DR burde holde sin egen "Tal dansk"-uge
Hvis ikke DR går forrest og vaerner om det danske sprog, risikerer vi at reducere os selv til en ligegyldig, forkølet tap på det europaeiske kontinent uden sproglig kraft.
Når Danmarks Radio hvert eneste år bakker så fint og flot op om ”Spil dansk”-ugen, vil jeg i al beskedenhed foreslå, at samme statslige institution holdt en ”Tal dansk”-uge med samme frekvens. Og hvis dette tiltag ikke bliver alt for bøvlet, kunne DR måske straekke ”Tal dansk” ud over flere uger, måske måneder, måske for altid. Taenk, hvis alle blev glade for, at det danske sprog blev genstand for omsorg, kaerlighed og respekt.
For det er både sjovt, trist og beskaemmende, som det danske sprog behandles i DR. Taend først fjernsynet, og klik ind på tekst-tv. For nogen vil det vaere en ny oplevelse, hvor gamle ”nyheder” maenger sig med det allersidste fra den store verden. Nå ja! Teksttv er alligevel på vej ud sammen med den stavning, der selv i tekstsidernes overskrifter tyder på få ressourcer og meget lidt opmaerksomhed. Til tider fristes man til at tro, at praktikanterne får frie haender her.
Men håber en nysgerrig dr.dk-laeser på stavekontrol og bedre dansk på nettet, bliver man da skuffet. Det er, som om talemåder og aforismer, alt det, der gør vores sprog sjovt og livligt, er haeldt ned i en digital gryde, rørt godt og grundigt sammen og tilsat en stigende portion ”smarte”, ”oppe i tiden”, ”inde” engelsk/ amerikanske vendinger, hvorefter den ubestemmelige paerevaelling smøres ud over skaermen og iblandes helt banale stavefejl.
Der er jo den finte med stavekontrol, at den er til for at hjaelpe, ikke andet. Og svaere øvelser som stedordene hans/hendes over for sin/sit tyder på, at der er frit spil. Det er så svaert på dansk og let på engelsk. Problemet er bare, når ”han kysser hans kone”, eller ”hun skyder med hendes højre arm”. Det er noget rod. I øvrigt er der ikke så mange mere, der ”synes” noget, når de bliver spurgt. Naeh, de ”taenker” og ”taenker”, mens man forgaeves kan vente på en mening. Hvor mon dog alt det ”taenkeri” kommer fra?
Og vover en håbefuld lytter at taende for den levende radio humper det stakkels, forkrampede, danske sprog af sted på sine gamle, stive ben, fordi mikrofonholderne naesten ikke kan komme til i ordstrømmen af smarte, engelske vendinger, som desvaerre ofte viser sig at vaere helt overflødige og meningsforstyrrende. Lad nu den ungdommelige, konkurrerende, kommercielle kanal ”The Voice”, der fra start overgav sig til den angelsaksiske invasion, om at brillere. Så lad gå: P3 må gerne tage handsken op; hele DRfladen skal jo ikke forstenes.
Har Statsradiofonien egentlig ikke en forpligtelse til at benytte vores allervigtigste kulturelle, historiske og sociale bindemiddel, sproget, så det ikke forvitrer? Er journalister ikke opdraget og uddannet med en forståelse for, at ordentligt dansk er et endog uundvaerligt redskab, hvis man skal ud til den store, brede befolkning. Sproget er ikke et individuelt anliggende, når arbejdsgiveren hedder Danmarks Radio. Danmark – dansk? Modersmålet er en faelles forpligtelse, en gave til os i det lille land her mod nord. Vi er ikke alene i verden, slet ikke, blot en forkølet, småfrysende minoritet. Men vi er gode til andre sprog. Ja, isaer engelsk. Det er en nødvendighed, indrømmet. Vi skal bare ikke bilde os ind, at vi mestrer mindst to sprog. Tvaertom. Det er nok naermere ved at vaere to halve sprog. Så er der grund til at taende advarselslamperne.
Historiker, forfatter, Rønde
Mon ikke vi alle og Danmarks Radio (for det er jo DR, der står for skud) skulle tage den gamle digters ord alvorligt: »I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, dér har jeg rod, derfra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når.«
I øvrigt er der ikke så mange mere, der ”synes” noget, når de bliver spurgt. Naeh, de ”taenker” og ”taenker”.
Hvis ikke? Så risikerer vi at reducere vi os selv til en ligegyldig, forkølet tap på det europaeiske kontinent uden sammenhaeng og sproglig kraft.