Krigshelt stemplet som krigsforbryder
Australiens mest dekorerede soldat stod bag drab på mindst fire civile under udstationering i Afghanistan.
Han er – stadigvaek – den højest dekorerede nulevende australske soldat. Håndtryk fra dronning Elizabeth og et australsk Victoria-kors er blandt samlingen af haedersbevisninger.
Men faldet fra tinderne var hårdt og brutalt, da en domstol forleden stemplede folkehelten Ben RobertsSmith som en moralsk korrumperet, gemen krigsforbryder, der stod bag mindst fire overlagte drab på ubevaebnede civile i Afghanistan plus andre overtraedelser af krigens og menneskehedens konventioner.
Forbrydelserne blev begået under hans udstationering i Afghanistan i årene 2009 til 2012. De omfatter blandt andet mordet på en ubevaebnet, afghansk mand med et kunstigt ben. Han blev skudt i ryggen med en maskinpistol. Det kunstige ben forvandlede RobertsSmith
senere til et drikkehorn – det blev dokumenteret i retten via fotos.
En ubevaebnet bonde iført håndjern blev ført ud til kanten af en 10 meter høj klippe og sparket ned i et udtørret flodleje. På jorden blev han trukket ind i mark, hvor han blev likvideret enten af Roberts-Smith eller en uidentificeret ung soldat under hans kommando.
To andre drab under tilsvarende omstaendigheder blev rullet op i retten.
Truede vidner
Efter en mere end fire år lang retssag betegner dommer Anthony Besanko ham som løgnagtig og konkluderer, at han ikke bare forsøgte at påvirke vidner og gennemtvinge en mur af tavshed, men direkte truede soldaterkolleger, hans egen hustru og hans elskerinde til ikke at modsige hans falske udsagn i retten.
Alt sammen kan laeses i den 736 sider lange domsafsigelse, som blev praesenteret for offentligheden forleden efter at have vaeret tilbageholdt i fire dage, mens indholdet blev gennemgået af militaeret og de australske sikkerhedstjenester.
Paradoksalt nok er Ben Roberts-Smith en fri mand, og lige så paradoksalt var det ham selv, der udløste retssagen. Han anlagde sag mod tre australske dagblade, fordi de gennem en raekke artikler havde beskyldt ham for drab og overgreb mod civile.
Han kraevede journalister og dagblade dømt for bagvaskelse. I stedet endte sagen som en lammende dokumentation af nogle af de vaerste allierede krigsforbrydelser begået i Afghanistan, som er kommet til offentlighedens kendskab.
110 retsmøder
Sagen har vaeret den dyreste og en af de laengst varende civile sager i australsk retshistorie. Den blev indledt i 2018, og der har vaeret afviklet 110 retsmøder undervejs. Australske medier anslår, at den samlede regning runder 40 millioner australske dollars (ca. 186 mio. kr.).
Der afsiges kendelse sidst på måneden om, hvordan de fordeles. Men formentlig er Roberts-Smith ruineret. Hans sagsomkostninger blev finansieret af den tv-station, som han arbejdede på som direktør, og som fuldt og fast troede på hans uskyld. Da sagen blev for belastende, blev han sendt på orlov, og da afgørelsen faldt i form af en pure frifindelse af de anklagede medier og journalister, blev han omgående fyret.
Sagen dokumenterer, at belysningen af begivenhederne i Afghanistan under 20 års besaettelse stadig ikke er overstået. I Australien hyldes udfaldet som en sejr for den undersøgende journalistik og for haerens og domstolenes integritet. Det var to journalister, der trods modstand og mange forhindringer blev ved at grave i sagen, efter at rygterne var begyndt at løbe om massive australske overgreb mod civile.
Efter politisk pres gennemførte haeren selv en langstrakt og minutiøs undersøgelse, som mundede ud i den chokerende Brereton-rapport i 2020. Blandt konklusionerne var, at australske elitesoldater stod bag 39 drab på faengslede og civile afghanere og mange andre overtraedelser både af lovgivningen og haerens egne standarder.
Ikke dømt for noget
Rapporten skulle have udløst en undersøgelse med henblik på at rejse sigtelser mod forbryderne. Men inden den kom rigtigt i gang, forlod USA Afghanistan, og dermed var myndighederne afskåret fra at tage til landet for at skaffe det nødvendige bevismateriale.
Af samme grund er Ben
AUSTRALIEN I AFGHANISTAN
Operation Slipper fra 2001 til 2014 og Operation Highroad fra 2015 til 2021.
Australien støttede invasionen i 2001 og deltog senere i en raekke forskellige missioner. På højden i 2011 var der 1.550 australske soldater i Afghanistan.
De sidste kamptropper blev trukket ud den 15. december 2013, og Operation Slipper endte officielt med udgangen af 2014.
Under kodenavnet Highroad bestod en ny mission fra 2015 af 400 rådgivere og traenere.
26.000 australiere har vaeret udsendt til Afghanistan fra november 2001 og frem til evakueringen af de sidste den
18. juni 2021.
Roberts-Smith ikke dømt for noget kriminelt, og der er ikke formelt rejst sag mod ham.
Et vigtigt element i sagen har vaeret, at andre soldater er stået frem og har fortalt om forholdene. Det fremhaeves mange steder som et sundhedstegn. Trods pres og en personlig risiko har de – ofte på eget initiativ og under henvisning til haerens renommé – beskrevet uhyrlighederne både i afhøringer internt i militaeret, i medierne og altså også i retten.
I dommen hedder det direkte om Ben RobertsSmith, at han har »brudt de moralske og juridiske regler for militaert engagement og er derfor en kriminel«. Derudover konstaterer dommeren, at han med sin optraeden har kastet skam over sit land og den australske haer.
»Jeg er chokeret og forfaerdet«, sagde Kevin Rudd, nyudnaevnt Washington-ambassadør og australsk premierminister, mens forbrydelserne fandt sted, i en tale forleden i Washington. Men han pointerede samtidig, at afgørelsen er et tegn på nationens indre styrke:
»Det her viser netop styrken af et uafhaengigt juridisk system. Der er mange, mange lande i verden, som gladeligt ville have fejet det ind under gulvtaeppet. I vores land, i vores demokrati, hvor magtdelingen er reel, og hvor retssystemet er uafhaengigt, drager det uden omsvøb konklusioner baseret på fakta«.
Australiens deltagelse i krigen i Afghanistan kan inddeles i to faser: