Militaeranalytiker har samlet dåsemad til 14 dage i sin kaelder og anbefaler andre at gøre det samme
I Sverige har myndighederne sendt brochurer ud, der forbereder befolkningen på, hvad de skal gøre under en krig, og hvilke fødevarer de bør have på lager. Militaeranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen opfordrer danske myndigheder til at gøre det samme.
Militaeranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen har gjort sin kaelder klar, så den kan bruges som beskyttelsesrum. Han har seks plastickasser fyldt med dåsemad, vand og medicin. Han har indkøbt solceller, gaskomfur, et varmeapparat og en radio, der ikke kører på strøm.
Han er klar og har lagt en plan, i tilfaelde af at der udbryder en krig eller en anden større katastrofe.
»Min kone og jeg vil kunne leve hernede i 14 dage,« vurderer Jens Wenzel Kristoffersen, som ikke vil kalde sig selv for ”prepper”, da han blot følger de anbefalinger, som svenske myndigheder har til husstande.
»Der har desvaerre vaeret en tendens i Danmark til at latterliggøre dem, der forbereder sig og taenker lidt laengere frem, og det, synes jeg, er aergerligt. Dem, der latterliggør, burde bruge lidt af energien på at undersøge, hvor det naermeste beskyttelsesrum ligger. Jeg mener, at det er sund fornuft at forberede sig på det vaerste, der kunne ske, og krigen i Ukraine har øget sikkerhedstruslen mod os,« siger han.
Jens Wenzel Kristoffersen regner ikke med, at det bliver aktuelt for ham og hans kone at bo i kaelderen:
»Men man kan aldrig vide. Vi har før set, at verdenssituationen udvikler sig anderledes, end vi havde forudset. Danmark havde ikke regnet med at blive besat i 1940, og ingen havde heller forventet, at Rusland gik ind i Ukraine.«
Han har en stille bøn
Jens Wenzel Kristoffersen er orlogskaptajn og arbejder på Center for Militaere Studier på Københavns Universitet, men er bosiddende i Helsingborg med sin svenske kone. I modsaetning til Danmark råder man i Sverige sine borgere til at opbygge et mindre forrådslager og forberede sig på f.eks. at leve uden strøm i laengere tid.
I 2018 sendte den svenske beredskabsmyndighed en brochure ud til 4,8 mio. husstande med tips om, hvordan man skal forholde sig i tilfaelde af krig. Brochuren indeholder også en tjekliste for mad, vand, varmekilder og kommunikationsudstyr samt oplysninger om nødsignaler, luftalarmer og placering af beskyttelsesrum.
Bortset fra sojamaelk, vurderer Jens Wenzel Kristoffersen, at hans forråd lever op til de svenske forskrifter. Han opfordrer samtidig både danskere og danske myndigheder til at forberede sig på, hvordan man vil forholde sig, hvis landet bliver ramt af krig.
»Jeg har en stille bøn om, at man som dansker forbereder sig lidt på, hvad man ville gøre, hvis man f.eks. skulle leve uden strøm i nogle dage. Det behøves ikke vaere så komplekst, hvis man anskaffer sig lidt langtidsholdbart mad og en gasovn og tjekker sit naermeste beskyttelsesrum, så er man allerede langt,« siger han.
Jens Wenzel Kristoffersen mener også, at det ville give god mening, hvis danske myndigheder udgav en brochure som den svenske.
»Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det. Beredskabsstyrelsen har offentliggjort planer om, hvad man skal gøre, hvis Danmark bliver ramt af naturkatastrofer, hvorfor er det, at man ikke kan gøre det samme, når det kommer til krig?« siger han.
Falsk sikkerhed i Nato
Mens Danmark allerede blev medlem af forsvarssamarbejdet Nato i kølvandet på Anden Verdenskrig, begyndte Sverige først sidste år arbejdet med at blive optaget i Nato. Det har haft en betydning for, hvordan man oplever risikoen for at blive besat af fremmede magter, mener Jens Wenzel Kristoffersen.
»Danskerne har en lidt naiv tilgang til, at vi ikke kan blive angrebet, fordi vi er medlem af Nato. Det er også fint nok, at man sidder og fortaeller sig selv det, mens man griller pølser i sin kolonihave på Amager. Men virkeligheden er selvfølgelig, at det kan ske. Danmark kan blive angrebet, og hvis det sker, har Danmark ikke meget at stå imod med – hvis altså Holger Danske ikke vågner op til dåd fra katakomberne den dag,« siger han.
»Danmark er dårligt rustet mod et angreb, og selv om vi har Nato i ryggen, ville vi i tilfaelde af et angreb skulle forsvare os selv i nogle dage eller uger. Vi kan ikke forvente, at Nato er der på sekundet,« siger Jens Wenzel Kristoffersen, som sidste år i rapporten ”Efter freden – Ukrainekrigens betydning for dansk og europaeisk sikkerhed” kortlagde, hvordan mangel på mandskab og militaermateriel haemmer Danmarks mulighed for at håndtere en potentiel russisk trussel.
Danskerne har en lidt naiv tilgang til, at vi ikke kan blive angrebet, fordi vi er medlem af Nato. JENS WENZEL KRISTOFFERSEN, ORLOGSKAPTAJN OG MILITAERANALYTIKER PÅ CENTER FOR MILITAERE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Elnettet er følsomt
Jens Wenzel Kristoffersen peger samtidig på muligheden for, at Danmark kan blive ramt af andre typer af angreb – f.eks. hybridkrig.
»Der er mange andre måder at angribe på end bombefly, også her er vi sårbare. Mange ved det nok ikke, men det er faktisk ikke saerligt svaert at laegge det danske elnet ned, hvis en fjendtlig stat skulle få den idé,« siger militaeranalytikeren.
»Og så ville langt de fleste danskere stå med et stort problem. Vi ville ikke kunne komme ind gennem supermarkedernes elektroniske døre, vi ville ikke kunne haeve penge, vi ville ikke kunne ringe eller komme på nettet, og der er ingen, der har fortalt os, hvor vi skal søge information i sådan en situation,« siger han.
Men kan der ikke vaere god raeson i ikke at skraemme befolkningen for meget?
»Det argument har jeg hørt før, men jeg tror faktisk, at det for mange vil kunne skabe en tryghed at have en plan både privat, men også på samfundsniveau,« siger han.