Nogle trafikdraebte dyr kan få et liv efter døden
Det er højsaeson for trafikdraebte dyreunger i vejkanten, og i forskningssammenhaeng har de et liv efter døden.
Brems! I øjeblikket ligger mange døde dyr i vejkanten efter mødet med en bil, men en raekke naturorganisationer og forskere fra Aarhus Universitet opfordrer nu vejfarende til at gøre skaden bare lidt god igen.
Opfordringen til at samle dyrelig og aflevere dem gaelder ikke alle trafikdraebte dyr og slet ikke hunde, katte og pindsvin, men retter sig saerskilt mod medlemmer af mårfamilien, som stort set alle er truede dyrearter, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jaegerforbund, AQUA Akvarium og Dyrepark og Dyrenes Beskyttelse, som via projektet ”Fokus på mårdyr” og i samarbejde med Aarhus Universitet ønsker at skaffe mere viden om de sky dyr for bedre at kunne beskytte dem.
»Vi håber, at mange vil hjaelpe os, hvis de finder et dødt mårdyr. Ved at få dyrene indleveret, kan vi få viden om bl.a. deres sundhedstilstand, generelle fødevalg og indhold af giftstoffer. Hvis vi samtidig får praecise oplysninger om, hvor dyrere er blevet fundet, kan vi blive meget klogere på arternes udbredelse. Derfor vil vi rigtig gerne opfordre folk til at have en pose med i bilen, registrere findestedet og dato, samle dyret op og aflevere det til undersøgelse,« siger projektleder Morten Elmeros, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, og henviser til, at der er 28 indleveringssteder spredt ud over landet.
Unger forlader reden
Når opfordringen kommer nu, skyldes det, at saesonens unger netop nu forlader hjemmet – eller reden – og bevaeger sig ude på egen hånd. Ofte med et brutalt resultat efter mødet med et bildaek.
På den røde liste
Når interessen samler sig om mårfamilien, hvor der i Danmark yngler syv slags – laekat, brud, ilder, skovmår, husmår, graevling og odder – skyldes det, at de alle, minus graevling, faktisk er truede dyr og på den danske rødliste.
»Mårdyrene har ikke meget opmaerksomhed i naturforvaltningen, og derfor har projektet stor betydning for, at biologerne ved, hvor og hvordan de bedst muligt kan hjaelpe bestandene,« lyder det fra Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, der samtidig erkender, at der mangler viden om netop disse dyr.
»Der er meget, vi ikke ved om disse arter ikke mindst om udbredelse, og hvordan de bruger landskabet. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver meget klogere på mårdyrene, og vi er utroligt glade for at bidrage praktisk til et projekt, der virkelig kan vaere med til at gøre en forskel for nogle af vores truede arter,« siger han.
Hvis man opdager et dødt mårdyr, er der gode råd at hente til den videre håndtering på hjemmesiden maardyr.dk. Her anbefales det, at man, gerne iført handsker, laegger dyret i en plasticpose og binder en fast knude.
Det døde dyr skal desuden udstyres med en lille seddel om findested, vejnavn, kilometerpind eller koordinater, og det er også vigtigt, at man oplyser sit eget navn og telefonnummer. Til gengaeld lover forskerne at returnere med oplysninger om det døde dyr, man har afleveret.
På samme hjemmeside kan man på et danmarkskort også finde de steder, hvor det er muligt at indlevere et afsjaelet medlem af den truede mårfamilie.