SVM-regeringen er Løkkes regering. Dens skaebne kommer også til at definere hans
Lars Løkke Rasmussen har i løbet af det seneste år opnået alt det, han ønskede. Alligevel er fremtiden for Moderaterne fyldt med risici.
Det har tydeligvis irriteret Lars Løkke Rasmussen voldsomt.
Han har vrisset af pressens konstante fokus på de seneste ugers problemer med hans kulturordfører, Jon Stephensen. De evindelige spørgsmål om regeringens elendige meningsmålinger.
Ekstra irriterende, at det hele kommer lige nu, netop som Moderaterne i denne weekend i Vejle kan fejre sit første egentlige årsmøde, og hvor det jo ville vaere noget sjovere, hvis der var fokus på de politiske sejre det seneste års tid.
Nu ligger det jo i politiske journalisters natur ofte at interessere sig for alt det, der er gået galt, eller alt det, der måske kan gå galt. Og bare rolig: Det skal vi nok vende tilbage til. Men lad os for én gangs skyld begynde det samme sted som Løkke selv: Nemlig med alt det, der umiskendeligt er gået godt for ham:
For det er for én gangs skyld ikke en overdrivelse at kalde det politisk danmarkshistorie, at en detroniseret statsminister og partiformand, presset ud af sit eget gamle parti, plaget i årevis af bilagsskandaler og flosset personlig trovaerdighed, har genfødt sig selv i dansk politik.
Ikke nok med at Moderaterne ved det første folketingsvalg blev Danmarks tredjestørste parti. Det blev også regeringsparti i lige praecis den brede regering ind over midten, som Løkke har talt for i de sidste fire år.
Selv om SVM-regeringen har Mette Frederiksen (S) som statsminister, og Løkke selv kun er udenrigsminister, er den i virkeligheden faktisk mest af alt en Løkkeregering. Det afsløres ikke kun af sammensaetningen, men også af dens politiske dagsorden: Dens udtalte sult efter økonomiske reformer, mere arbejdsudbud og teknokratiske omstruktureringer af velfaerdssamfundet. Temaer, som har drevet Løkke gennem de sidste mange år.
Så vidt, så godt. Indtil videre vil Løkke formentlig nikke bifaldende til det meste af analysen, hvis han altså laeser med.
To røde lamper
Men i politik vokser traeerne naturligvis aldrig ind i himlen, og Løkke og Moderaterne står over for to store udfordringer på lidt laengere sigt.
Den første handler helt banalt om regeringens overlevelse. Danskerne har taget exceptionelt dårligt imod den nye regering – samlet set er de tre regeringspartier gået hurtigere tilbage i målingerne end nogen anden regering i mands minde. Helt op mod 12,5 pct.point på godt tre måneder.
Nok varmer man sig internt hos Moderaterne ved, at det ikke er dem, der leverer det største tab. Blødningen sker primaert fra Socialdemokratiet og Venstre.
Men det er farligt for Moderaterne at negligere regeringens popularitetskrise. Regeringens og Moderaternes skaebner er taet knyttet sammen. Det er den brede regering, der har gjort Løkke og hans parti interessant og relevant og sendt Løkke ind i det magtcentrum, hvor han har det bedst.
Moderaterne er ikke båret af ideologi, men af praksis: af at kunne reformere, skrue, dreje og fikse, og derfor kan Løkkes parti hurtigt blive irrelevant, den dag der dannes anden regering, der ikke er afhaengig af ham.
Løkke saetter sin lid til, at danskerne med tiden vil tage bedre imod regeringens reformer. I et interview med Jyllands-Posten fredag fortalte han, at han ved naeste valg vil måles på at have skabt velfaerdsreformer af »samme storhed som faelleserklaeringen fra 1987«, som indførte arbejdsmarkedspensionerne i Danmark. Ambitiøst, jovist, men også teknisk, svaert at forstå og formentlig med et ton af upopulaere beslutninger ved siden af.
Alternativt legede Løkke i interviewet med tanken om, at regeringen jo kunne udvides med nye partier, hvis den mister sit flertal ved naeste valg. De Radikale, De Konservative, SF eller LA? Jo, måske – men det kan på den anden side nok blive svaert at lokke dem ind i et projekt, hvis det netop har fået kniven af vaelgerne ved et folketingsvalg.
Moderaterne er ikke båret af ideologi, men af praksis: af at kunne reformere, skrue, dreje og fikse.
Hvad sker der med Løkke?
Den anden langsigtede udfordring for Moderaterne handler om Løkke selv. Partiet arbejder hårdt for at blive et ”rigtigt” parti med en egentlig partiorganisation, lokal forankring i kommunerne, et ungdomsparti osv. – men indtil videre er Moderaterne først og fremmest synonymt med Lars Løkke Rasmussen. Forsvandt han i morgen, ville det samme med stor sandsynlighed ske med partiet.
I JP-interviewet slog Løkke fast, at han har taenkt sig at »bide sig fast« i dansk politik, og at han er i det
»for the long run«. I TV 2programmet Besserwisserne fredag afviste han ligeså spekulationerne om, at han ønsker at lade sig udnaevne til EU-kommissaer i 2024.
Det er formentlig da også udtryk for Løkkes planer – lige nu. Men han er samtidig også en politiker, der ikke er bleg for at skifte kurs, hvis omstaendighederne kraever det, og historien har allerede bevist flere gange, at det har sikret hans politiske overlevelse. Langt mere alvorligt er det, hvad det kan betyde for partiet Moderaterne.
Det er akavet at sidde der og hele tiden holde sig klar, forklarer den 18-årige Kamala. »Men der er ikke rigtig nogen, der sådan snakker til én, man sidder bare og er sådan lidt ... venter på, at de snakker til én, men det gør de jo ikke.«
Kamala er en af de danske unge, der er blevet interviewet i den kortlaegning af nutidens unges faellesskaber, som forskere fra Center for Ungdomsforskning har lavet, og som er blevet til bogen ”Faellesskaber i ungdomslivet”. Her er konklusionen, at faellesskaber ikke kun er løsningen for danske unge, der ikke trives.
Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, peger på, at vi i dag ofte henviser til faellesskabet »som det, der skal vaere med til at hjaelpe de stadig flere unge, som mistrives«. Men hun og kollegerne Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen fandt i undersøgelsen, hvor de bl.a. har interviewet unge mellem 14 og 19 år, at det kun var en del af sandheden.
Faellesskaber giver unge glaede, tryghed og oplevelser af at høre til. De viser hinanden, hvem de er, og hvad de kan blive, og når faellesskaber er bedst, er de med til at styrke deres sociale trivsel.
»Men idealerne for at passe ind kan vaere meget snaevre, og for nogle unge bliver det en kamp at passe ind. For dem kan faellesskaber på sigt føre til social mistrivsel, hvis ikke der gribes ind,« siger Noemi Katznelson.
Hun understreger, at det ikke er nyt, at det kan vaere svaert at indgå i faellesskaber, men det saerlige i dag er, at maengden af faellesskaber, som unge skal forholde sig til, er vokset, og alle de faellesskaber skal »passe og plejes« – og pga. digitale medier er der adgang til faellesskaber døgnet rundt.
Dertil kommer, at mange af de faellesskaber, som unge møder i dag, ikke er givne. Det er faellesskaber, som det kraever noget af dem at blive en del af.
En af konklusionerne i undersøgelsen er, at det billede, der i dag tegnes af en individualiseret ungdom, som har sine egne livsprojekter, ikke er hele sandheden. I forskernes kortlaegning traeder »et radikalt anderledes billede af unge frem«, hvor faellesskaber betyder meget – men netop både på godt og ondt.
»Der er mange unge, som betaler en meget høj pris for at vaere en del af et faellesskab, og for andre bliver det en kamp at passe ind. Faellesskaber er også med til at skabe ulighed blandt unge,« siger Noemi Katznelson.
Opsparing af faellesskab
Det, som forskerne har fundet, er nemlig, at unge baerer deres egen historie med sig. Deres erfaringer med faellesskaber kommer over tid til at blive afgørende for, hvordan de fungerer i det naeste faellesskab, de møder. Og omvendt: Hvis du har gode erfaringer med faellesskaber, er de med til at bygge dig op:
»Har du venner tilbage fra børnehaven, venner fra badminton og fra efterskole osv., får du opbygget en bank af relationer, som du saetter ind på kontoen, og som du kan traekke på, når der er lavvande. Når du starter et nyt sted, har du en opsparing og et staerkt afsaet for at bevaege dig videre gennem ungdomslivet.«
En af de unge, som er blevet interviewet i undersøgelsen, Oliver på 17 år, siger det på denne måde:
»Det vil sige, da jeg starter her, har jeg et kaempe faellesskab, altså med ... hundreder af mennesker fra alle skolerne. Så der blev
Når vi propper de unge med de idealiserede fortaellinger, kan det vaere svaert, hvis man som ung faktisk ikke lykkes og har det middelsvaert. NOEMI KATZNELSON, LEDER, CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING
det ret naturligt, at jeg startede med også at kende en masse.«
For andre unge bliver faellesskaberne nedbrydende.
»De slår sig gang på gang i de faellesskaber, de har vaeret en del af, og når de starter på noget nyt, har de ikke en gruppe eller bare en ven, de kan laene dig op ad. De har netop ikke en erfaring med, at det nok skal gå godt, at de nok skal få nye venner, eller hvis de dukker op til en fest, som de egentlig ikke er inviteret til, er deres erfaring, at det ikke går godt« siger Noemi Katznelson.
Forskerne kortlaegger forskellige former for faellesskaber: Der er de løse faellesskaber, f.eks. omkring en festkultur. Der er grupper, f.eks. forskellige grupper i en skoleklasse. Der er naere venskaber mellem to eller tre. Og der er samfundsfaellesskaber omkring f.eks. etnicitet, køn eller geografi, hvor unge i undersøgelsen giver udtryk for, at de kun får afgang til bestemte faellesskaber, fordi de har anden etnisk baggrund end dansk eller kommer fra et bestemt kvarter i byen.
Faelles for dem er, at de unges trivsel afhaenger af deres position i faellesskabet. Det handler ikke kun om at vaere udenfor eller indenfor – begge dele kan vaere svaert: Man kan f.eks. vaere ”dørvogter”, altså den der er med til at bestemme, hvem af de andre, der kan vaere med – og som kan udløse svaere moralske dilemmaer for de unge.
Men du kan også vaere i ”en dyrekøbt position”, hvor du skal gøre noget, som du egentlig ikke har lyst til, og som overskrider dine egne graenser for at få lov til vaere med i faellesskabet. F.eks. at behandle andre dårligt, at drikke alkohol eller at »lade sig blive taget på af drenge«.
Du kan have ”en utryg position”, hvor du fra kanten af faellesskabet hele tiden bruger energi på at finde ud af, hvad du skal gøre for at få lov til at blive i faellesskabet og have en rolle. Og så er der ”den usynlige position”, som ofte er forbundet med mistrivsel,