»Utrygt«, »ren opbevaring af mennesker« og et sted, der »bliver vaerre og vaerre«

På flere bosteder for hjerneskadede borgere bliver halvdelen af vagtskemaet besat af vikarer. Situationen er et »stort, åbent og betaendt sår«, siger Hjerneskadeforeningen.

Skiftende vikarer uden uddannelse saettes i stor stil til at passe hjerneskadede borgere. Det har ifølge landets socialtilsyn og Arbejdstilsynet store konsekvenser for både patientsikkerheden og sikkerheden for de ansatte. Det viser dokumenter, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

På både private og kommunale opholdssteder er ikke-fastansatte medarbejdere en stor udfordring. Nogle steder er 7 af 10 ansatte stoppet inden for et år. Andre steder er op mod halvdelen af vagtskemaet besat af vikarer. Det går ud over den stabilitet, som ellers er vigtig ifølge Lars Uggerhøj, professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet.

»Generelt vil vi gerne kunne genkende vores laege, bankrådgiver eller hjemmehjaelper, fordi det er trygt. For udsatte grupper har det endnu større betydning, for personalet er en del af deres liv og hjem. Det har en kolossal betydning for dem, hvis de hele tiden bliver mødt af nye mennesker. De kan blive kede af det og forvirrede,« siger Lars Uggerhøj.

I en tilsynsrapport fra botilbuddet Luneborg fremgår det, at der under socialtilsynets besøg i foråret 2022 var fem ufaglaerte og to vikarer af 11 ansatte. I botilbuddets godkendelse hedder det, at to af tre skal have en faglig relevant uddannelse på bachelorniveau primaert som paedagog.

På Luneborg bor borgere med hjerneskade eller diagnosticeret med psykiske vanskeligheder ofte med dobbeltdiagnoser.

I en tilsynsrapport kan man laese, at en borger er så psykisk udfordret, at »vedkommende ønsker at gå uden tøj«. Nøgenheden er »en stor udfordring«, da der samtidig også bor borgere, som er anbragt på grund af dom for seksuelle overgreb.

Sådanne situationer er ekstremt svaere at håndtere for vikarer eller helt nyt personale, der ikke kender huset, mener Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.

»Du rammer ned i et stort, åbent og betaendt sår. Borgere med erhvervede hjerneskader oplever tit at vaere udadreagerende, hvis de er frustrerede, og uddannet fast personale kan nedskalere de konflikter, det medfører, mens ufaglaerte og vikarer vil stå uden vaerktøjer. Så eskalerer situationer, og det er uheldigt for personalet, men endnu mere trist for den enkelte borger,« siger Morten Lorenzen.

Altiden, der står bag Luneborg, skriver i en mail, at en tilsynsrapport altid er et øjebliksbillede, og at personalegennemstrømningen aktuelt er halveret. Den er dog stadig markant højere end andre steder.

»Der er noget ravruskende galt. Alle alarmklokker bimler og bamler. Generelt danner man relationer med de folk, man møder på sin vej. Som hjerneskadet er man ekstraordinaert udfordret, hvis man hele tiden møder nye mennesker, og så bliver man usikker. Alt er kaos inde i hovedet på en hjerneskadet, og der er brug for struktur og kendte omgivelser,« siger Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.

Altiden oplyser, at de har rettet op og

Der er noget ravruskende galt. Alle alarmklokker bimler og bamler. MORTEN LORENZEN, DIREKTØR I HJERNESKADEFORENINGEN

Børge Viggo Nielsen har kaempet imod, at hans hjerneskadede datter får hjaelp af mange skiftende medarbejdere, for det gør hende utryg og bange. Laes hans og datterens historie i Indblik Weekend. Foto: Gregers Tycho personale, der er nyt eller ikke forstår sig på nonverbal kommunikation, har vi balladen,« siger Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.

Socialborgmester i København, Karina Vestergaard Madsen (EL) har ikke ønsket at stille op til interview. I en mail skriver hun:

»Det er vigtigt for mig, at vores medarbejdere er trygge ved at gå på arbejde. Socialområdet er ikke altid et let sted at arbejde, fordi vi arbejder med en målgruppe, som nogle gange udtrykker sig fysisk. Vi har en forpligtelse til at give vores medarbejdere de bedst mulige arbejdsvilkår. Nu er der lavet en handleplan, som Arbejdstilsynet har godkendt.«

Der har gennem flere år vaeret massive problemer med kvaliteten på Viben. I 2018 så grelt at stedet blev lukket. Kort efter åbnede det i et nyt navn. Sidste år lavede tilsynet en undersøgelse blandt de pårørende, hvor Viben blev kritiseret for at vaere »utrygt«, »ren opbevaring af mennesker« og et sted, der »bliver vaerre og vaerre«.

Socialborgmesteren vil ikke svare på, om Københavns Kommune har gjort det godt nok.

»Det er vigtigt for mig, at pårørende er trygge ved, at deres børn, søskende eller foraeldre bor på et af vores botilbud, og at vores beboere trives. Det er en bunden opgave for os at sikre det – også på Viben. Men socialområdet er presset økonomisk, og derfor kaemper jeg hele tiden for, at der kommer flere penge til området.«

Professor i socialt arbejde Lars Uggerhøj kalder beskrivelserne fra Viben for »helt uacceptable«.

»Her er to myndigheder, Arbejdstilsynet og Socialtilsynet, der har vurderet, at kvaliteten har haft alvorlige konsekvenser for borgere og ansatte. Har kommunen analyseret, hvad problemet er? Er det en tilfaeldighed eller et generelt problem, at personalet ikke kan fastholdes? Det nytter ikke, at man bare siger, at det er svaert at rekruttere,« siger han.

Lukket

I Slagelse er det kommunaltejede Specialcenter Slagelse – Rosenkildevej 87-89 netop blevet lukket. Her boede indtil for nyligt 51 borgere med blandt andet hjerneskade og højt støttebehov. I perioder har mindre end hver anden medarbejder haft en relevant eller slet ingen uddannelse.

Et højt vikarforbrug har betydet, at borgerne minimum hver anden dag mødte en vikar, som ikke deltog i personalemøder og sparringsfora.

Laeser man rapporter fra landets fem socialtilsyn, minder historierne om hinanden. Onde cirkler. Mange skift blandt de ansatte og i ledelserne, for lidt faguddannet personale og mange sygemeldinger.

Nogle steder er det så svaert at rekruttere og fastholde personale, at nye medarbejdere stopper i prøveperioden eller sågar i introperioden. Det har Socialtilsyn Øst konstateret på det private botilbud Skovbrynet. Her har borgerne behov for medarbejdere med specialistviden, men der er »ikke ansat medarbejdere med en uddannelse som paedagog, de har andre uddannelser herunder håndvaerksuddannelser som tømrer og smed«.

Slagelse Kommune og Skovbrynet er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelse.