Kritikken forstummede: Nu har knap 263 mio. køretøjer passeret Storebaelt
Det er i disse dage 25 år siden, at der blev åbnet for motortrafik over Storebaelt. En udbredt skepsis mod projektet blev hurtigt vendt til stor tilfredshed. Ja, måske ligefrem til en kaerlighed til forbindelsen.
Da Folketinget efter mange års diskussioner og diverse tiltag i 1987 omsider vedtog loven om etablering af en fast forbindelse over Storebaelt, blev projektet mødt med markant modstand. Men ved udgangen af maj 2023 viste en opgørelse, at intet mindre end 262.833.060 motorkøretøjer har passeret broen, siden dronning Margrethe indviede motortrafikforbindelsen for 25 år siden. Alene i maj i år krydsede 1.247.920 bilister baeltet, og det estimeres, at over 36.000 køretøjer benytter broforbindelsen dagligt.
Torsdag den 23. juni 1988 tog davaerende trafikminister H.P. Clausen (K) i Nyborg det første spadestik til det største byggeprojekt i dansk historie: Storebaeltsforbindelsen, der ville reducere danskernes transporttid over baeltet med over en time.
Ministeren gravede i strandkanten i både Halsskov og Knudshoved, hvor der i dag er vejbane.
Arrangementet begyndte i Halsskov, hvorefter de tilstedevaerende sejlede over med en chartret DSB-faerge til Nyborg. Også de fremmødte demonstranter fik et lift, da de ellers ikke kunne nå at komme over og demonstrere i Knudshoved.
Forbindelsen omfatter som bekendt både tog- og biltrafik, og det var togtrafikken, der i udførelsen af projektet fik førsteprioritet. Den 11. september 1995 forbandt arbejderne i tunnellen under baeltet skinnerne mellem Fyn og Sjaelland, og to år senere blev jernbaneforbindelsen taget i brug.
Indvielsen af jernbanen blev den 1. juni 1997 foretaget af dronning Margrethe. Inden da kom Shu-bi-dua på en åben banevogn kørende op fra tunnellen og sang gruppens store hit ”Sorgenfri”, der til lejligheden var udstyret med en ny tekst samt titlen ”Tunnelsangen”.
Loven vedtaget i 1987
Med både Lillebaeltsbroen og Storstrømsbroen som vitale led i det danske trafiksystem blev der talt meget om en bro over Storebaelt. Faktisk blev der allerede i 1930’erne udarbejdet flere konkrete projektforslag. Selv om modstanden også dengang var betydelig, så anses det for sandsynligt, at Folketinget havde vedtaget en etablering allerede i 1936, men dette spaendte Anden Verdenskrig ben for.
Efter krigen fortsatte debatten og dermed bestraebelserne på at få etableret den meget omtalte forbindelse, men først den 10. juni 1987 vedtog Folketinget ”Lov om anlaeg af fast forbindelse over Storebaelt”.
Der blev som udgangspunkt afsat 18 mia. kr. til det enorme projekt, og det var som udgangspunkt meningen, at jernbaneforbindelsen skulle åbne i 1993 og vejforbindelsen i 1996.
Men det hele skred undervejs, og indvielsen af de to dele af forbindelsen blev forsin
der sorterer ind under Sund & Baelt Holding, der drives af staten.
Faergefartens endeligt
Inden broforbindelsen måtte man tage turen over Storebaelt med faerge. På grund af vindog strømforhold kunne sejladsen vaere noget af en prøvelse.
I 1883 blev den første jernbanefaerge sat ind. Den sidste togfaerge, ”M/F Dronning Ingrid”, sejlede over baeltet den 31. maj 1997. Den første bilfaerge, ”M/F Heimdal”, krydsede baeltet i 1930, og den sidste, ”M/F Arveprins Knud”, lagde definitivt til kaj den 14. juni 1998.
Den folkelige modstand mod etablering af en fast forbindelse over Storebaelt var markant. Da der i 1989 blev foretaget en meningsmåling, vendte hele 57 pct. af befolkningen sig mod projektet, og de svor på, at de aldrig nogensinde ville anvende forbindelsen.
Men allerede kort tid efter åbningen af forbindelsen steg antallet af tilhaengere støt, og i 2000 gav 85 pct. af befolkningen udtryk for stor tilfredshed med forbindelsen, og i dag er der stort set ingen modstandere af den nu 25 år gamle forbindelse.
Mange argumenter imod projektet
Modstanderne af projektet anvendte mange argumenter, og der blev bl.a. givet udtryk for en frygt for, at projektet ville ødelaegge miljøet, og den påstand blev støttet af miljøorganisationerne Greenpeace og danske Noah.
Fiskerne frygtede, at fiskebestanden ville
STOREBAELTSFORBINDELSEN
Op gennem 1930’erne blev der udviklet flere projekter, men det hele blev skrinlagt pga. Anden Verdenskrigs udbrud.
Planerne om en Storebaeltsbro blev for en stund opgivet.
Et flertal i Folketinget besluttede, at der skulle bygges en bil- og togforbindelse over Storebaelt.
Loven om en forbindelse over Storebaelt blev vedtaget.
Trafikminister H.P. Clausen (K) tog første spadestik.
Den 30. august indledtes tunnelboringen.
Arbejdet med Vestbroen indledtes den 12. april.
Den 12. juni afleverede entreprenøren Vestbroen.
Jernbanetunnellen stod faerdig.
Dronning Margrethe indviede den 1. juni jernbaneforbindelsen.
Den 14. juni blev der åbnet for vejtrafikken.
1978: 1987:
falde drastisk, og der var også dem, der mente, at en etablering af en fast forbindelse mellem Fyn og Sjaelland ville gå hårdt ud over danskernes livskvalitet og øge stressniveauet, nu da der ikke laengere kunne holdes en pause om bord på faergerne.
Andre mente, at etableringen af en fast forbindelse ville få katastrofale konsekvenser for beskaeftigelsen i de mange små og mindre byer, der indtil da havde nydt godt af faergeforbindelsen. Der blev talt om et tab på op til 2.000 arbejdspladser.
Som et kuriosum kan naevnes, at CentrumDemokraternes tidligere trafikminister Arne Melchior og Enhedslistens Søren Kolstrup inden åbningen af forbindelsen indgik et vaeddemål om, hvorvidt forbindelsen ville betyde en miljømaessig forbedring eller forvaerring. For åben skaerm vaeddede de to på DR om en månedsløn.
I 1999 meddelte davaerende trafikminister Sonja Mikkelsen (S), at Arne Melchior havde vundet: Storebaeltsforbindelsen havde i nogen grad medvirket til en forbedring af miljøet.
Sort kiste gravet ned på stranden
Modstanden mod Storebaeltsforbindelsen kom til udtryk gennem etableringen af bl.a. Landsforeningen Mod Storebaeltsbroen, Styrmandsgruppen og Faergernes Venner. Det anslås, at antallet af aktive modstandere var på omkring 15.000. De gennemførte demonstrationer, indrykkede annoncer i aviserne og ivaerksatte underskriftsindsamlinger mod den faste forbindelse.