Sri Lanka reddet på kanten af bankerot, men der er lang vej hjem i sikkerhed
IMF-lån på 21 mia. kr. redder i første omgang Sri Lanka ud af statsbankerotten
Otte måneder efter praesidentens dramatiske flugt, og naesten et år efter at landet gik bankerot, er Sri Lanka omsider på vej ud af den langvarige økonomiske krise, der har rystet nationen i sin grundvold.
Efter måneders komplicerede forhandlinger lykkedes det omsider praesident Ranil Wickremesinghe og Den Internationale Valutafond (IMF) at lande en aftale, der kanaliserer 3 mia. dollars (21 mia. kr.) ind i Sri Lankas økonomi og dermed giver den hårdt prøvede befolkning et pust af optimisme.
»Vi er ikke laengere en bankerot nation,« erklaerede praesidenten i en tv-transmitteret tale, da aftalen var faldet på plads.
De første 300 mio. dollars bliver overført allerede torsdag, og siden rammer pengene statskassen i forhold til de indgåede aftaler.
Som altid, når IMF yder hjaelpepakker til gaeldsplagede nationer, kommer hjaelpen ikke uden modkrav og forpligtelser og med realistiske forventninger til en langsigtet forbedring af statens finanser.
Milliardlånet er en livline, som giver Sri Lanka mulighed for at betale af på løbende og forfaldne gaeldsposter og samtidig have overskud til at importere livsnødvendige produkter som fødevarer, braendstof og medicin.
Aftalen har vaeret laenge undervejs, fordi statens finanser var i endnu ringere stand, end nogen havde forestillet sig, og fordi IMF har vaeret tvunget til at forholde sig til problemstillingen om korruption, efter at en saerlig IMF-kommission, Governance Diagnostic Mission, identificerede korruption som en medvirkende årsag til miseren.
Kina afgørende
Helt afgørende har vaeret Kinas medvirken. Et stor del af Sri Lankas statsgaeld er gaeld til Kina. Kina indvilgede i første omgang i at udskyde al betaling og afdrag i to år. Men det var ikke nok til at komme under de graenser for statens rådighedsbeløb, som IMF er bundet af. Derfor skulle Kina først acceptere at restrukturere gaelden, så den blev mindre belastende igennem de fire år, aftalen løber.
Sri Lanka blev op igennem 2021 ramt af den perfekte storm. På grund af covid forsvandt turisterne, og på grund af covid svulmede statens udgifter voldsomt op. Samtidig steg de globale energipriser, og en skattereform baseret på forventninger om stigende turistindtaegter slog selvsagt fuldstaendig fejl.
Samtidig har IMF’s undersøgelser dokumenteret omfattende korruption i statsapparatet, og for at gøre ondt vaerre gennemførte den tidligere regering en tvungen omlaegning af store dele af landbruget til økologisk drift. Det eksperiment slog totalt fejl, og da den almindelige drift skulle genoptages, havde krigen i Ukraine sendt priserne på gødning til himmels. For første gang i mands minde var der fødevaremangel på den frugtbare ø.
Vejen tornebestrøet
Indien hjalp naboerne med lån og hjaelpepakker. Men gennem hele første halvdel af 2022 var situationen kritisk.
Desperate srilankanere demonstrerede i månedsvis mod den siddende regering under ledelse af Rajapaksadynastiet. Det var kommet til magten ved jordskredssejre mindre end to år tidligere. Parlamentsvalget var så ensidigt, så selv den nuvaerende praesident Wickremesinghe tabte sin valgkreds.
Blot halvandet år senere gjorde folkedomstolen Rajapaksa-familien ansvarlig for miseren, og en folkelig opstand fik den siddende praesident Gotabaya Rajapaksa til at flygte til Singapore.
Han vendte dog hjem, efter at situationen var kølnet ned, og hans position var blevet overtaget af Wickremesinghe efter nogle kringlede parlamentariske procedurer.
»Beløbet ikke vigtigt«
Vejen frem er stadig tornebestrøet. Sri Lankas økonomiske udfordringer er massive. Først og fremmest statsgaelden, som bare ruller foran som en snebold. En stor del af IMF-pakken vil blive brugt til at servicere gaelden, så ulykkerne ikke forstørres.
Sri Lankas udenrigsminister, Ali Sabry, der har siddet for bordenden som regeringens
SRI LANKA BANKEROT
I april 2022 gik Sri Lanka bankerot efter at have opgivet at betale renter og afdrag på forfaldne udenlandske lån.
Bankerotten forstaerkede den politiske krise, der i juli medførte, at den davaerende praesident, Gotabaya Rajapaksa, flygtede ud af landet, efter at hans hjem var blevet stukket i brand af rasende demonstranter.
Efter nogle politiske manøvrer gjorde Sri Lankas gamle kongemager og mange gange premierminister Ranil Wickremesinghe politisk comeback som praesident og har netop gennemført succesrige forhandlinger med IMF, der giver Sri Lanka et lån på 21 mia. kr. i et fireårigt program.
forhandler, konstaterer, at det ikke er størrelsen af IMF-pakken, der er afgørende. Det vigtigste er signalvaerdien af, at regeringen nu har det økonomiske bagland i orden og accepteret IMF’s til tider barske vilkår for sociale forandringer knyttet til redningspakkerne.
»Beløbet er ikke vigtigt. Det vil nu frigøre investeringer fra andre«, forklarer udenrigsministeren.
»Andre« er for eksempel Verdensbanken og Asian Development Bank (ADB), som på grund af IMF-aftalen nu er parat til at frigøre omkring 50 mia. kr. til nye investeringer og genoptagelse af projekter, der har ligget stille siden bankerotten.
Den meste barske part af vejen tilbage bliver de strukturelle aendringer, der kommer til at gøre livet mere surt for den enkelte borger. Aftalen med IMF indebaerer, at staten skal øge sine indtaegter og blandt andet fjerne subsidier til elektricitet og diesel. Indkomstskatten blev haevet i januar, og det samme gaelder de statskontrollerede elpriser. Begge dele har allerede udløst demonstrationer fra pressede borgere.
Sri Lanka har også skrevet under på at ville saelge eller lukke underskudsgivende statsvirksomheder og indføre både ejendoms- og formueskat seneste i 2025.
Der er lys derude for enden af tunnelen. Men at der er lang vej hjem understreges af, at regeringen aflyste de planlagte lokalvalg her i marts på grund af pengemangel.