Sådan klarer patienten den svaere samtale
På Aarhus Universitetshospital har kraeftpatienter ikke fået behandling inden for de lovbefalede frister. Det er vigtigt at vaere godt forberedt til den afgørende samtale på hospitalet, lyder det fra Kraeftens Bekaempelse.
Undersøgelser, masser af prøver og adskillige besøg i det offentlige sundhedsvaesen. Uro og angst før den samtale, som samler resultaterne og afgør ens videre liv. Bliver det en dødsdom, eller er der håb? Hvad indebaerer behandlingen, og hvornår kan jeg komme i gang?
Sagen fra Aarhus Universitetshospital, hvor 293 kraeftpatienter siden den 1. januar 2022 har ventet laengere på behandling, end behandlingsgarantien på to uger tilsiger, har øget usikkerheden. Ikke mindst fordi ikke en eneste af overskridelserne er indberettet til Sundhedsstyrelsen.
Samtalen om en alvorlig kraeftsygdom er for de fleste den vaerste og svaereste i livet, så hvordan sikrer man sig, at man får og forstår informationerne? Hvem holder øje med, om ens rettigheder er overholdt? Og hvordan er reglerne egentligt?
13.000-14.000 opkald
Marie Lawaetz er psykolog og leder af den åbne rådgivningstelefon Kraeftlinjen hos Kraeftens Bekaempelse, som hvert år modtager
13.000-14.000 opkald, og hun understreger, at netop samtalen mellem patienten og den behandlende laege er helt afgørende for det videre forløb. Her kommer hendes gode råd:
1. Sørg først for, at der kommer en aftale om samtale i kalenderen, så man ikke som patient skal have overbragt informationerne i telefon. Man skal møde laegen ansigt til ansigt, og det er en god idé at have en pårørende ved sin side. Mange informationer kan vaere svaere at fastholde og forstå, når man selv er i centrum som patient.
2. Forbered samtalen ved at skrive ned, hvad man er usikker på. Hvornår starter behandlingen, hvad er bivirkningerne, hvor laenge varer det osv.? Tag spørgelisten med til samtalen, og notér de svar, der kommer. Tjek om spørgsmålene på din egen tjekliste er besvaret, når samtalen slutter.
3. Sørg for at få en klar plan for forløbet – gerne med tidsangivelser om hvornår de forskellige ting er planlagt til. Insistér på at få en kontaktperson – navn og telefonnummer – så man under hele forløbet har en at ringe til, hvis der opstår spørgsmål og tvivl.
4. Spørg åbent ind til, om den konkrete behandlingsplan overholder de rettigheder, man har som patient. Hvis svaret er nej, så spørg ind til alternative muligheder. Kan jeg bliver behandlet på et andet hospital, i en anden region eller i udlandet? Stå fast på, at hvis hospitalet ikke kan overholde ens rettigheder, at de så undersøger andre behandlingsmuligheder. Hvis du fortsat er i tvivl om, hvilke muligheder og rettigheder du har, kan du kontakte en patientvejleder i din region eller ringe til Kraeftlinjen.
5. Efter samtalen kan der opstå masser af tvivl og spørgsmål, og her er det godt at vende forløbet med den pårørende, man har haft med sig til samtalen. Hvis der stadig er ting, man ikke helt forstår eller kan se sammenhaengen i, skal man ikke tøve med at bruge kontaktpersonen. Efter en så afgørende samtale reagerer mange psykisk med angst, uro, tankemylder og problemer med at finde ro og falde i søvn. Her er det en god idé at få talt med en om disse følelser. De forsvinder måske ikke, men det letter at tale med nogen i sit netvaerk, det kan vaere egen laege, og mange har også glaede af at tale med en praest.
Hvis man har fået konstateret kraeft, og sygehuset ikke kan behandle en inden for fristerne, er der en raekke regler, som sygehuset skal overholde om patientinformation, samtykke og tilbud om behandling i udlandet. Her er reglerne i kort form: Det er sygehuset og regionen, som har den overordnede handlepligt i forhold til patientens forløb og behandling. Hvis man f.eks. ikke har kapacitet til at operere en kraeftpatient inden for to uger, skal afdelingens laeger informere patienten om, at man ikke kan operere til tiden, ligesom man skal forklare, hvilke konsekvenser det kan have for patienten.
Dernaest skal afdelingen tilbyde at undersøge, om der er andre steder i landet, hvor patienten kan blive opereret inden for de maksimale ventetider – det kan både vaere på andre offentlige sygehuse og på privathospitaler.
Hvis dette heller ikke kan lade sig gøre, skal man tilbyde patienten at undersøge, om et offentligt eller privat sygehus i udlandet kan foretage operationen. Og hvis det heller ikke er muligt, skal sygehuset via regionen overgive handlepligten til Sundhedsstyrelsen.