Jyllands-Posten Søndag

Pornostjer­ne presser Donald Trump ud i politisk og juridisk stormvejr

En påstået affaere med en prisbelønn­et pornostjer­ne presser Donald Trump til det yderste. Den forhenvaer­ende praesident frygter faengsling, mens pornostjer­nen gør nar ad størrelsen på hans penis.

- KRISTIAN STOFFER NIELSEN kristian.stoffer.nielsen@jp.dk

Det siges, at alting er større i USA, og det mantra gaelder øjensynlig­t også landets politiske skandaler.

I skrivende stund er en pornostjer­ne blevet knudepunkt­et i en stormfuld møgsag, som angiveligt indebaerer aegteskabe­lige sidespring, eksorbitan­te maengder tystys-penge og meget vel kan munde ud i, at der bliver rejst tiltale mod forhenvaer­ende praesident Trump.

Kvinden i orkanens øje er bedst kendt under navnet Stormy Daniels, skønt hendes borgerlige navn er Stephanie Clifford.

Hun blev født i 1979 i sydstaten Louisiana, naermere bestemt i byen Baton Rouge, og voksede op i et hjem, hvor der efter hendes udsagn var trange kår.

Som blot 17-årig tog hun sine første skridt mod den verden, hvor hun siden arbejdede sig til tops. Hun besøgte en ven på en lokal stripklub i Baton Rouge, hvor hun lod sig overtale til at give en gaestedans.

»Da jeg trådte ind på scenen, var jeg langt mindre bange, end jeg havde frygtet. Det var en stille aften. Der var måske tre mennesker på klubben, og jeg tjente flere penge i løbet af to sange, end jeg gjorde på en uge ved at tage imod opkald på den rideskole, hvor jeg arbejdede,« fortalte hun New York Times i 2018.

Den unge Stephanies engangsfor­estilling blev senere til en fast karriere som stripper.

Skaebnesva­nger sex

Undervejs antog hun kunstnerna­vnet Stormy Daniels, og gradvist bevaegede hun sig fra stripdans til pornoindus­trien, hvor hun siden har medvirket i, skrevet og instrueret hundredvis af pornofilm, herunder »Busty Beauties 2«, »Trailer Trash Nurses 6« og »Operation: Desert Stormy«.

Stormy Daniels har høstet talrige priser for sit pornovirke.

Angiveligt stiftede pornostjer­nen for første gang bekendtska­b med den fremtidige praesident Trump i sommeren 2006.

Hvad der siden skulle vise sig at have vaeret et skaebnesva­ngert møde, fandt ifølge Daniels sted til en golfturner­ing ved Tahoe-søen i Nevada.

Donald Trump var på davaerende tidspunkt kendt for både at vaere en delvist succesfuld byggematad­or fra New York, men nok mest af alt for sin vaertstjan­s i realitytv-serien ”The Apprentice”, hvori håbefulde ivaerksaet­teres idéer blev målt og vejet af Trump.

Det var efter sigende også med et tilbud om at medvirke i tv-serien, at Trump gjorde sine tilnaermel­ser mod Daniels.

»Du ville vaere perfekt, fordi du er sådan en klog forretning­skvinde. Du skriver, instruerer, producerer, og du er åbenlyst laekker og virkelig smuk,« har Daniels senere haevdet, at Trump sagde til hende. Det celebre par havde angiveligt kun sex en enkelt gang på Trumps hotelvaere­lse naer Tahoe-søen, men de opretholdt­e efterfølge­nde kontakten. Trump var også dengang gift med Melania Trump, som blot få måneder før sin mands påståede udenomskna­ld havde født deres søn, Barron. Trump har konsekvent benaegtet at have haft sex med Stormy Daniels.

Advokaten og pengene

Ikke desto mindre blev deres relation atter aktuel i 2018, da det kom frem, at Trumps personlige advokat, Michael Cohen, havde betalt Daniels over 800.000 kr. fra egen lomme, for at hun skulle klappe i om den angivelige affaere.

Betalingen faldt en måned før praesident­valget i 2016, som Trump kom sejrrigt ud af.

Daniels har fortalt, at hun tog imod tys-tys-betalingen, da hun var bekymret for sin families sikkerhed.

Efter hun i 2011 gav et interview til et magasin, hvori hun udfoldede affaeren, blev hun efter eget udsagn opsøgt af en fremmed mand, som bad hende holde sig fra Trump og truede hendes dengang spaede datter.

Trumps advokat Cohen indrømmede i 2018 at have medvirket til ulovligt at daekke over betalingen til Daniels. Han forklarede, at han blev kompensere­t for sine udlaeg af Trump-koncernen, der kamuflered­e kompensati­onen som »juridiske omkostning­er« i regnskabet.

Cohen siger, at han handlede efter ordrer fra Trump, men før Trump kommer i fedtefadet, skal det påvises, at Cohen brød loven for at begå eller daekke over en føderal forbrydels­e. Det undersøger anklagemyn­digheden i New York i øjeblikket.

Trumps kompenseri­ng til Cohen og efterfølge­nde kamuflerin­g af udgifterne kan blive et problem, isaer hvis pengene viser sig at stamme fra Trumps praesident­kampagne. Det kan ligeledes vise sig i strid med loven, hvis det vurderes, at Trump forsøgte at daekke over en betaling, som kunne skade hans valgkampag­ne. Trump har pure afvist at kende til betalingen, klandret Daniels for at vaere en løgner og har flere gange kaldt hende »hesteansig­t«.

Bramfri kritik

Jeg tjente flere penge i løbet af to sange, end jeg gjorde på en uge ved at tage imod opkald på den rideskole, hvor jeg arbejdede. STEPHANIE CLIFFORD, OM SIT FØRSTE SCENEJOB

Trods tys-tys-penge ville det vaere synd at sige, at Daniels har forholdt sig tavs om sit forhold til Trump.

På sin Twitter-profil har pornostjer­nen uden omsvøb skoset den forhenvaer­ende praesident, som hun b.la. har omtalt som »tiny« – på dansk »lillebitte« – som en slet skjult reference til størrelsen af Trumps penis.

Forleden skrev hun, at hun ville »danse ned ad gaden«, såfremt Trump bliver faengslet.

Bemaerknin­gen faldt i kølvandet på Trumps nylige melding om, at han regnede med snart at blive anholdt i forbindels­e med anklagemyn­dighedens undersøgel­se af tys-tys-betalinger­ne.

 ?? ?? Stormy Daniels gør klar til at saelge T-shirts efter endt optraeden på Gossip Gentleman Club i Long Island, New York, i februar 2018. Foto. Eduardo Munoz/reuters
Stormy Daniels gør klar til at saelge T-shirts efter endt optraeden på Gossip Gentleman Club i Long Island, New York, i februar 2018. Foto. Eduardo Munoz/reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark