Laer at rydde rigtigt op: »Der er en kaempestor tilfredsstillelse i at genskabe vores organisering«

Ifølge Marianne Gammelgaard mister mange pusten i oprydningen, fordi der lynhurtigt bliver rodet igen. I bogen "Ryd op" forklarer oprydningseksperten, der er kendt fra tv, hvordan man med konkrete leveregler og vaerktøjer kan tage styringen over rodet. Vi

Jeg har ryddet op, fra jeg var helt lille. Jeg har fået fortalt, at jeg altid lagde mine ting på plads efter brug, og at jeg altid gerne ville hjaelpe med oprydningen. Jeg syntes, det var hyggeligt at gå og nusse med at organisere og finde den rigtige plads til mine tuscher, spil og dukker. Tit tog jeg alt ud af skabe og skuffer, lagde det i grupper og vurderede og noterede for hver enkelt ting, hvor den skulle vaere, eller om den skulle gives videre. Mine foraeldre skaeldte ud over rodet, men jeg forsikrede dem om, at det nok skulle blive godt, når jeg var faerdig. Processen gav mig ro i hovedet.

Når vi taler om oprydning, taler vi også ofte om de vidunderlige sideeffekter, der følger med ordenen: overblik, frihed, mere tid og mere ro. For mig følger der også en følelse med, som jeg kalder for efter-vaerdi. Mine klienter bruger forskellige ord og beskrivelser for netop den følelse, men jeg ved altid praecis, hvad de mener. Følelsen kan sammenlignes med den, du får, når du har vasket alle vinduerne i huset. Når du har løbet en tur. Når du kommer indenfor til varm kakao efter en strabadserende tur ude i kulden.

Jeg kan føle glaeden og efter-vaerdien ved en god organisering helt ned i maven. Når jeg åner mine skabe, kan jeg blive helt lykkelig over tørvarer, der er fint stablet i gennemsigtige glas, og skjorter, der haenger fint på raekke i skabet. Følelsen er personlig og svaer at saette ord på, men den gør, at jeg har det godt med mig selv og føler, at jeg har udført en selvkaerlig handling. Kender du mon den?

Det er lige praecis den følelse, der kickstartede min kaerlighed til oprydning, og som gør, at jeg elsker mit arbejde. Hvis du på nogen måde kan dyrke den følelse, vil oprydningen kunne gå fra at vaere en sur pligt til noget, som du bliver bidt af, fordi du forbinder det med noget vigtigt og selvkaerligt.

Hverdagsrodet må gerne blive

Et led i at kunne nyde det at rydde op er, at du kun har ting, som du bruger og holder af. Der er stor forskel på at rydde op i en hel masse ting – og at rydde op i ting, som du har udvalgt nøje. Min erfaring er, at mange mister pusten ved tanken om at rydde op i børnenes skabe, entréen og køleskabet, fordi de har en oplevelse af, at der lynhurtigt vil blive rodet igen, fordi det sejler med, ja, ting. Vi har ganske enkelt ofte for mange – ligegyldige – ting i vores hjem.

Min filosofi er ikke, at vi skal slippe af med hverdagsrodet. Det er den slags rod, der viser, at livet bliver levet. Men det kan give rigtig god mening – og efter-vaerdi – at indføre et system, hvor det er nemt og naturligt at nulstille og begynde forfra. Det har vi jo brug for at gøre hele tiden: Vi spiser og drikker og vasker op og stiller på plads.

Men når det hele har en plads, hjaelper det på accepten af, at det roder igen om et øjeblik, for hver eneste gang vi rydder op, så genskaber vi vores organisering. Dét er der en kaempestor tilfredsstillelse i. Derfor kan det også vaere en god idé at begynde med at rydde op og skabe orden i en kategori, som du virkelig elsker. Om det skal vaere skoene, snackskuffen eller kurven med strikketøj, ved du bedst.

Det er den emotionelle forbindelse til dit hjem, der gør forskellen og giver dig glaeden af efter-vaerdien. Den forbindelse kan du hjaelpe på vej ved at organisere din vin på en reol i kaelderen med den helt rette temperatur eller ved at give dig selv en spaoplevelse på badevaerelset med perfekt foldede håndklaeder. Husk, at dit hjem er dit space, uanset hvor stort eller småt det er, eller hvor mange designermøbler du ejer. Det er her, du skaber dine minder og maerker, hvem du er, så giv dig selv den gave at vaerne om det.

En rute uden for mange omveje

Vi er heldigvis alle forskellige, og derfor har vi også forskellige tilgange til at rydde op. Når bare slutresultatet er ro, overblik og overskud, er det fint, at vores vej derhen ikke er den samme.

Selv foretraekker jeg at tage en rute uden for mange omveje. Jeg kan lide at rive plasteret af med det samme. Det kan godt svide lidt, men det er hurtigt overstået, og så er der luft. Jeg ved, at min metode kan virke voldsom for dem, der har det bedst med små skridt. Men jeg ved også, at den virker, og at det ofte skal blive lidt vaerre, før det bliver godt.

Jeg arbejder på samme måde hos alle mine klienter, og uanset hvor uoverskueligt det kan virke, når vi går i gang, ja, så kommer vi altid i mål, når vi følger de fire trin, der er i metoden.

Vaelg et rum eller et afgraenset område, og laeg alle ting, der er i rummet eller området, frem på en stor flade – det kan f.eks. vaere gulvet. Med alle ting mener jeg: alle ting. Det kan virke dramatisk, for du har helt sikkert mange ting, men det kommer til at gøre noget ved dig at se alle dine ting lagt frem foran dig. Du kan ganske enkelt ikke løbe fra, hvor meget du har, når det hele ligger fremme i lyset.

Skal du organisere et rum, hvor du ikke har nok gulvplads, tager du stuen, gangen eller et tredje rum i brug. Du skal have overblik! Det her gør den store forskel. Hvis du skal lave et varigt system, er du nødt til at begynde med et blankt laerred.

Mange mister pusten ved tanken om at rydde op i børnenes skabe, entréen og køleskabet, fordi de har en oplevelse af, at der lynhurtigt vil blive rodet igen.

Inddel nu dine ting i kategorier. Hvis du rydder op i garderoben, laegger du jeans, skjorter, strømper og kjoler i hver sin bunke. Rydder du op i køkkenet, skal kopper i en bunke for sig, ligesom gryder og krydderier skal det.

Alt skal opdeles.

Nu har du det fulde overblik og kan pludselig spotte dubletter eller de alt for mange eksemplarer af en bestemt ting inden for samme kategori. Nu kan du begynde at sortere.

Tag en kategori ad gangen, og giv slip på det, du ikke skal bruge mere. Gå efter de lavthaengende frugter først: det, der er flere af, det, der er i stykker, og det, du aldrig bruger. Du kan stille dig selv følgende spørgsmål:

Elsker jeg denne her?

Har jeg brugt den inden for de seneste seks måneder?

Hvor tit har jeg brug for den?

Ville jeg købe den igen?

Hvorfor beholder jeg den?

Har jeg noget magen til – eller noget, der min der om?

Saelg, donér, og vaer tankefuld med måden, hvorpå du sender tingene videre. Det kan sagtens vaere, at dine ting kan give glaede i et andet hjem. Det kan ofte vaere rart at taenke på i sorteringsprocessen.

Nu gaelder det de ting, du gerne vil beholde. Find en opbevaringsmetode og et system, der er praktisk i forhold til den plads, du har, og som virker for dig. Se grundigt på de muligheder, du har. Hvad fungerede ikke før? Hvordan kan du optimere? Kan du med smartere opbevaring skabe flow og gøre dit liv nemmere?

Hvis du før har oplevet ikke at nå i mål med et varigt bud på en oprydning, er det sandsynligvis, fordi du har sprunget punkt 1 og 2 over. Mit bud er, at du er gået direkte til punkt 3 og måske endda er startet et vilkårligt sted i dit hjem med en skuffe eller et skab.

Metoden her gør hele forskellen. Slå op i bogen her, og begynd med det rum, du har mest lyst til at rydde op i. For hvert rum tager jeg dig igennem metoden så konkret, at du – én gang for alle – kan komme i bund med din oprydning.