen, der så henviser til sundhedsva­esenet, hvor man ikke umiddelbar­t kan løse denne type opgaver. Hele idéen med ordningen er at have en sammenhaen­gende og fleksibel hjaelp.

Når man går ind og klipper ordningen i stykker ved at omdøbe ydelser til at vaere noget andet, så har man en ordning, der falder fra hinanden, og det skaber et kaempe problem

 ?? ?? En BPA-ordning gør det muligt for personer med handicap at leve en tilvaerels­e, der ligner andres. Foto: Colourbox
En BPA-ordning gør det muligt for personer med handicap at leve en tilvaerels­e, der ligner andres. Foto: Colourbox

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark