Google-stifter til kamp mod chatbot
50 ÅR SØNDAG: Larry Page stiftede i 1998 Google med Sergey Brin, og her 25 år efter er søgemaskinen på toppen, men en chatrobot kan give problemer.
Det er efter sigende ikke ofte, at Larry Page har vaeret forbi Google, efter at han i 2019 trådte tilbage fra posten som topchef for moderselskabet Alphabet.
Søgemaskinens milliardforretning har ikke for alvor vaeret truet. Men nu har en ny chatrobot imponeret internettet og rystet tjenesten i sin grundvold.
Chatrobotten ChatGPT, der er udviklet af selskabet OpenAI, kan forklare komplekse ting og skrive digte. Og så ser den ud til at tilbyde en ny måde at søge efter information på nettet.
Ifølge Forbes var Larry Page i 2022 nummer seks på listen over de rigeste personer i verden. Arkivfoto: Elijah Nouvelage
Ifølge amerikanske New York Times var både Page og Sergey Brin, som han i 1998 stiftede Google med, derfor hidkaldt til hovedkvarteret i december.
Her rådgav de to stiftere ifølge anonyme kilder ledelsen og kom med nye idéer til Googles søgemaskine efter invitation fra topchef Sundar Pichai.
25 år efter at søgemaskinen blev til, kan Larry Page altså se nye teknologier ånde Google i nakken.
Page mødte Sergey Brin på Stanford University i Californien. Her grundlagde de som ph.d.-studerende søgemaskinen. Og resten er historie:
Google er nu verdens mest anvendte søgemaskine og en del af en stribe af techselskaber, som moderselskabet Alphabet har i porteføljen.
Larry Page var topchef for Google i den spaede start og igen fra 2011 frem til 2015, hvor han i stedet blev topchef for Alphabet, da det blev skabt. Page trådte tilbage i 2019, men er fortsat bestyrelsesmedlem, ansat i selskabet og ejer sammen med Sergey Brin en kontrollerende del af aktierne. Aktier, der har gjort ham til milliardaer.