Her mødes maend, der leger med biler
Hvert år mødes hundredvis af maend i store biler ved Vestkysten, hvor de bruger forårets første weekend på at køre rundt i strandsandet. Selv om det kan lyde saert, opstår et livsvigtigt faellesskab i maendenes møde med firehjulstraekkere.
Rasmus Jakobsen sidder bag rattet i en sølvgrå Toyota. Han er kørt fra Slagelse kl. 03.30 for at nå til biltraeffet, der hvert år den første weekend i marts foregår på Løkken Strand. Foran sig har han stranden og det vandløb, det hele handler om. Det skal man køre ned i. Der er ingen point, ingen konkurrence. Det handler bare om at køre. Sådan har det vaeret laenge.
Når vinteren sagte traekker sig tilbage i marts, kører de enorme biler vestpå, og det har de gjort i 25 år. På kanten af Jylland gør de holdt. Der er ingen formel aftale, bare en forventning om, at man kører ned i et vandløb sammen. Det handler om faellesskab uden filter, om maend, der aldrig bliver voksne, og om firehjulstraekkere.
De kører rundt på store daek på stranden og kører på tvaers af vandløbet uden nogen saerlig grund. Først triller de fordaekkene ud over kanten og ned i vandløbet, indtil bilen står naesten lodret.
Når hele bilen er nede i vandet, får speederen et hårdt spark, så dieselmotoren brøler og sender sand og sort røg mod himlen. Bilens fordaek løfter sig op over skraenten. Så kravler bagdaekkene med op på den anden side.
Nogle biler er overlegne og stryger op og ned ad vandløbets kanter. Andre strander som store metalliske hvaler, der hyler i høje omdrejninger, indtil de giver op og venter på bjaergning.
Ubekymretheden
Rasmus Jakobsen købte sin første Nissan Patrol, da han var 18 år. I dag er han 23 og har ejet 15 Nissan Patroler. Her udtaler man
Patrol med et dansk r, der ruller i halsen. Patrold. Men i år er han kommet i en Toyota, og det er første gang, forklarer han.
Rasmus Jakobsen har ingen kaereste. Det har han ikke råd til, siger han. Men han har kammerater. De sidder på bagsaedet, og sammen er de kørt fra Slagelse i nat, for traeffet i Løkken skal man med til.
Ingen af de unge maend har fået morgenmad. »Vi har Red Bull,« siger Rasmus Jakobsen. Bilens indre har en sødlig duft, der afslører et indtag af energidrik i større maengder.
»Vi har heller ikke rigtig fået planlagt noget
frokost. Det er nok lidt dumt,« siger Rasmus Jakobsen, inden han knalder speederen helt i bund for at klatre op ad vandløbets kant.
Bilen stønner, da den naesten når op, og Rasmus Jakobsen griber gearstangen, der får et rutineret, men hårdt ryk. Han bakker nogle centimeter, griber gearstangen igen og sparker til speederen på ny. Daekkene suser i sandet, men bilen når op på den anden side.
»Der er meget teknik i det,« siger Rasmus Jakobsen.
Fra bagsaedet lyder et dåseklik. Energidrikken er skiftet ud med 33 cl Tuborg Classic. Nu er det også ved at vaere frokosttid.
»Jeg bliver sgu aldrig rigtig voksen,« konstaterer Rasmus Jakobsen.
»Det eneste, der aendrer sig, er størrelsen på legetøjet.«
Forklaringen
Det faellesskab, som maendene er kørt på tvaers af landet for at deltage i, har en vigtig funktion. For mellem legen og beundringen af de andres biler dannes vigtige relationer. Det mener Svend Aage Madsen.
Han er ph.d. og psykolog, og på ikkeakademisk kunne man kalde Svend Aage Madsen for mandeforsker.
»Det har vaeret kontraproduktivt at maerke efter, hvordan man havde det. Det har vaeret afgørende at vaere god til at skubbe følelser og bekymringer til side for at løse den opgave, som alle maend har haft: at skaffe føde,« siger han.
Faktisk er vores evne til at danne relationer haengt op på levn fra traditionelle kønsroller med manden som skafferen, selv om samfundet er rykket videre, forklarer Svend Aage Madsen.
»Maends liv har altid vaeret struktureret af arbejde. En meget stor del af maends liv har drejet sig om at arbejde sammen. At bygge eller producere ting sammen,« siger han.
Kvinder har som hjemmegående mødtes på kryds og tvaers i vidt forskellige sammenhaenge – ofte med børnene, påpeger Svend Aage Madsen.
»Kvinder møder bare op. Maend mødes om noget, de laver,« siger han.
Men omkring en femtedel af danske maend har i dag ikke nogen, de mødes med, kan tale fortroligt med og har naere relationer til, viser Svend Aage Madsens forskning.
»Vor tids arbejdspladser har mistet meget af det, der handlede om socialt samvaer. Der er meget arbejde i dag, hvor man ikke har et faellesskab, man møder op til. Derfor har maend i dag meget svaerere ved at få de naere relationer.«
Traditionerne
Der er en mand, som alle på stranden kender.
Hver gang nogen tager hans navn i munden, følger de op med respekt. Finn Nørlem, aeret vaere hans minde. Eller Finn Nørlem, rest in peace.
Han var manden bag traeffet. Ham, der satte det hele i gang.
Da Finn Nørlem levede, var traeffet officielt og organiseret. I begyndelsen samledes nogle