Forbrugervagthund kraever handling efter stigning i klager over elselskaber
Forbrugerrådet Taenk lancerer nu et politisk udspil, der skal give mere gennemskuelige elpriser, skaerpe straffe for vildledning og stille strengere krav til dem, der vil oprette et elselskab.
Der har vaeret masser af ballade på energimarkedet i den seneste tid. Forbrugere i hobetal har klaget over uigennemskuelige priser, manglende udbetaling af tilgodehavender, tårnhøje acontoregninger, vildledende markedsføring og manglende kundeservice.
Siden 2019 har Forbrugerombudsmanden sat hårdt ind med 24 politianmeldelser af elselskaber, der vildleder og bryder markedsføringsreglerne.
Men nu skal det vaere slut, mener Forbrugerrådet Taenk, som med et nyt politisk udspil vil sikre bedre vilkår for el-, gas- og fjernvarmekunder, efter at energimarkedet det seneste års tid har trukket en stribe af dårlige sager efter sig.
»Vi har vaeret igennem en periode, hvor forbrugerne har rettet deres interesse mod deres energiregninger, fordi de har vaeret så høje og svaere at forstå. Det er vaeltet frem med problemsager, og det er blevet tydeligt, at det er svaert at vaere forbruger og f.eks. helt grundlaeggende få oplyst priser og komme i kontakt med sit selskab,« siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Taenk.
Haengedynd af problemsager
Tal fra Ankenaevnet på Energiområdet bekraefter, at problemerne er stigende. I 2022 blev der oprettet mere end dobbelt så mange sager om el, varme og gas som i 2021. I 2022 var det 428 sager. I 2021 var det 186.
Samtidig modtog Forbrugerrådet Taenks rådgivning mere end tre gange så mange henvendelser fra forbrugere om energi sammenlignet med året forinden – 384 i 2022 mod 108 i 2021.
»Men det er jo kun den lille top af isbjerget. Der er et haengedynd af problemsager, som ikke når så langt, og derfor skal der gøres noget grundlaeggende for, at det bliver mere trygt at vaere energikunde,« siger Mads Reinholdt.
Jyllands-Posten har i en raekke artikler sat fokus på problemerne på elmarkedet. Bl.a. har avisen fortalt om prisportalen Elpris.dk, som har vist sig ikke at vaere til at stole på, tvivlsomme grønne spareaftaler, svaert forståelige regninger og urimeligt store acontoopkraevninger.
Jyllands-Posten har også beskrevet, hvordan nogle selskaber gør det besvaerligt for slutafregnede kunder at få udbetalt deres tilgodehavender. Det gaelder bl.a. elselskabet Modstrøm, som over en seksårig periode tjente 130 mio. kr. ved at beholde kundernes tilgodehavender. Det har ført til, at Forsyningstilsynet først ivaerksatte en undersøgelse af Modstrøm – og siden af yderligere ni selskaber: Andel Energi, Energy, Edison EL, Nettopower, OK, Power4U, Strømtid, Velkommen og Vindstød.
»Vores informationer og indledende undersøgelser har afdaekket en risiko for, at elforbrugere ikke har fået udbetalt deres penge rettidigt eller i vaerste fald slet ikke,« lød det fra Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt.
Undersøgelsen af de 10 elselskaber er endnu ikke afsluttet.
Wild West-agtigt
Udspillet fra Forbrugerrådet Taenk er udarbejdet med input fra over 400 forbrugere, som har skrevet til organisationen om deres udfordringer og er kommet med forslag til forbedringer.
Ifølge Mads Reinholdt ligger det øverst på ønskelisten hurtigst muligt at få skabt et nyt Elpris.dk, som folk kan regne med.
»Folk er helt på herrens mark, for lige nu har vi ikke noget, som virker, og som kan vejlede forbrugerne om det bedste og det billigste produkt,« siger han.
Et andet stort ønske fra Forbrugerrådet Taenk er, at der skal indføres en bevillingsordning og stilles større krav til folk, der vil etablere et elselskab.
»Det er lidt Wild West-agtigt, at to gode venner i en etvaerelseslejlighed kan slå et selskab op, hive en masse kunder ind, behandle dem dårligt og derefter saelge dem videre – og endda lave en god forretning ud af det. I et så gennemreguleret land som Danmark virker det ret vildt, at man kan få lov til det,« siger Mads Reinholdt.
Han pointerer, at elektricitet er lige så fundamentalt som vand i hanen, og at det derfor er afgørende, at forbrugerne bliver bedre beskyttet mod virksomheder, der agerer uetisk og ulovligt. Derfor lyder der også en opfordring til, at Forsyningstilsynet får flere muskler til at lave mere og bedre kontrol, og at man stiller krav om, at selskaberne skal oplyse deres priser sammenligneligt og korrekt.
Blandet modtagelse
I Green Power Denmark får udspillet fra Forbrugerrådet Taenk en blandet modtagelse af afdelingschef Martin Dam Wied. Han er enig i, at der er behov for en ny og retvisende
prisportal, og han er også enig i, at elselskaber skal overholde de gaeldende regler, og at der skal slås hårdt ned på ulovlig markedsføring, så et selskab, der ikke overholder reglerne, kan fratages muligheden for at få nye kunder i Datahubben.
Til gengaeld mener Martin Dam Wied ikke, at det skal gøres svaerere at starte et elselskab.
»Tanken med liberaliseringen af elmarkedet er at skabe øget konkurrence til gavn for forbrugerne. Det skal derfor vaere nemt for nye aktører at traede ind i markedet. Vi mener ikke, at der er tale om Wild West. Der er masser af krav, der skal opfyldes, og her er det vigtigt med opfølgende kontrol af myndighederne,« siger han.
Minister: Vi gør ikke nok i dag
Jyllands-Posten har forgaeves forsøgt at få et interview med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M). I et skriftligt svar fra hans presseafdeling lyder det, at han »takker Forbrugerrådet for at saette fokus på forbrugernes interesser, når det handler om energi«:
»Elmarkedet skal vaere gennemskueligt, og svindel skal stoppes og straffes. Her gør vi ikke nok i dag, og derfor fremsaetter regeringen i naeste uge et lovforslag, der indfører mulighed for faengselsstraf ved grove og systematiske overtraedelser af markedsføringsloven. Men vi skal videre. Vi er på vej med flere tiltag, der skal styrke forbrugerens rettigheder. Herunder om vi kan styrke tilsynet med elleverandørerne og komme mere markant efter de selskaber, der hverken har viljen eller evnerne til at leve op til spillereglerne. Tiltagene er forberedt med inddragelse af bl.a. Forbrugerrådet Taenk.«