Havfugles fiskepladser skal findes, før vindmøller kan snurre til havs
I den seneste tid er der sat gps-sendere på et antal splitterner, havterner, lomvier og sildemåger, så man kan blive klogere på, hvor havfuglene fisker i Nordsøen, Kattegat og de indre danske farvande. Den nye viden skal bruges, når kommende havvindmøllep
Som i et kvarter med kolonihaver i en højsommertid lever beboerne i taet naboskab på Krik Sandø øst for Agger Tange, sydspidsen af Thy.
Der er dog hverken atmosfaere af prydhave eller dufte fra aftensmaden hos kolonisterne på sandøen, for beboerne er splitterner, der har for vane at kalke deres ynglekolonier til med efterladenskaber af alt godt fra havet, så havudsigten er fri, mens der lugter af levninger.
Skulder ved skulder ruger godt 1.000 par splitterner midt i en haettemågekoloni, der fungerer som højlydt vagtvaern på fugleøen, som er fri for rovdyr, og hvor faerdsel er forbudt i fuglenes yngletid.
Men i dag skal ternerne taelles, og en halv snes af dem skal fanges til en tørn i videnskabens tjeneste.
Splitterner er kun fastliggere i de få uger, hvor de har aeg og unger. Størstedelen af deres tid er de på fisketogter i havområder, hvor tobis og andre småfisk er livretterne. Og når sensommeren kommer, vil fuglene samles i flokke for at faelde deres svingfjer, så de kan flyve tusinder af kilometer til havet ud for Vestafrika eller laengere sydpå for at fiske, mens der er mørk vinter hos os.
Genvej til ny viden
Men hvor er det praecist, at de elegante styrtdykkende terner får bid i de danske farvande langt fra land?
Det svar vil blive givet i kraft af ny teknik, når gpssendere på bare fire gram saettes på ryggen af ternerne, og derpå begynder at levere data om fuglenes positioner døgnet rundt.
»De seneste årtier har den teknologiske udvikling skabt en revolution inden for fugleforskningen, så vi i dag ved en masse om mange arters traekforhold.
I kraft af teknologien kender vi f.eks. havternens rute fra ynglepladser på Den nordlige Halvkugle og rundt om Antarktis, mens der er vinter hos. Og ved hjaelp af gps-positioner har forskere fundet fuglerige fourageringsområder midt i Atlanterhavet, der hidtil var ukendte, fordi der sjaeldent kommer skibstrafik og mennesker, som har kunnet opdage koncentrationerne af fugle. Men i Danmark halter vi generelt langt bagefter, når det handler om at udnytte de ny teknologier til at blive klogere på havfuglenes praecise faerden i vores fjorde og have gennem året,« siger Morten Frederiksen, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Seletøj og solceller
Ni splitterner fanget i små faelder på Krik Sandø bliver bragt i land, hvor de måles, vejes og ringmaerkes på klassisk vis med en lille, let metalring om det ene ben og en farvet ring af plastmateriale på det andet.
Ved hjaelp af seletøj saettes gps-sendere fast på ryggen af ternerne, og hvis alt går vel, vil de levere data i flere år.
»Seletøjet er sat fast med klemmer af aluminium, der efterhånden bliver taeret af saltvand, som fuglene dagligt er i kontakt med, og så falder senderne selv af. Batteriet er drevet af solceller, så energiforsyningen er i orden al den stund, at disse fugle altid opholder sig, hvor der er lyst,« siger Morten Frederiksen.
Sårbare havområder
Projektet med gps-sporing af danske havfugle er et led i en såkaldt strategisk screening, som det hedder i fagsproget, af de danske havområder.
Forskere på Aarhus Universitet samarbejder her med det rådgivende ingeniørfirma Niras med Energistyrelsen som kunde.
»Det handler om at få kortlagt vores farvande, så vi kan påvise de mest sårbare områder, hvor mange havfugle søger føde. Både fra dag til dag og gennem året. Kort fortalt handler det om at udpege havområder, hvor der kan etableres havvindmølleparker, uden at det går ud over forekomsterne af fugle. De danske farvande har international betydning for en lang raekke arter af havfugle, men vi ved faktisk kun ganske lidt om, hvilke områder arter som splitterne, havterne, lomvie og sildemåge søger deres føde i,« siger Ib Krag Petersen, der er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
»Vi vil udarbejde såkaldte følsomhedskort, der viser, hvilke områder der har størst betydning for havfuglene på et givet tidspunkt af året. Vi vil også forsøge at belyse risikoen for kollisioner mellem havfugle og vindmøller, hvis en vindmøllepark placeres i et givet område. Et tredje kodeord i forskningen er ”fortraengning”. Vil en havvindmøllepark fortraenge fugle, der fisker til havs, så de
Det handler om at få kortlagt vores farvande, så vi kan påvise de mest sårbare områder, hvor mange havfugle søger føde. IB KRAG PETERSEN, SENIORRÅDGIVER, INSTITUT FOR ECOSCIENCE, AARHUS UNIVERSITET
må skifte fiskepladser, eller vil møllerne ikke have nogen betydning i den sammenhaeng? Det er blandt de overordnede spørgsmål i den forskning, som er epokegørende i en dansk kontekst, fordi vi herhjemme aldrig tidligere har undersøgt havfugles faerden så minutiøst, som gps-teknikken nu giver os mulighed for,« siger Ib Krag Petersen.
Fuglevenlig placering
På Agger Tange er en splitterne klar til at blive sluppet fri efter nogle minutter i forskerhaender. Den har fået et par røde tuschstreger, så man kan kende den i flugten i en periode.
Med sin gps-sender som passager vil den snart via radiokommunikation sende oplysninger til en basestation, hvorfra forskerne kan tappe data og hjemme ved deres computere på kontorerne få praecise positioner på ternen.
Hvad der begynder som graciøs fugleflugt over Krik Sandø og Thyborøn Kanal, skal gerne blive til tungtvejende viden på vejen mod fuglevenlige placeringer af fremtidens havvindmølleparker.