Massedød florerer i haettemågekolonier
I denne tid haerger fugleinfluenza kolonier af haettemåger i Nordvesteuropa. Saerligt engelske, tyske og hollandske kolonier er hårdt ramt, men også danske haettemåger bukker under i stort antal.
I 2022 slog fugleinfluenza til blandt ynglende havfugle som suler og splitterner, der døde i tusindtal. Den danske bestand af den i forvejen sjaeldne splitterne blev naesten halveret.
Nu har influenzavirus taget et spring, så det går ud over en anden art, der yngler i kolonier, hvor rederne ligger taet i tusindtal, nemlig haettemågen.
Ved Sneum Digesø syd for Esbjerg, i Filsø ved Oksbøl, ved Egå Engsø naer Aarhus og i Haderslev Dam i Sydjylland er der de senere uger konstateret flere hundrede døde haettemåger, der er bukket under på grund af fugleinfluenza H5N1.
»I England, Belgien, Holland og Tyskland er det gået hårdt ud over flere end et halvt hundrede kolonier af haettemåger. Tusindvis af måger er døde på grund af fugleinfluenza. Hvor virusepidemien i 2022 kraevede mange dødsfald blandt isaer suler, splitterner og storkjover, ser disse arter i år ud til at gå fri for massedødsfald. Kolonirugende fugle, der yngler på jorden, er saerligt udsatte for smitte, da de lever ekstremt taet i deres yngletid, hvorfor virus har gode vilkår for at spredes meget hurtigt,« siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Tager år at indhente tab
Når fugleinfluenza slår til blandt kolonirugende fugle, kan tabstallene vaere så store, at bestandene får et markant dyk.
»Mange arter af havfugle, terner og måger har den strategi, at de så at sige investerer i et langt liv og en høj overlevelse af voksne fugle. De har råd til at miste aeg og unger i flere saesoner, uden at det går ud over bestanden som helhed. Men når voksne fugle dør i stort antal, kan det tage mange år at indhente tabene. Den danske bestand af splitterner er naesten halveret på grund af den fugleinfluenza, der sidste år kraevede massedødsfald. Og til naeste ynglesaeson vil der på grund af det aktuelle udbrud vaere faerre haettemåger med aeg og unger i de nordvesteuropaeiske kolonier,« siger Thomas Bregnballe.
Hold fingrene fra de døde
Hvis man finder døde fugle og har mistanke om fugleinfluenza, bør man via en app kontakte Fødevarestyrelsen, der vurderer observationerne og tager sig af indsamlingen.
»Man bør ikke håndtere døde fugle, hvis der er tegn på fugleinfluenza, men i stedet rapportere om sin observation. Symptomerne på fugle, der er inficeret med virus, kan vaere vaeske ved øjnene, dårlig balance, rystelser i kroppen og underlig adfaerd, enten fuglen er apatisk eller snurrer rundt om sig selv,« siger Thomas Bregnballe.
Som noget nyt har fugleinfluenzaen i 2022 og nu også i 2023 ramt fuglene i deres yngletid og ikke bare i vinterhalvåret.
Indtil udgangen af maj er der i år undersøgt 200 døde, vilde fugle for fugleinfluenza, og 70 af dem, hvilket svarer til 36 pct., var døde på grund af H5N1.
Til sammenligning blev der i 2022 undersøgt 432 vilde fugle, og 219 af dem blev konstateret døde på grund af fugleinfluenza.
De vilde fugle bliver sendt til Københavns Universitet, som obducerer fuglene og udtager prøver, der så analyseres på Statens Serum Institut (SSI).
Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgere om fund af døde, vilde fugle, udvaelger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza.
Kan smitte mennesker
Fra efteråret 2020 til maj 2021 var den type fugleinfluenza, der hedder H5N8, den fremherskende. Siden oktober 2021 har H5N1 vaeret den dominerende. Mens nogle arter af fugle kan vaere immune over for en ny type virus, kan andre vise sig meget følsomme.
Mennesker kan også blive smittet, hvis de omgås fugle med virussygdommen. I december 2020 blev H5N8 påvist i syv personer i Rusland, efter at de havde håndteret et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkraebesaetning. Og i 2021 blev en person konstateret positiv for fugleinfluenza H5N1 i England.
Risikoen for, at mennesker bliver smittet med de højpatogene virus, der cirkulerer i Europa i denne tid, er vurderet af Det Europaeiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) til at vaere lav for den generelle befolkning. For personer med erhvervsmaessig eller anden kontakt med smittede fugle er risikoen vurderet til at vaere fra lav til moderat.
At der altid hersker en vis frygt for fugleinfluenza, bunder blandt andet i, at virus kan mutere og dermed aendre sig, så det kan smitte mennesker.
Minde fra den spanske syge
Den spanske syge, der sandsynligvis kom fra en fugleinfluenza, kraevede kolossale tab af menneskeliv. Man skønner, at 3-5 pct. af Jordens befolkning døde, da den rasede som en pandemi i 1918-1920. I løbet af de to år døde 14.000 danskere.
Nyere forskning har vist, at sygdommen skyldtes et influenzavirus, der ligner den fugleinfluenza, som spredtes i Asien i årene efter 2000.
De aktuelle fugleinfluenzatyper H5N1 og H5N8, der er påvist i danske fugle siden efteråret 2020, har indtil videre ikke vist sig at vaere farlige for mennesker.
Men nogle varianter af typen H5N1 kan overføres til mennesker og medføre sygdom og dødsfald. Det er blandt andet konstateret i Asien og Egypten.
Saerligt i flere lande i Asien har denne influenzatype kraevet mange menneskeliv. Her haenger smittespredningen blandt andet sammen med, at aender, der baerer smitten, som en naturlig del af kulturen faerdes i rismarkerne, hvor fuglene klatter, og dermed øger smitterisikoen for de mennesker, som arbejder i markerne.