Koen er vores ven, og det skulle den gerne blive ved med at vaere
Lige så glad jeg blev, da jeg så overskriften ”Er koen ikke laengere vores ven?” på forsiden af Jyllands-Posten den 28. maj, lige så skuffet blev jeg, da jeg laeste artiklen. Der stod meget lidt om, hvordan koen har vaeret og fremadrettet bør vaere en del af et baeredygtigt fødevaresystem.
Kvaegbestanden er halveret på 40 år, og der er nu kun 500.000 malkekøer. Maelkeproduktionen er uaendret, men det er klimabelastningen også.
Så hvad har vi opnået ud over markant faerre graessede enge, fordi dyrene holdes på stald for at optimere ydelsen, og graesset slaettes frem for at blive graesset, og agerlandets fugle og hele krible-krablelivet derfor er i drastisk fald, da det hverken levner dem gode levesteder eller mad at leve af.
Medicinforbruget er fulgt med op, da stalddøren blev smaekket i, og køernes levealder er faldet til kun ca. fire år i gennemsnit på trods af, at en ko sagtens kan blive det dobbelte. Smørret blev blegt hele året, og den sunde maelk har ikke samme indhold af vigtige fedtsyrer, som da koen hentede sit foder på marken. Og selv kulstoflagringen er ikke så stor, som den var, da dyrene selv hentede graesset.
Det er ikke bare et problem i vores kapløb med tiden om at bremse klodens opvarmning, det svaekker også jordens evne til at stille naeringsstoffer til rådighed for de afgrøder, der dyrkes de år, marken ikke ligger med graes til køerne, og jordene bliver mere udsatte for såvel tørke, storm som store regnskyl.
Koen har vaeret vores ven og skal fortsat vaere vores ven, det er der ikke den mindste tvivl om hos os i Økologisk Landsforening. Men det kraever, vi lukker stalddøren op, lader koen hente sit foder på marken, at vi accepterer en lavere maelkeydelse, og så skal vi vaek fra at tale om malkekøer og kødkvaeg.
Vi skal tale om kvaeg. Laver vi maelk, spiser vi også kød. Kød fra de ungdyr, som ikke skal ind i maelkeproduktionen, og kød fra køerne, når de ikke laengere skal give maelk. Med den forståelse for koen, så er den vores ven, og så har den en fremtidig berettigelse.
Alt det missede JP desvaerre i den artikel, der fulgte efter et yderst relevant spørgsmål.