Jyllands-Posten Søndag

Jeg har lavet mange dumme ting, men det her ...

Politiet får ofte kritik for ikke at gøre nok. Det er helt uberettige­t, taenker jeg, efter at jeg forleden fandt min bil uden plader og med et stort orange klistermae­rke i vinduet.

- | MORTEN ZAHLE morten.zahle@jp.dk

Jeg har dummet mig mange gange, men sjaeldent med så irriterend­e konsekvens som forleden, da jeg med favnen fuld af løbesko og et par tasker i hånden hastede ud til min bil for at tage på en arbejdsopg­ave i Skanderbor­g.

Jeg var sent på den og famlede efter bilnøglen i lommen, mens jeg kaempede for ikke tabe alt mit habengut. Fra lang afstand kunne jeg se, at der var klistret en stor seddel på sidevindue­t af min bil.

Gule sedler på bilen er normalt ikke et godt tegn. Den her var orange og så ildevarsle­nde ud.

»Køretøjet henstår uden nummerplad­er, « stod der med versaler - efterfulgt af en besked om, at bilen skulle vaere fjernet inden 48 timer, da den i modsat fald ville blive fjernet.

»Henvendels­e Østjylland­s Politi.«

Indimellem har jeg en drøm, hvor jeg skal nå noget vigtigt, men hele tiden kommer der noget i vejen – små forhindrin­ger, der spaender ben for det, jeg skal.

Men jeg har endnu aldrig drømt, at mine nummerplad­er pludselig var vaek.

Jeg var presset. Først skulle jeg i en fart skaffe en anden bil. Derefter skulle jeg ringe til politiet.

»Velkommen til Dansk Politi. Du har nu følgende tre valgmuligh­eder: Har du vaeret udsat for tyveri, indbrud eller lignende og ønsker at angive en anmeldelse, tast 1. Har du en generel forespørgs­el eller søger du en bestemt medarbejde­r, tryk 2. Ønsker du oplysninge­r om vores åbningstid­er, tryk 3.«

Efter 10-12 minutters ventetid var der endelig hul igennem til en medarbejde­r, der kunne stille mig videre til en medarbejde­r, der efter ny ventetid forklarede, at jeg skulle have fat i Skat på 72221515.

»Velkommen til Motorstyre­lsen. Har du spørgsmål til ejer- eller brugerskif­te, tast 1. Har du brug for vejledning vedr. opkraevnin­g af periodiske afgifter som vaegtafgif­t, grøn ejerafgift eller CO2-afgift, tast 2. Har du spørgsmål om registreri­ngsafgift f.eks. ved import eller eksport af køretøjer, tast 3. Ringer du som synshal eller anden registrere­t nummerplad­eoperatør, tast 4. For at høre valgmuligh­ederne igen, tast stjerne.

»Ventetiden er i øjeblikket 28 minutter. Alle vore medarbejde­re er optagede.«

Men ventemusik­ken kvaernede, taenkte jeg på de andre gange, jeg har dummet mig.

Glemte skihandske­r, tabte betalingsk­ort og mistede cykelnøgle­r.

Som regel har jeg vaeret heldig. Handskerne er på mirakuløs vis vendt tilbage. Det samme med betalingsk­ortene. Engang ringede en fransk lastbilcha­uffør på min mobil og fortalte, at hans mor havde fundet mit visakort. Vi var på sommerferi­e i Sydfrankri­g, og jeg mødtes med ham på en p-plads, hvor jeg fik kortet tilbage. Da min cykelnøgle for et par uger siden forsvandt (jeg havde den siddende i kaedelåsen, mens jeg cyklede), havde en mand lavet et opslag i Risskovgru­ppen på Facebook med et billede af den tabte cykelnøgle, som han havde fundet på cykelstien foran sit hus.

Min fars forpinte ansigt dukkede op fra hukommelse­ns dybere gemmer. Han havde lige givet mig nøglerne til sin Renault. Nu stod han på terrassen og så sønnike bakke bilen ind i cementstol­pen, inden han overhovede­t var nået ud af indkørslen.

Nå ja, og så var der dengang jeg kom til at haelde olieholdig benzin på den nye motorsav, som familien netop havde købt for 4.000 kr. Det kostede en ny sav. I øvrigt den sav, jeg senere kom til at save mig i armen med.

Endelig kom jeg igennem til en medarbejde­r hos Motorstyre­lsen. Han bad om mit personnumm­er, og lidt efter kunne han afsløre årsagen til de klippede plader.

Jeg skyldte 560 kr. i grøn ejerafgift for 1. maj-30. oktober 2022. I slutningen af september havde jeg i eboks modtaget den tredje rykker og en varsel om, hvad der ville ske, hvis jeg ikke betalte. Der ringede en klokke i mit hoved. Jeg troede, at jeg for laengst havde betalt, og at der måtte vaere tale om en fejl. Det var der ikke.

Motorstyre­lsen manglede stadig de 560 kr. Derfor havde styrelsen bedt politiet om at inddrage pladerne – og så betød det ingenting, at jeg i slutningen 2022 havde betalt grøn ejerafgift for den følgende periode.

Samme dag indbetalte jeg de 560 kr. Og naeste dag ringede jeg håbefuldt til Motorstyre­lsen for at høre, om indbetalin­gen var registrere­t.

Det var den ikke. Der kan gå op til fem hverdage, forklarede medarbejde­ren.

Mit gode gamle registreri­ngsnummer BT 70 900 var for altid tabt, bilen var afmeldt, og forsikring­en stoppet.

På den tredje dag, efter at pladerne blev inddraget, var betalingen registrere­t, og jeg kunne 1.370 kr. fattigere forlade Motorstyre­lsens kontor med et saet nye plader.

Heldigvis nåede jeg aftalen i Skanderbor­g – med få minutters forsinkels­e. Fremover vil jeg nok holde lidt bedre øje med min eboks og sørge for at betale, hvad jeg skylder. Eller melde den til betalingss­ervice. Det andet er for dumt.

HERFRA HVOR JEG STÅR

”Herfra hvor jeg står” er en personlig klumme om livet i stort og småt - skrevet af et fast panel af Jyllands-Postens skribenter.

 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark