MAENDS RELATIONER
Ca. 140.000 danske maend i alderen 25-39 år har sjaeldent eller aldrig nogen at tale fortroligt med.
Saerligt kortuddannede, arbejdssøgende og enlige maend mangler naere relationer.
60 pct. af maend i alderen 30-75 år mener, at de bliver i bedre humør af at vaere sammen med andre.
83 pct. af arbejdssøgende maend i alderen 30-75 år deltager aldrig, sjaeldent eller kun indimellem i fritidsaktiviteter sammen med andre.
18 pct. af de arbejdssøgende maend i alderen 30-75 år har kun i mindre udstraekning eller slet ikke mulighed for at vaere sammen med andre i det omfang, de ønsker. kammerater i deres biler på stranden. Vintervejret havde holdt både maend og biler i garagen, men med marts kom den første forårsweekend og en trang til at lufte de nye dele, som bilerne fik monteret om vinteren.
Søren Sørensen kender historien. Han er en af de maend, der har vaeret med siden begyndelsen. Han fortaeller om, hvordan traditionen udviklede sig fra at vaere en lille flok kammerater i 1998 til at taelle 400 firehjulstraekkere i 2020, der også blev det sidste år for det officielle traef. Finn Nørlem trak sig tilbage som arrangør, og i dag er han gået bort. Men traditionen lever videre.
Med et fast greb om en dåseøl og den anden hånd i lommen skyder Søren Sørensen årets fremmøde til 300 biler.
»Nu har vi kørt i det samme hul i 25 år. Det er ikke engang en udfordring at køre i det,« siger Søren Sørensen.
Han har et langt gråligt skaeg, der når ham ned til midt på brystet. Det danser lidt i vinden, mens han snakker.
»Det er menneskerne, det handler om.«
Relationerne
Der er mange mennesker på stranden. De fleste iført arbejdsjakker med påtrykte logoer fra installatør- eller montørvirksomheder. Men der er alligevel forskel på folk. Det er drengene i Nissanerne, der er de vilde, forklarer en af de mere erfarne deltagere.
Jonas Holm er en Nissan-dreng. Det var faktisk hans far, Michael Holm, der tog ham med til traeffet i sin tid. Dengang var han bare
en lille knaegt. Nu kører han Nissan Patrol.
Michael Holm er en del af Volvo-klubben og ankom til stranden med de andre maend i Volvoer.
Hvordan har du det med, at din søn kører Nissan?
»Tjaa ... han er aldrig blevet helt voksen,« svarer Michael Holm.
Men de kommer nu godt ud af det, far og søn.
»Jeg føler mig meget privilegeret som far,« siger Michael Holm.
»Andre ser kun deres voksne børn til højtider eller ved saerlige lejligheder. Jeg ved, hvad der foregår i min søns liv, fordi vi mødes hver torsdag i vaerkstedet.«
Hvor meget tid bruger I på at skrue i biler?
»Spørger du dem, vi bor sammen med, er svaret for meget tid. Spørger du os, er det for lidt,« siger Michael Holm.
Gitte Bjerrum, der står ved siden af, griner lidt. Hun er kaereste med Jonas Holm og dermed noget naer svigerdatter til Michael Holm.
»Nu har der lige vaeret en del, der skulle laves på den, inden vi skulle herud,« siger Gitte Bjerrum og kigger på sin kaerestes bil.
»Men det er fint, at de har noget at skrue i,« siger hun så.
Faedrene
Jonas og Michael Holm er ikke et enestående eksempel. Mange faedre får nogle gode, naere relationer med deres børn i forbindelse med, at de laver noget sammen, forklarer Svend Aage Madsen.
»På den måde har de en ting sammen, som kan vaere virkelig vaerdifuld for begge parter,« siger Svend Aage Madsen.
Den generelle forskel på kvinder og maends samvaer er, at maend laver flere instrumentelle ting og mere legende ting, siger han.
Svend Aage Madsen har bl.a. undersøgt maends forventninger til og forestillinger om at blive faedre.
»Deres forventninger er meget, at man laver noget sammen med børnene, og det, tror jeg, er en rigtig vigtig indfaldsvinkel,« siger han.
»Hvis man er meget sammen om noget, kan det også lede til samvaer på mange andre måder.«
Og samvaer er vigtigt. For alle mennesker. »Faellesskabet betyder det samme for maend og kvinder; at man har nogen at dele tingene med. Det er helt afgørende. For langt de fleste er det at indgå i et faellesskab en forudsaetning for at få et godt liv. De maend, som ikke har naere relationer, har heller ikke et godt helbred eller god mental trivsel,« siger Svend Aage Madsen.
»Så er spørgsmålet, om faellesskabet bliver til det, vi kalder naere relationer. Altså om man betyder noget for hinanden, andet end hvor staerk ens bil er.«
Grusgravene
For Gitte Bjerrum og Jonas Holm har faellesskabet om firehjulstraekkere udviklet sig. De har lejet et sommerhus sammen med to andre vennepar. For Gitte Bjerrum er det årlige møde en udflugt og en social aktivitet. Parret har fået venner gennem deres ture til firehjulstraekkertraef.
Gitte Bjerrum har også fået veninder – andre kvinder, der er kaerester med maend, der skruer i biler. De mødes også på andre tidspunkter end i første weekend i marts.
»Altså vi bruger vores sommerferie i en grusgrav,« konstaterer Gitte Bjerrum.
Det er ikke unormalt, at vennegruppen lejer en grusgrav, som de kan køre og campere i. Faktisk har de fundet en fast grusgrav nu, fortaeller Gitte Bjerrum. Den regner de med at besøge hvert år.
Vil du hellere bruge din ferie dér end på Gran Canaria?
»Ja, helt klart!«
Man hygger sig med vennerne og kommer ud i naturen, og det er sjovt at køre, forklarer Gitte Bjerrum.
»Det vil jeg også,« indskyder Michael Holm.
»Det siger mig ingenting at ligge ved en pool hele dagen,« følger han op.
Modvinden
Ikke så langt derfra kvaerner bilerne op og ned ad vandløbet. Oser sort røg fra de himmelvendte udstødninger. Sodpartikler, der opstår ved ufuldstaendig forbraending i en dieselmotor.
Noget, man ofte bliver konfronteret med som ejer af en firehjulet udledningskilde. Og noget, som vejes op af ferier i grusgrave, der ikke indbefatter flytransport, er der enighed om. Man flyver ikke, man kører til Nordjylland.
Den bidende kolde modvind fra vest stikker i huden, så snart man kommer ind bag en af de kaempestore biler, der skygger for forårssolens sparsomme varme. Derinde mellem bilerne stikker man også til hinanden.
»Man skal tåle lidt her,« siger Søren Sørensen med opbakning fra andre.
»Vi er ikke så woke,« siger han for at uddybe og ler i det grålige skaeg.
Når bilerne er på vej op fra vandløbet, letter deres hjul fra sandet i et skrumlet hop. Nogle gange lander de tunge biler en halv meter fra tilskuerne, der i øvrigt kun er beskyttet af rød-hvid afspaerringstape.
Ifølge Søren Sørensen er der gået 25 år, uden at nogen er kommet til skade.
»Kun biler,« siger han.
Men det er vel ikke uden risiko, det her? »Det er der ingenting, der er. Det er heller ikke ufarligt at gå i køkkenet ... det er derfor, jeg aldrig går derud,« siger Søren Sørensen og udløser latter blandt sine kammerater.
Kl. 13 kører en del af bilerne mod nord. Som traditionen foreskriver, skal de se, hvor langt nordpå de kan komme i firehjulstraekkere.
Der er flere forhindringer på vejen. Blandt andet skal de igennem Uggerby Å lige nord for Hirtshals. Den å har taget livet helt eller halvt af en del biler gennem årene.
De uheldige har et år til at reparere bilen, inden de endnu en gang skal mødes for at køre ned i vandløbet på Løkken Strand.