Chikane og trusler fylder hos offentligt ansatte – en betjent fandt et dødt dyr i indkørslen
Trusler og vold mod offentligt ansatte er steget markant i løbet af de seneste 10 år. Det er både politikeren, politibetjenten og socialrådgiveren, som står for skud, når frustrationerne tager over.
Truende beskeder i mailboksen, navne og adresser, der deles på de sociale medier eller ligefrem fysiske konfrontationer foran ens egen hoveddør.
Offentligt ansatte oplever både trusler, vold og chikane, når de forsøger at passe deres arbejde – og tallet har over de seneste 10 år vaeret i markant vaekst.
Det viser en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået hos Anklagemyndigheden. Her fremgår det, at antallet af personer, som er blevet dømt efter § 119 stk. 1 – om vold eller trusler mod nogen i offentlig tjeneste – er steget fra 1.143 i 2013 til 1.522 i 2022. En stigning på 33 pct.
Ser man på antallet af forhold – der kan vaere flere forhold under samme person – er stigningen tilvarende 81,9 pct. De seneste år har tallet dog ligget nogenlunde stabilt.
Jyllands-Posten skriver søndag om Søren Andersen, der igennem fire år sendte chikanerende og truende beskeder til politikeren Inger Støjberg. Ord som »kaelling«, »svin« og »smertefuld død« indgik i beskederne, der fløj afsted til politikeren, der i dag er formand for Danmarksdemokraterne.
I august 2021 blev Søren Andersen en del af statistikken, da han fik en dom på tre måneders ubetinget faengsel.
Inger Støjberg står ikke alene. I en ny undersøgelse, som Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet har lavet for kommunernes forening (KL), fremgår det, at 64 pct. af de kommunalpolitikere, der deltog, har oplevet chikane på de sociale medier – enten sommetider, ofte eller meget ofte.
Tilsvarende svarer 51 pct. at de har oplevet chikane uden for de sociale medier.
Er blevet et vilkår
Andre faggrupper som politiet og socialrådgiverne oplever også trusler.
»Det er naermest blevet et vilkår,« lyder det fra formanden for Politiforbundet, Heino Kegel.
Politiformanden fortaeller om et nyligt eksempel om en betjent, som fandt et større dødt dyr foran sin bopael. Betjentens tanke var, at det var kørt over, og der var nogen, som havde skubbet det ind til siden. Han skaffede det efterfølgende af vejen, men dagen efter lå det igen foran bopaelen.
»Det fortaeller fint, hvad det er for noget, vi engang imellem står med,« siger Heino Kegel.
Jyllands-Posten har tidligere skrevet, at politiet isaer også bliver chikaneret og til tider truet i de socialt belastede områder, hvor tilliden til samfundet ikke altid er høj. I en rapport fra Arbejdstilsynet fortalte fynske betjente, at de ugentligt bliver filmet af borgere, som truer med at dele videoerne på de sociale medier.
I slutningen af 2018 svarede 35 pct. af socialrådgiverne i en undersøgelse, at de havde vaeret udsat for trusler inden for det seneste år.
Hos Ditte Brøndum, naestforkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, er det oplevelsen, at trusler og chikane stadig fylder meget hos faggruppen:
»Vi har ikke opdateret tal på området, men vi kan klart maerke, at det stadig er en udfordring for socialrådgivere, og vi oplever, at digital chikane er blevet et stigende problem.«
Hun fortaeller, at trusler kan udspringe af, at der er borgere, som er utilfredse med sagsbehandlingen og ikke føler sig tilstraekkeligt hørt.
»Så har de måske brug for at ventilere deres frustration på Facebook. I de vaerste tilfaelde bliver socialrådgiverne haengt ud med navne og billeder, og her har vi også set eksempler på, at det efterfølgende udvikler sig til fysisk chikane, fordi socialrådgiverens adresse bliver delt på de sociale medier,« siger Ditte Brøndum.
Møder folk op hos socialrådgiverens hjemmeadresse?
»Det har vi også set eksempler på, men det er heldigvis ikke så tit, det sker.«
Efterlyser handling
Ifølge Ditte Brøndum er der behov for at beskytte socialrådgiverne bedre. Hun taler ikke om at få vagter og plexiglas mellem socialrådgiverne og borgere – selv om den fysiske sikkerhed også skal vaere i orden – men i stedet om at få et loft over antallet af sager, som socialrådgiverne sidder med.
Kilde: Anklagemyndigheden
I august 2022 fremsatte den davaerende S-regering et lovforslag, som skulle styrke beskyttelsen af offentligt ansatte og bl.a. sikre, at navne på offentligt ansatte i højere grad kunne undtages fra retten til aktindsigt.
Heino Kegel er aergerlig over, at lovforslaget indtil videre ikke er blevet til noget.
»Det ville også have sendt et signal om, at det ikke er ok,« siger han.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder chikane af offentligt ansatte for uacceptabelt, og det er også ministerens holdning, at det er nødvendigt at aendre reglerne om aktindsigt for at sikre en bedre beskyttelse af f.eks. politifolk, faengselsbetjente og ansatte inden for det sociale område.
»Samtidig rejser det vanskelige spørgsmål om balancerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven. Regeringen vil nedsaette et udvalg for at komme med forslag til aendringer af offentlighedsloven, og udvalget vil også kunne overveje dette spørgsmål,« skriver han i en mail.
2021: 1.488 personer og 2.778 forhold 2020: 1.571 personer og 2.562 forhold 2019: 1.560 personer og 2.506 forhold 2018: 1.663 personer og 2.592 forhold 2017: 1.353 personer og 2022 forhold 2016: 1.137 personer og 1.652 forhold 2015: 1.168 personer og 1.594 forhold 2014: 1.206 personer og 1.654 forhold 2013: 1.143 personer og 1.477 forhold