Kritik af kollega kan indhente Mette Frederiksen i jagt på Nato-toppost
Få måneder før Mette Frederiksen (S) i 2019 tiltrådte som statsminister, kom hun med en raekke staerkt kritiske udtalelser om et andet Nato-lands leder. Dengang vakte ordene ikke stort postyr. Men nu kan de komme på tvaers af statsministerens chancer for at nå en toppost i den internationale elite.
Sådan lyder vurderingen fra en raekke danske og internationale eksperter, der har fået forelagt Frederiksens 2019-udtalelser.
Dermed kan historien i et vist omfang komme til at gentage sig fra 2009, hvor Tyrkiet i ugerne op til afgørelsen forsøgte at bruge davaerende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tidligere gøren og laden imod ham i forhandlingerne om Nato-topposten.
Ligesom dengang samler interessen sig i disse uger bl.a. om Tyrkiets stilling til den danske statsminister, der i danske og internationale medier beskrives som en mulig ny generalsekretaer for Nato. Frederiksen har – som Fogh gjorde det – afvist at vaere kandidat.
Foghs udfordring med Tyrkiet udsprang bl.a. af hans håndtering af Muhammedkrisen. Sådan en har Mette Frederiksen ikke i bagagen, men hun har en raekke kritiske udtalelser om den tyrkiske praesident, Recep Erdogans, ledelse. Erdogan er en af Natos 31 stats- og regeringschefer, der alle skal tilslutte sig valget af den naeste generalsekretaer.
Mette Frederiksens syn på Erdogan fremgår bl.a. af bogen ”Mette Frederiksen – et politisk portraet” skrevet af Thomas Larsen og udgivet få måneder før, hun i 2019 tiltrådte som statsminister.
»Med praesident Erdogan i spidsen vender Tyrkiet sig i stigende grad vaek fra de vestlige demokratiske traditioner, som landet ellers har efterstraebt,« siger Mette Frederiksen i bogen.
»Vi har også set, at mange herboende tyrkere ønskede at stemme på praesident Erdogan i Tyrkiet. Det er svaert at fatte, at man kan leve i Danmark med alle de muligheder, vi har givet de mennesker, og så vaelger de at stemme for en dybt problematisk udvikling i Tyrkiet,« siger Mette Frederiksen.
Et tredje sted beskriver hun forholdet mellem EU og Tyrkiet således:
»Svaret er, at vi for eksempel samarbejder med Erdogan i dag, og det gør hele EU, vel vidende at der foregår ting i Tyrkiet, der er bekymrende og går imod vores vaerdier. Disse kompromiser bliver man nødt til at lave.«
Udtalelserne til Thomas Larsen kom ikke ud af det blå. I en tidligere kronik om EUpolitik naevnte Frederiksen den tyrkiske praesident i direkte sammenhaeng med to andre politikere.
»Kigger vi ud over Europas graenser, har vi mod vest en uforudsigelig Trump i USA. Mod øst optraeder Putin i Rusland stadig mere aggressivt. Mod syd i Tyrkiet har Erdogan sat fundamentale demokratiske rettigheder under pres,« skrev Frederiksen i Politiken i 2017.
Jyllands-Posten har i Statsministeriet spurgt, om Mette Frederiksen fortsat mener disse ting, og hvorfor hun for nylig på den baggrund alligevel valgte at ønske ham tillykke med sejren, da han i maj vandt det tyrkiske praesidentvalg. Statsministeren har svaret skriftligt:
»Tyrkiet er en vigtig Nato-allieret og en vigtig strategisk partner for Danmark. Vi har et bredspektret samarbejde, herunder gennem EU. Det er derfor i vores interesse at have et velfungerende samarbejde. Jeg har på den baggrund lykønsket den genvalgte tyrkiske praesident.«
»Der er selvfølgelig også uoverensstemmelser. Dem er jeg ikke blind for. Men vi skal ikke lade dem stå i vejen for et samarbejde. Det er også i vores interesse,« siger Mette Frederiksen.
Kan bruge det mod hende
Hvis hun skal vaere generalsekretaer, får Mette Frederiksen brug for tyrkisk accept, nøjagtig som Fogh i 2009. Også dengang var Erdogan aktiv, som premierminister. Siden 2014 har han vaeret praesident.
I 2009 var davaerende udenrigsminister Per Stig Møller (K) taet på processen. Han husker, hvordan Tyrkiet helt frem til den sidste dag strittede imod Fogh. Det skyldtes dels hans håndtering af Muhammedkrisen, dels at den kurdiske tv-kanal Roj sendte fra Danmark med indhold, som den tyrkiske regering var uenig i.
Forelagt Mette Frederiksens tidligere
Med praesident Erdogan i spidsen vender Tyrkiet sig i stigende grad vaek fra de vestlige demokratiske traditioner, som landet ellers har efterstraebt. METTE FREDERIKSEN I BOGEN ”METTE FREDERIKSEN – ET POLITISK PORTRAET” (2019)
citater konstaterer Per Stig Møller, at »hun dementerer her hans egen fortaelling om, at han er demokrat, hvilket han jo ikke er«.
»Så hvis han vil lave ballade, kan han jo i første omgang forlange, at hun forklarer sig. Og så få hende til at dementere det. Hvis han går efter noget i den proces, kan han bruge de der citater mod hende, hvis han virkelig er ude på ballade,« siger Per Stig Møller.
»Dengang måtte Anders gentage, at han respekterede islams symboler osv. Han gik ikke laengere, end han havde gjort på dansk tv allerede, men han måtte udtrykke sig på en måde, som var mere behagelig i deres ører. Mette Frederiksen kan også blive bedt om at forklare og måske dementere. Jeg tror dog, Tyrkiet har så travlt med Sverige, at de i sidste ende skal vaelge med omhu, hvor mange de vil genere,« siger Per Stig Møller.
Giver et godt alibi
Tyrkiet blokerer fortsat for, at Sverige kan blive optaget i Nato.
Alper Coskun har mere end 30 års erfaring i det tyrkiske diplomati bag sig, bl.a. som ambassadør under Erdogan. I dag er han senior fellow i taenketanken Carnegie’s europaeiske program, hvor han følger og analyserer tyrkisk udenrigspolitik.
»Hvis Erdogan beslutter sig for at skabe et problem, så giver de citater fra Mette Frederiksen ham et godt alibi for at gøre det,« konstaterer Alper Coskun.
Han peger på den saerlige »psykologiske situation« for Tyrkiet i Nato-sammenhaeng.
»En af udfordringerne er, at landet er et slags sort får i Nato. Tyrkiet er hverken med i det, der i stigende grad føles som en EUfraktion i Nato, eller det tiltagende sammenhold mellem østeuropaeiske lande. Landet er heller ikke med i grupperingen USA-CanadaStorbritannien. Det efterlader ofte Tyrkiet isoleret og uden for de processer, hvor andre lande forbereder beslutninger,« siger han.
»Samtidig løfter Tyrkiet objektivt set en
stor del af byrden i Nato med økonomisk støtte og investeringer i sikkerhed. Set fra tyrkisk side harmonerer det dårligt med, at et navn på forhånd bliver forhandlet på plads i andre dele af alliancen og så lagt foran Tyrkiet med en ”det er så det”-attitude. Dertil kommer Erdogans karakter. Han kan godt lide at blive opfattet som en verdensleder. Og så skal han ikke bare orienteres til sidst om en beslutning, andre har forhandlet på plads,« forklarer Alper Coskun.
Derfor kan Mette Frederiksens udtalelser blive en del af spillet, vurderer han.
»De er gode referencepunkter, som Erdogan kan vaelge at fremhaeve og sige: ”Hvordan kan I forvente, at jeg på den baggrund kan støtte hende …” og så videre. Han kan også nemt og uden videre blande det sammen med andre udfordringer, f.eks. afbraendinger af Koranen. Det kan han gøre, hvis han vil, og det kan tage fart, hvis den tyrkiske offentlighed får faerten af det,« siger Alper Coskun.
Coskun, der p.t. opfatter Mette Frederiksen som »den staerkeste kandidat« til Natojobbet, vurderer dog ikke, at Erdogan
»har noget stort ønske om at stikke en kaep i hjulet«.
»I lyset af Tyrkiets økonomi, og at han lige er kommet ud af valgkampen, tror jeg ikke, det vil vaere hans prioritet at smide grus i maskinen. Han har også Sverige-udfordringen at tage hensyn og ønsket om flere F16fly
fra USA. Alle de ting haenger ikke direkte sammen, men de er alle sammen på bordet. Derfor kan han meget vel søge at bruge valget af den nye generalsekretaer som løftestang for at opnå noget andet. Også indenrigspolitisk. Han kan godt lide at komme ud af møder med vestelige allierede og vise, at ”jeg har vist dem igen, hvor vigtig en allieret vi er”. Han kan få brug for en betaling for sin accept af enhver kandidat,« siger Coskun.
Kan bruges som løftestang
Soner Cagaptay, direktør for Tyrkietprogrammet i taenketanken Washington Institute, forudser på samme måde »en ny runde i Tyrkiets transaktionelle udenrigspolitik«, hvor der handles før resultaterne.
»Mette Frederiksens kommentarer er ikke nødvendigvis skadelige for hende. Men hvis hun går efter posten, kan jeg godt se Erdogan bruge dem som løftestang. På den måde kan citaterne blive problematiske, selv om hun kan sige, at det er nogle år siden, hun ytrede ordene,« siger Soner Cagaptay.
I København sidder senioranalytiker
Jakob Lindgaard på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og følger Tyrkiet taet. Han mener ikke, at de fire år gamle citater nødvendigvis vil give problemer. Det skyldes blandt andet, at Erdogan efter i maj at have sikret sig fem år mere som praesident synes at have indledt »en udenrigspolitisk U-vending« med et mere teknokratisk og mindre højrøstet ministerhold.
»Det haenger sammen med, at Erdogan godt nok er en staerk mand, men han er en staerk mand i en svag økonomi. Og et bedre forhold til os her i Europa og Vesten er nødvendigt for at undgå et økonomisk kollaps i Tyrkiet. Og så er kritik af den demokratiske tilstand i Tyrkiet ikke det symbolsk mest følsomme. For eksempel ville åben støtte til den kurdiske YPG-milits i det nordlige Syrien vaere vaesentligt mere problematisk eller flere Koran-afbraendinger, selv om islam spiller en lidt mindre rolle i Tyrkiet i dag, end det var tilfaeldet, da Anders Fogh Rasmussen bejlede til posten i sin tid,« siger Jakob Lindgaard.
Han vil dog ikke udelukke vanskeligheder med Tyrkiet for Mette Frederiksen – eller nogen anden kandidat for den sags skyld.
»Erdogan er uforudsigelig. Hvis inflationen f.eks. fortsaetter med at stige, vil det vaere upopulaert i Tyrkiet. Og når man som Erdogan er populist, kan det få ham til at skifte tilbage til en mere genstridig kurs. Og så vil udsagn som disse fra Mette Frederiksen sikkert kunne finde anvendelse,« siger Jakob Lindgaard.
Han tilføjer, at det i øvrigt »kan blive svaert at finde en nordatlantisk politisk leder, der ikke på et eller andet tidspunkt har kritiseret demokratiets tilstand i Tyrkiet«.
Jyllands-Posten har forelagt Mette Frederiksens
tidligere udtalelser for Tyrkiets udenrigsministerium og Erdogans parti, AKP. Ingen af parterne har ønsket at udtale sig om dem.
I en e-mail skriver den tyrkiske ambassade i København, at »vi har ingen holdninger eller kommentarer at dele offentligt om disse emner på dette tidspunkt«.
Den danske statsminister er ikke alene. Mange navne cirkulerer på den diplomatiske rygtebørs i magtspillet om at blive Natos naeste generalsekretaer. Få overblikket på