På sporet af et urmonster
Det ramte mig som et chok, da jeg fik en kraeftdiagnose. Men midt i angsten og ventetiden besluttede jeg mig: Jeg ville finde ud af, hvad det var for et monster, der har taget bolig i mig.
inden
Hver tredje dansker får kraeft, de fylder 75 år, og knap 375.000 danskere lever med en kraeftdiagnose. Alligevel er det slående, hvor få der egentlig kender til kraeftens historie. En sejlivet myte siger, at det i høj grad er vores moderne livsførelse, som fører til et stigende antal af kraefttilfaelde. Men sådan haenger det ikke nødvendigvis sammen.
Det var en tåget og kold dag i februar, da jeg sad alene på en laegebriks i et anonymt lokale på et privathospital i Aarhus og fik at vide, at jeg havde en kraeftknude i mit bryst. Beskeden kom som et chok. Jeg havde forventet, at det bare var en cyste. I stedet stod jeg ansigt til ansigt med et monster, som nu har invaderet mit liv.
Derfor har jeg sat mig for at finde ind til dets vaesens rod. I min verden betyder det at søge tilbage i tiden og undersøge, hvor laenge kraeften har vaeret en trussel imod os mennesker. Svaret overraskede mig.
Kraeften er menneskehedens måske aeldste sygdom, hvilket jeg ikke anede. Den har bare luret i al ubemaerkethed lige under overfladen af en malstrøm af dårligdomme, der én for én er blevet bekaempet af videnskaben. Pesten forsvandt i takt med det moderne fremskridt, i form af antibiotika og vacciner, sammen med kolera, lungebetaendelse, tyfus og kopper. For bare at naevne nogle af de store draebere igennem tiden.
Dertil kommer, at vi i dag lever laengere end i historisk tid, og derfor viser kraeften nu langt om laenge sit sande, grimme fjaes.
I laegevidenskaben beskrives kraeften som en genetisk ustabilitet, der opfører sig som en perfekt galskab i kroppen, når den uhaemmede celledeling opstår i ellers raskt vaev. Det aeldste tegn på knoglekraeft ses i et fossilt dinosaurskelet, som er 77 millioner år gammelt. Så noget tyder på, at sygdommen har fulgt os siden tidernes morgen. Egypterne var de første til at naevne sygdommen, som dannede en tumor i brystet.
Beskrivelsen optraeder i et 5.000 år gammelt papyrusskrift, som tilskrives multitalentet arkitekt og laege Imhotep.
Han er måske mest kendt for at vaere arkitekten bag trinpyramiden i Sakkara syd for Kairo, men han kendte øjensynlig også til kraeft. Han skrev, at der ikke fandtes en kur.
Naestefter egypterne genkendte og behandlede graekeren og laegen Hippokrates for omkring 2.400 år siden forskellige kraeftsygdomme. Han beskrev tumoren i brystet som en krabbe, der bevaegede sig under huden. Det graeske ord for krabbe er karkinos, og det latinske ord for krabbe er cancer. Dermed er en af vores tids mest alvorlige sygdomme opkaldt efter en krabbe.
Nogenlunde samtidig med Hippokrates levede den persiske dronning Atossa. Hun var datter af den persiske konge Kyros den Store, som grundlagde verdens aeldste imperium – også kaldet det persiske imperium. Det strakte sig over Centralasien og Mellemøsten fra Indusdalen til Egypten. Atossa var gift med tre konger og mor til den berømte kong Xerxes. Hvad de fleste nok ikke ved, er, at hun ifølge den graeske historiker Herodot var den, der ansporede den persiske konge Darius til at angribe graekerne – og grunden var brystkraeft.
Atossa var for tiden en usaedvanlig magtfuld kvinde, som havde en nøgleposition i magtspillet omkring tronen. Men da hun opdagede en knude vokse i sit bryst, gemte hun sig vaek i sine private gemakker og skammede sig over det deforme bryst. Men en graesk laege ved navn Demokedes overtalte hende til at lade ham skaere brystet af. Han var kommet til det persiske hof som slave, men havde hurtigt vundet kongen og dronningens tillid pga. sine evner som laege.
Dronning Atossa overlevede indgrebet, og som tak bad laegen hende om at overtale sin mand, kong Darius, til at invadere Graekenland. En plan, som lykkedes, og Demokedes
fik ved list mulighed for at flygte til sin graeske hjemø.
Senere skrev Herodot, at kong Xerxes kom til magten efter sin far, og dét, selv om han ikke var kongens aeldste søn. Herodot bemaerkede tørt, at det blev sådan, fordi Atossa i virkeligheden var den, der havde den reelle magt i det gigantiske rige og helt naturligt valgte sin egen søn som konge fremfor en anden dronnings. Dermed kan vi konkludere, at hun overlevede det omfattende indgreb.
Museumsinspektør, Nationalmuseet, bosiddende i Horsens. Mag.art. i forhistorisk arkaeologi. Medvirkede i den store tv-serie om Danmarks historie på DR Forfatter til flere bøger, senest ”Viking. Ran, ild og svaerd” (2019).
De andre medlemmer af Weekendpanelet:
Hvad kan jeg så bruge den viden til i dag? Når du laeser disse linjer, så har jeg netop fået fjernet mit bryst, og det hjaelper mig at vide, at selv i oldtiden kaempede kvinder imod sygdommen. Ikke nok med det, så overlevede Atossa ifølge Herodot imod alle odds kraeften og var med til at tegne de helt store linjer i verdenshistorien. Det giver håb.
Dernaest er det vigtigt at understrege over for de mange maend og kvinder, som hvert år må forholde sig til en kraeftdiagnose, at det ikke er deres skyld, at kraeften rammer dem. Det er simpelthen et urmonster, som rammer os i højere og højere grad, i takt med at andre sygdomme bliver ryddet på vores vej. Lige indtil vi knaekker koden og også udrydder canceren.
Jeg håber, at det bliver snart.