Terroir — fup eller fakta?
Alle taler om det, men ingen tør definere det praecist.
Dagens emne er på én gang noget vrøvl og samtidig det måske mest vaesentlige ved en vin. Når man taler om det, bliver det derfor hurtigt til noget sludder, og dog er man helt og aldeles nødt til at tale om det.
Vi taler om begrebet terroir, som betyder alt og ingenting, som bruges i flaeng, oftest uden grund, men altid positivt; for at sige om en vin, at den har terroir svarer til at sige, at den har race, at den udtrykker noget, at den er noget andet end et ligegyldigt industriprodukt.
I fattigere tider end disse var der ikke noget galt med at vaere et industriprodukt. Vi skal ikke så mange år tilbage, før aebler indpakket i plast og med ensartet størrelse var for de fine, mens de mindre fine måtte nøjes med uindpakkede, assorterede mere skrumlet udseende eksemplarer.
I dag er det omvendt.
Fine og velhavende mennesker med sans for storytelling og oprindelse gennemsøger lystigt frugtboden, det vaere sig på Union Square i NYC eller i Marais-kvarteret i Paris, deres moderigtige tørklaeder blaeser i vinden, mens de beføler varerne og gerne hører om bondemanden, der har høstet og plukket, hvis bonden da ikke ligefrem står der selv med sine imponerende biodynamisk barkede naever og sit ligefremme, autentiske sprog.
Sådan et aeble kan have så megen terroirfølelse, at det holder hele vejen hjem i frugtskålen, og sådan er det også med vin.
Men terroir findes alligevel, det er min påstand. Det er ikke kun en følelse. Hvordan skulle man ellers kunne smage forskel på en vin fra Chambolle-Musigny og én fra GevreyChambertin. Hvordan skelne en chardonnay fra Chassagne-Montrachet fra én fra PulignyMontrachet?
Et salgsargument
Googler man ordet terroir, ser man hurtigt, at snart sagt alle danske vinhandlere, Bilka inklusive, gerne vil forklare deres kunder, hvad det er for en størrelse. Så der må vaere salg i det.
Begrebet stammer fra ordet terre, jord, men terroir er meget mere end bare jorden, hvor druerne dyrkes, det er også klimaet, bonden, historien. Og måske meget andet? Ugens topscorere er forskellige. Meget. Testens ubetinget bedste vin kommer fra Tenerife, hvor jeg (så vidt jeg husker) aldrig har vaeret; dog føler jeg, at jeg har vaeret der, når jeg smager den vin, for jeg tror, den smager af sit sted. Jeg kan smage den endnu. Den er, som den fremragende vinskribent John Livingstone-Learmonth ville sige det, STGT – soil to glass transfer. Et godt begreb, der vil
FÅ VIN I ØRERNE
Lyt til podcasten ”Hvad drikker Lillelund?” på www.jp.dk/podcast