Unødvendige huller i velfaerden: Arbejdsmarkedet leder efter Karina – men vil ikke have hende

at de ikke vil ansaette mig. Det er frustrerende,« siger Karina, der bor i Horsens og kan arbejde 18 timer om ugen.

En ny kortlaegning af fleksjobområdet fra Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd viser, at omkring 1.700 ledige personer visiteret til fleksjob har en uddannelsesbaggrund som enten folkeskolelaerer, paedagog, socialpaedagog, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/-hjaelper. De kan typisk arbejde mellem 10 og 20 timer om ugen og venter bare på at få mulighed for at bruge deres kompetencer, men får i forskellige variationer afslag: ”Vi kan desvaerre ikke ansaette dig med så få timer” eller: ”Det bliver for besvaerligt med vagtplanen.”

Det skal vi have aendret – for alles skyld.

Mange er allerede i fleksjob i velfaerdsfagene og yder et vigtigt bidrag, selvom de på grund af nedsat arbejdsevne ikke kan arbejde i en normal fuldtidsstilling på 32 timer eller fulde 37 timer om ugen.

Derfor mener vi, at det er en oplagt mulighed for at skaffe mere personale, hvis der bliver taenkt i mere fleksible stillinger med plads også til de mindre timetal. Det er vigtigt, at kommuner og regioner politisk og organisatorisk bakker dette op. Det er også en forudsaetning, at lederne lokalt har frie rammer til at ansaette personer på nedsat tid og måske med skånebehov.

Personer visiteret til fleksjob er en staerkt motiveret arbejdskraftreserve.

Shehla Yaqubi er uddannet sygeplejerske og en af dem, der er i job. På grund af en arbejdsskade, der førte til PTSD, blev hun visiteret til fleksjob for seks måneder siden. Og for nylig blev hun ansat på et opholdssted, hvor hun skal vaere de naeste tre måneder i 12 timer om ugen. Selvom det ”kun” er en tredjedel af en fuldtidsstilling, så løser hun stadig opgaver, har ansvar og bruger sin faglighed i samarbejde med sine kolleger.

Alle ved, at der mangler personale, og det bekymrer borgerne. I dag hører vi desvaerre om foraeldre, der er utrygge ved at aflevere deres barn i institutionen. Bekymringer hos familier om, hvilken hjaelp og omsorg deres naermeste får på plejehjemmet. Og nogle frygter for, om alt går rigtig til på hospitalerne.

De ansatte selv maerker også i høj grad konsekvenserne. De må knokle alt for hårdt, alt for tit. De skal løbe staerkere i laengere tid, end hvad godt er, og det slider og stresser. Sådan skal det ikke vaere. Her kan Shehla og andre visiteret til fleksjob vaere en del af løsningen.

Vi appellerer derfor til arbejdsgivere i hele landet. Raek ud til jeres lokale jobcenter. Bed dem om at finde relevante og kvalificerede personer visiteret til fleksjob til jeres stillinger. De er der og står klar til at bidrage.

Når I så har fat i dem, så gør jer selv den tjeneste at taenke ud af boksen. Ikke alt behøver at vaere fuld tid. Vaer kreativ i arbejdsfordelingen, se mennesket og kompetencerne, og er der tvivl eller forbehold for, hvad det kraever, så saet ord på det, og spørg jer frem. På den måde vil vejen til nye kolleger og medarbejdere blive meget nemmere.

Formand, Danske Handicaporganisationer 1.700 ledige personer visiteret til fleksjob er langtfra løsningen på hele problemet med mangel på personale i Velfaerdsdanmark. Men de kan vaere en del af den.

1.700 ledige personer visiteret til fleksjob er langtfra løsningen på hele problemet med mangel på personale i Velfaerdsdanmark. Men de kan vaere en del af den.

For som Karina Thomsen siger: »Jeg kan det, de andre kan.«