Krigen i Irak blev et vendepunkt
To årtier efter den amerikansk-ledede invasion af Irak for at vaelte Saddam Hussein kan rystelserne fra krigen stadig maerkes.
Det var en fortalelse, men en bemaerkelsesvaerdig en af slagsen.
Da USA’s tidligere praesident George W. Bush sidste år i maj ville fordømme den russiske leder Vladimir Putins krig mod Ukraine, kom han i stedet til at beklage, at »en mands beslutning« kunne føre til »en uberettiget og brutal invasion af Irak«.
Bush rettede hurtigt sig selv og affejede fejlen med sin fremskredne alder. Tilhørerne lo, men andre steder blev det set som en ufrivillig indrømmelse.
Allerede for 20 år siden, da USA på praesident Bush’ ordre igangsatte et luftbombardement mod kritisk infrastruktur i Iraks hovedstad, Bagdad, efterfulgt af en landoffensiv, var der voldsomme protester mod krigen. Og kritikken er kun vokset siden.
Bush-regeringen solgte det som en forebyggende indsats mod Iraks diktator Saddam Hussein og fik bl.a. Danmarks støtte. Men de masseødelaeggelsesvåben, som amerikanerne haevdede, at den irakiske leder gemte, viste sig at vaere bygget på luftige efterretninger. Fokus skiftede til at skabe et mere stabilt Mellemøsten, men det modsatte skete.
Magtvakuummet gav plads til ekstremistiske organisationer som Islamisk stat, ligesom Iran – USA’s dødsfjende – fik større regional indflydelse. Ingen kender det praecise tal, men flere hundrede tusinder irakiske civile estimeres at have mistet livet i kaosset, der blev udløst af offensiven og stadig maerker landet i dag. Der er også grimme kapitler om torturkamre i Abu Ghraib og destruktionen af byen Fallujah, og nogle iagttagere ser en lige linje herfra til Putins angrebskrig mod Ukraine.
Både i USA og Europa har regeringsrepraesentanter portraetteret krigen i Ukraine som en moralsk kamp. Med USA’s praesident, Joe Bidens, ord: mellem alle demokratier og Putins autoritaere projekt. Hvis han vinder, lyder advarslen, kollapser den internationale verdensorden, som Vesten møjsommeligt har opbygget siden Anden Verdenskrig.
»Putin har endegyldigt vendt det internationale samfund ryggen. Vendt ryggen til den verdensorden, der har sikret vores fred og frihed i årtier,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) ved en demonstration ved den russiske ambassade i København på årsdagen for Putins invasion.
Men arven efter Irak-krigen, der også skete uden et FN-mandat, underminerer den retorik. I hvert fald for mange mennesker i Mellemøsten, som ser Vestens fokus på international lov samt villighed til at straffe Rusland med sanktioner, Putin for krigsforbrydelser og tage imod millioner af ukrainske flygtninge med åbne arme som hykleri.
Gav brodne kar et nyt rum
»Invasionen af Irak har utvivlsomt givet brodne kar som Putin et rum til at udfordre et af de vaesentligste elementer i moderne international lov vedrørende konflikt: at stater ikke kan erhverve territorium ved erobring,« siger Patricia Lewis, leder af det internationale sikkerhedsprogram i den London-baserede taenketank Chatham House til avisen The Guardian.
Der er selvfølgelig store, åbenlyse forskelle. Saddam Hussein var en brutal diktator, som myrdede sit eget folk og igangsatte flere erobringskrige mod sine naboer. USA invaderede ikke Irak med henblik på at indlemme landet som amerikansk territorium.
Putin ønsker til sammenligning at vaelte en demokratisk valgt regering og annektere landet, som han ikke mener har ret til at eksistere som en selvstaendig nation. Trods en stor troppeopbygning langs graensen til Ukraine benaegtede han til det sidste sine intentioner og forsøgte aldrig at fremlaegge et argument for krigen i FN.
Ikke desto mindre bruger andre lande, herunder et mere selvhaevdende Kina og et Rusland, som under Putin har genfundet sine imperialistiske ambitioner, den ulovlige krig som et referencepunkt mod Vesten. Og det finder gehør i Mellemøsten og kan forklare, hvorfor flere lande i Golfen har vaeret tilbageholdende med at fordømme Ukraine-krigen og har naegtet at øge sin olieproduktion eller støtte sanktionerne.
»Efter 20 år er lektionerne fra USA’s aggressioner i Irak ikke blevet laert. USA har ikke officielt sagt undskyld eller anerkendt de ødelaeggende konsekvenser af dens fabrikerede invasion,« sagde Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, tirsdag.
»Mange fortalere fra krigen dengang fortsaetter nu med at advokere for flere våben til Ukraine og haelde benzin på Natos proxy-krig mod Rusland,« fortsatte han.
Irak-krigen havde også en psykologisk effekt. Da Syriens leder, Bashar al-Assad, i 2013 brugte kemiske våben mod sit eget folk, var krigstraetheden sat ind, og den folkelige opbakning til et modsvar minimal. Både blandt amerikanere og internationalt. USA’s davaerende praesident, Barack Obama, valgte ikke at gøre noget, selv om han havde kaldt det en rød linje.
Ansporet af Vestens passivitet
Kombineret med Vestens passivitet efter Ruslands invasion af Georgien i 2008 og annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 laerte det Putin, at han ikke behøvede at overholde international lov, vurderer professor Neil MacFarlane, en ekspert fra Oxford Universitet i Rusland og den regionale dynamik i de tidligere sovjetstater.
»Man kan sige, at vores passivitet måske ansporede Putin til at gå ind i Ukraine, men at hans tidligere handlinger var med til at forme vores svar. Vesten tog ved laere. Langsomt, men den laerte,« siger MacFarlane.
Tilbage i Irak giver en nyfunden nostalgi for tiden under Saddam Hussein et hint om, hvor slemme de seneste 20 år har vaeret. Ham vidste man i det mindste, hvor man havde, lyder klagen. Saddam draebte alle sine fjender, inklusive sin egen svigersøn. Nu er volden mere sekterisk og tilfaeldig.
»Saddam var en diktator,« siger en 48-årig mand ved navn Mohammed fra byen Mosul til BBC, mens han står i kø for at hente diesel.
»Men han draebte ikke folk, baseret på om de var shia, sunni, kurdere eller yazidi. Vi ville ønske, at vi kunne få Saddam tilbage.«