Ukraine i EU vil udfordre unionens landbrugspolitik

Vesteuropaeiske lande og Ukraine selv ser gerne landet i EU. Men har man fulgt de østeuropaeiske EUlandes reaktion på EU-Kommissionens bestraebelse på at give ukrainske landbrugsvarer som hvede, majs og solsikkeolie adgang til

EU’s indre marked, kommer Ukraines optagelse i EU ikke til at gå stille af.

Før Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022 eksporterede Ukraine korn osv. gennem Sortehavet, men den søvej afskar Rusland Ukraine fra efter invasionen. Vigtigste alternative eksportrute for ukrainsk hvede etc. er siden gået gennem EU, primaert gennem Ungarn, Slovakiet og Polen.

Den alternative eksportrute har fået de tre nabolandes landmaend op i det røde felt over konkurrencen fra billigt ukrainsk korn, og Polen lukkede i april for indførsel af ukrainsk korn. EU-Kommissionen daempede vreden blandt de tre landes landmaend ved at kompensere dem for ukrainsk korns opdukken på deres markeder. Kommissionens støttepakker til Polen og andre lande tilfredsstiller til gengaeld ikke ukrainerne, da de begraenser Ukraines korneksport.

Som bekendt har Vesten udsat Rusland for skrappe sanktioner, men har alligevel tilladt Rusland at eksportere landbrugsråvarer og ammoniak til fremstilling af kunstgødning imod russisk accept af fortsat ukrainsk landbrugseksport gennem Sortehavet.

Hvis Ukraine besejrer russerne på slagmarkerne i Ukraine, vil Ukraine igen eksportere de fleste af sine landbrugsvarer gennem Sortehavet. Men Ukraine vil stadig have verdens bedste landbrugsjord og selvfølgelig også gerne eksportere til EU, hvor priserne er højere end i Mellemøsten og Afrika. Det vil saette ukrainske landmaend i en benhård konkurrencesituation over for andre landmaend i Østeuropa, som det forløbne års trakasserier om ukrainske landbrugsvarer i Polen, Slovakiet og Ungarn har vist.

Der vil altså også fremover vaere ”lagt i ovnen” med konflikter om EU’s landbrugspolitik. Landbrugspolitikken vil igen stå højt på EU’s dagsorden, som det gjorde i mange år.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde for nylig sin udenrigspolitiske strategi ”pragmatisk idealisme”. Der er bestemt brug for pragmatisme, hvis Ukraine som EU-medlem og med verdens bedste landbrugsjord og nogle af verdens højeste landbrugsudbytter også forventer at afsaette landbrugsvarer på EU’s i forvejen overlaessede indre marked. Løkke kan hurtigt blive nødt til at skrotte idealismen i sin strategi, når det gaelder EU-landbrugspolitik.

Idealisme-delen af Løkkes strategi vil også hurtigt tabe højde over for Kinas pandadiplomati, der i 2009 gjorde Løkke svag i koderne pga. Kinas vrede over Løkkes imødekommenhed over for tibetaner-lederen Dalai Lama.

Det ligger vist ej heller i Lars Løkkes pragmatiske idealisme at gøre op med den kinesiske leder Xi Jinpings behandling af de muslimske uighurer. Snarere skal Danmark laegge sig fladt ned for Kina – »Vi skal praedike mindre, samtale mere og lytte mere« – og ikke afskaere forbindelsen til Kina og dets råstoffer.

Hvad vil 100-års fødselaren Henry

Kissinger sige til Løkkes ”pragmatiske liberalisme”?

Han vil nok kalde andet led af strategien urealistisk fjolleri, da han ikke mener, at man kan bygge en sikker verden på en vaerdi som liberalisme. I stedet bør man acceptere, at store landes magt og ret til at indgå aftaler hen over hovedet på mindre magter skal styre staters indbyrdes forhold. Derfor mener han heller ikke, at Krim skal gives tilbage til Ukraine.

Cand.mag., forfatter, Viborg

Nogle af Henry Kissingers politiske svendestykker er svaere at komme udenom. Det gaelder afspaendingspolitikken over for Sovjet og Kina og den delvise fred mellem Israel og dets arabiske naboer. Men flere vil have svaert ved at acceptere hans pragmatisme vis-a-vis 1970’erne og -80’ernes militaerjuntaer i Chile og Argentina, der måske kan forsvares, når man betaenker alternativet: venstrefløjsregimer som Castros tropiske DDR-stat.

Løkke kan hurtigt blive nødt til at skrotte idealismen i sin strategi, når det gaelder EUlandbrugspolitik.