En sjaeldent praecis forudsigelse

Formentlig de faerreste registrerede lørdag, at Gordon Earle Moore er gået bort i sit hjem i Hawaii, 94 år gammel.

Selv ville han naeppe vaere blevet overrasket, men af én bestemt årsag er der grund til at dvaele ved manden bag Moores lov. I en artikel i apriludgaven af fagbladet Electronics i 1965 fremkom Gordon Moore med den forudsigelse, at datakraften i integrerede kredsløb ville fordobles hvert halvandet til to år uden en tilsvarende vaekst i prisen.

»Integrerede kredsløb vil føre til sådanne vidundere som hjemmecomputere eller i det mindste terminaler, der er forbundet til en central computer, automatisk kontrol til biler og personligt baerbart udstyr,« skrev Gordon Moore.

Naesten seks årtier senere kan man konstatere, at Moores lov har vist sig at vaere en korrekt forudsigelse. Ikke endegyldig i videnskabelig forstand, men det står fortsat til troende, at datakraften fordobles med den regelmaessighed, som den amerikanske ingeniør og forretningsmand forudsagde.

Den kendsgerning, at den digitale teknologi over tid ville blive relativt billigere, har resulteret i de mest gennemgribende forandringer i menneskehedens historie. Som medgrundlaegger af Intel Corporation, der gennem årtier var verdens førende udvikler og producent af mikroprocessorer, har Gordon Moore aktivt bidraget til den udvikling, at eksempelvis denne ledende artikel af mange vil blive laest på den lille håndholdte computer, som mobiltelefonen er.

»Jeg definerer mig selv som den tilfaeldige ivaerksaetter,« har Moore udtalt, hvilket uomtvisteligt er korrekt, men også en underdrivelse af dimensioner.

Ved nogle menneskers bortgang taler man om, at en epoke er slut, men med Gordon Moores er den dårligt begyndt.

Den aktuelle debat om udviklingen i kunstig intelligens rummer lige dele beundring og bekymring for, at det nu er muligt at bede en computer løse en opgave og få et resultat, som kan efterlade selv rutinerede øjne i universitetsverdenen i tvivl om, hvorvidt det er skrevet af menneske eller maskine. Taenk så halvandet år frem til slutningen af 2024, hvor datakraften vil vaere fordoblet, og sommeren 2026, hvor den vil vaere fordoblet igen, og hvor kunstig intelligens og maskinlaering vil vaere et helt andet sted end i dag.

Dette er selve essensen af Moores lov.

Det er efterhånden syv år siden, at World Economic Forums grundlaegger, Klaus Schwab, definerede den fjerde industrielle revolution, og ikke mindst qua Moores lov er de bagvedliggende teknologier for alvor ved at blive foldet ud.

Da revolutionen sker naermest umaerkeligt, reflekterer de faerreste over den. Det er blevet en selvfølge, at musik og film streames hvor og når som helst. Biler bliver stedse mere autonome. Coronakrisen blev overvundet i kraft af teknologi, og hvis vi ville, kunne kontanter afskaffes i morgen uden konsekvenser for andet end den sorte økonomi.

Gordon Moore kan ikke bebrejdes, at hans lov også har resulteret i fremkomsten af såkaldte sociale medier, der ofte gør mere skade end gavn, eller at den teknologiske udvikling inden laenge betyder autonome våben, som selv udpeger og tilintetgør mål. Teknologi anvendes i høj grad destruktivt.

Det er essentielt med en konstant politisk overvågning af den teknologiske udvikling, men ofte ser vi efterrationaliseringer, da politikere selv er blandt de første til at anvende teknologi destruktivt jaevnfør den aktuelle debat om Tiktok.

Hvor laenge Moores lov holder, kan kun tiden vise, men den har allerede ført os ufattelig langt.