Jyllands-Posten Søndag

Folk med handicap kan vaere løsningen på manglende arbejdskra­ft

Flere virksomhed­er har fået øjnene op for at ansaette folk med handicap, der tidligere har stået uden for arbejdsmar­kedet. Med de rigtige rammer kan de vaere løsningen på den kaempestor­e aktuelle udfordring med manglende arbejdskra­ft

- KRISTIAN FAERGE, TENDENS Mikkel Ais Andersen

Der er akut mangel på arbejdskra­ft i en lang raekke brancher. Arbejdsgiv­erne er desperate, og mange har vaeret nødt til at skrue ned for produktion­en i mangel på haender. Samtidig kaemper mange mennesker med handicap for at komme ind på arbejdsmar­kedet.

I efteråret 2021 viste beregninge­r fra Danske Handicapor­ganisation­er, at ca. 49.000 personer med handicap står klar til at tage et job inden for to uger.

Det er en kaempe uudnyttet ressource, og dét er adskillige virksomhed­er ved at få øjnene op for. En af dem er den danske webshop, Epic Panda, der blandt andet forhandler Tshirts med Superhelte motiver, Pokemon Kort og andet fan-merchandis­e.

Ejer af Epic Panda, Kristian Faerge fortaeller, at der ikke er nogen defineret personalep­olitik om, at der skal opfyldes bestemte kvoter af folk med handicap i virksomhed­en. Det giver ganske enkelt bare god mening for begge parter.

»Første gang jeg ansatte en person med et handicap, var det en ren tilfaeldig­hed. Jeg så på Facebook, at der var en, som søgte et flexjob, hvor hun kun skulle arbejde 12 timer om ugen, da hun med sin ADHD-diagnose ikke kunne overskue mere,« fortaeller han og uddyber, hvordan det passede perfekt med, hvad han søgte.

»Jeg havde ikke råd til at ansaette en bogholder til en fuldtidsst­illing, så det var ikke på baggrund af hendes handicap, at hun blev ansat, men på grund af hendes kompetence­r og omstaendig­hederne. Og det har vist sig at vaere et glimrende match.«

Åbenhed er kodeordet

Thorkild Olesen er formand for Danske Handicapor­ganisation­er, og han hilser arbejdsmar­kedets udvikling velkommen. Han fortaeller, hvordan det år for år er gået støt fremad siden finanskris­en i 2008 og tilskriver det forskellig­e faktorer.

»Der er i høj grad kommet fokus på, at folk med handicap sagtens kan begå sig på arbejdsmar­kedet, hvis man saetter de rigtige rammer. Dertil er det naturligvi­s også afhaengigt af efterspørg­slen på haender. Lige nu skriger markedet på arbejdskra­ft, og der står rigtig mange arbejdsdue­lige klar, så det er oplagt at ansaette,« siger han og forklarer, at virksomhed­er

Direktør og ejer af Epic Panda som det første skal skrotte deres berøringsa­ngst, hvis de ønsker at åbne op for at benytte den tilgaengel­ige arbejdskra­ft. Åbenhed er nemlig kodeordet, hvis flere handicappe­de skal i job.

»Hvis man som virksomhed overvejer at ansaette folk med handicap, så handler det i første omgang om at nedbryde barrierer og fordomme. Det er ikke så tabubelagt at have et handicap, og den hurtigste og nemmeste indgang er at skrive i jobopslage­t, at man også søger folk i flexjob - fx er der ikke noget galt I at have to ansatte i 18 timers stillinger til at opfylde en fuldtidsst­illing.«

Ring til en organisati­on eller kommunen

Thorkild Olesen fortaeller, hvordan nogle virksomhed­er ansaetter folk med handicap med udgangspun­kt i deres CSRprofil, men at langt de fleste ganske enkelt har fundet ud af, at her kan de finde kompetent og tilgaengel­ig arbejdskra­ft. Desuden følger der ofte en støtteordn­ing med fra kommunen, så det behøver ikke at vaere en ekstra udgift.

»Hvis man er i tvivl, kan man altid ringe til en af de pågaeldend­e handicapor­ganisation­er eller kommunen for at høre, hvordan man griber det an. Men mit bedste råd er at forholde sig til hver enkelt ansøger individuel­t og spørge ind til deres behov. Det behøver ikke at vaere så indviklet,« siger Thorkild Olesen.

Det kraever noget ekstra rummelighe­d

Direktør og ejer af Epic Panda, Kristian Faerge opfordrer andre virksomhed­er, der går med tanker om at ansaette folk med handicap, til at kontakte kommunen og eventuelt få sat nogle praktikant­aftaler i gang. Så kan man finde ud af, om det er noget, der fungerer. Man skal dog vaere opmaerksom på, at det kraever noget rummelighe­d.

»Det er folk, der har nogle andre behov. Måske har de lige behov for en ekstra pause nogle gange. Men det er svaert at opstille nogle generelle retningsli­njer, for folk er jo forskellig­e. Tag det fra case til case, og så handler det om at behandle folk individuel­t og have masser af samtaler, hvor man forventnin­gsafstemme­r,« siger han.

Høj ledighed blandt flexjobber­e

Formand for Danske Handicapor­ganisation­er Thorkild Olesen fortaeller, at der historisk har vaeret en kaempe blind vinkel for mange arbejdsgiv­ere, som slet ikke har vaeret opmaerksom­me på muligheden for at ansaette folk med et handicap. Og selvom udviklinge­n går i den rigtige retning, så er der stadig plads til forbedring­er.

De nyeste tal fra marts viser fx, at ledigheden blandt fleksjobbe­re er på hele 13 pct., hvilket er over fem gange så højt som den generelle ledighed.

Danske Handicapor­ganisation­er har derfor sammen med Dansk Arbejdsgiv­erforening lanceret et nyt jobudspil med otte konkrete forslag til at få flere med handicap i arbejde. Dem kan du laese i ledsagende faktaboks.

Det handler om at behandle folk individuel­t og have masser af samtaler, hvor man forventnin­gsafstemme­r.

Usikkerhed om et handicap kan afholde virksomhed­er fra at ansaette personer med handicap. Der skal derfor oprettes en landsdaekk­ende rådgivning­sfunktion, hvor virksomhed­er kan få hurtig viden om udfordring­er, begraensni­nger og muligheder, hvis man ansaetter en person med et konkret handicap.

Hjaelpemid­ler og støtteordn­inger skal vaere plads, inden ansaettels­en af en person med handicap med behov for saerlige hensyn. I dag bliver hjaelpemid­ler først bevilget på bagkant af en ansaettels­e. Det er for sent og en barriere for ansaettels­e

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark