Afblaest krise og ny krise

Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) holder af kriser, så kan hun godt glaede sig til den naeste. For netop den afblaeste økonomiske krise og det udvidede økonomiske råderum gør, at Venstre kalder til kamp. Efter omkring et halvt år i regering er partiet vågnet af sin dvale og vil åbne regeringsgrundlaget igen. Pengene skal tilbage til borgerne.

Anledningen til, at Venstre slår til, er den lettere hysteriske stemning, der er opstået omkring Mette Frederiksen og hendes mulige kandidatur som Natos naeste generalsekretaer. Skulle statsministeren smutte før tid, vil Lars Løkke Rasmussen (M) genbekraefte regeringen, og det er fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) helt enig i. Han peger på, at den opstod i en sluttet kreds omkring bordet på Marienborg og i en helt saerlig stemning. Men hvorfor vente på den rent hypotetiske mulighed, som det er, at Mette Frederiksen skulle gå?

Venstre er realistisk nok til at vide, at chancen for at lande Nato-jobbet er moderat, og det er mere end sandsynligt, at Mette Frederiksen bliver i Danmark og fortsaetter som statsminister. Derfor slår partiet til og kraever genforhandling af den økonomiske del af regeringsgrundlaget. Der er 16 mia. kr. ekstra i statskassen, og dem vil Venstre bruge til skattelettelser.

Sandt at sige er der ikke store Venstre aftryk i det regeringsgrundlag, som blev til før jul. Derfor er det helt oplagt, at Venstre griber chancen og kaemper for, at der skal stå Venstre på hver en krone, som skal rulle tilbage fra statskassen.

Moderaterne har allerede vaeret ude og erklaere sig enig i, at pengene skal tilbage til borgerne. Mette Frederiksen har afvist at forhandle i pressen. »Den snak tager jeg med min regeringspartner,« lød det, da Jyllands-Posten bad hende kommentere Venstres krav.

Hidtil har partilederne i Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gjort et stort nummer ud af at fortaelle, hvor godt de har det med hinanden. SVM fremstår som et rent kaerlighedsprojekt af den slags, hvor man har fulgtes ad og gået i skole sammen i mange år og først som voksne opdager, at ham den dumme eller hende den maerkelige ved pulten i naeste raekke viser sig at vaere ganske laekker.

Derfor kan Mette Frederiksen godt forberede sig på, hvordan hun vil håndtere den krise, som opstår, når forhandlingerne om en 2030-plan går i gang. Troels Lund Poulsens melding tyder på, at Venstre vil saette hårdt mod hårdt, og Moderaternes melding – både om at genbekraefte regeringsgrundlaget og om skattelettelser – er et varsel til Mette Frederiksen om, at også de har en graense for, hvor socialdemokratisk det hele må udvikle sig.

Uanset om Mette Frederiksen bliver eller går, så stilles haere op til kamp. Venstre og Moderaterne er i gang med at fylde det magttomrum, som er opstået alene på grund af rygterne om en mulig afgang, og også i Socialdemokratiet forbereder man sig på en tid efter Mette Frederiksen. Kopperne i partiets mange kaffeklubber fyldes, og der gøres klar til et slag om partiets sjael og strategi.

Hvedebrødsdage varer ikke evigt, heller ikke for en nyforelsket SVM-regering. Allerede i regeringsgrundlaget blev mange svaere beslutninger skubbet til hjørne, hvad skal der ske på sundhedsområdet, med jobcentrene. Nu blotter de mange ekstra penge, at der er grundlaeggende forskel på, hvordan en socialdemokratisk ledet regering og en borgerligt ledet regering vil bruge dem.