Familien Skole fravalgte folkeskolen til fordel for hjemmeskoling
Da Mads og Trine Hald Skole besluttede at hjemmeundervise deres børn, var det først for at standse »en ulykke, der var ved at ske«, men senere opdagede familien, at hjemmeundervisning gav adgang til at nytaenke deres liv og genskabe lysten til laering.
»Er det her meningen med livet?«
Spørgsmålet fra den 10-årige Frida Hald kom bag på hendes foraeldre, Mads og Trine Hald Skole, der måtte bede datteren om en uddybning.
»Jamen, nu går jeg i skole, og så tager jeg en uddannelse, og senere får jeg et job, hvor jeg arbejder, indtil jeg går på pension – er det meningen med livet?« uddybede hun.
De to foraeldre så på hinanden over middagsbordet i hjemmet i Horsens, ikke langt fra hvor Frida og hendes lillebror, Gorm Hald Skole, tilbage i 2016 gik i hhv. 5. og 1. klasse. De var klar over, at datteren havde vaeret ked af sin skole, men spørgsmålet satte alligevel tingene i perspektiv:
»Vi vidste godt, at hun ikke havde det helt godt med det sociale, og det faglige kedede hende. Hun blev mere og mere grå, når hun kom hjem fra skole og isolerede sig på vaerelset og laeste bøger, så der var flere ting, som pegede i retning af utilfredshed, men det spørgsmål ramte os på alle mulige planer. Hvad svarer man lige til det?« spørger Mads Hald Skole.
Han og Trine Hald Skole, der dengang begge arbejdede i folkeskolent som hhv. laerer og paedagog, havde egentlig laenge ønsket at skabe nogle rammer for børnene, »som var bedre, end vi selv havde oplevet«. De overvejede derfor en privatskole, men fandt ud af, at »det var lidt samme vare pakket anderledes ind«. I marts 2017 sagde Trine Hald Skole sit job op, og de meldte begge børn ud af skolen for at undervise dem hjemme.
»Først var det for at standse en ulykke, som vi synes, var ved at ske med Frida. Folkeskolen kan vaere et tungt system, og vi ser mange børn, der mistrives. Vi havde prøvet i så mange år at aendre systemet indefra, så vi taenkte, at vi måtte prøve noget helt andet,« siger Mads Hald Skole, der kort forinden var gået selvstaendig med egen onlinevirksomhed og derfor også gik hjemme.
Det blev klart for foraeldrene, at de måtte gentaenke idéen om undervisning, hvis de skulle lykkes med det, folkeskolen ikke var lykkedes med, »ellers blev det bare en miniudgave af folkeskolen«. De valgte derfor at se bort fra det i forvejen fastlagte pensum og årlige eksamener, som var noget af det, børnene var kørt sur i:
»Vi kiggede på vores børn, og hvad de godt kunne lide at gøre af sig selv frem for at kigge på den kasse, skolen er, som man skal passe ned i. Og hele filosofien blev at sige, hvordan skaber vi uddannelse og laering til vores børn, som er i tråd med det, de er født med af talent og interesser,« forklarer han.
I stedet for et fastlagt skema med dansk og matematik arbejdede familien derfor ofte projektbaseret med undervisning, der har afsaet i børnenes individuelle interesser – en undervisningsfilosofi, der også kendes som ”unschooling”.
»Frida braender for drama og litteratur, og Gorm for bagning og konstruktion, så vi har f.eks. vaeret på udforskningstur til Højer Sluse og set på stormflodssikringer, hvorefter vi byggede sluser i trae. Ved at have fingre i det og komme med sin egen energi kan han bedre huske det,« forklarer Mads Hald Skole, der har oplevet, at børnene fik ny glaede for det at laere:
»Før i tiden kom de hjem fra skole og svarede ”det kan jeg ikke huske”, når vi spurgte, hvad de havde lavet. Forudsigeligheden fik dagene til at ligne hinanden, og så forsvandt nysgerrigheden, men pludselig fik vores børn mod på at laere af sig selv, fordi de ikke gjorde det for andres skyld, men for deres egen,« siger han og tilføjer:
»Det styrker os i vores tro på, at vi har gjort det rigtige for vores børn. Vi oplever, at vi viser dem, hvad meningen med livet virkelig er for dem.«
En presset folkeskole
Trivselsproblemer i folkeskolen er ikke en problematik, familien Skole står alene med at have oplevet. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets årlige trivselsmålinger fra landets folkeskoler er andelen af elever med ”generel høj trivsel” faldet fra 92,9 pct. til 87,4 pct. i perioden 2015-2023. Også motivationen er dalende i klasselokalerne, hvor 27 pct. af eleverne fra 4. til 9. klasse i år svarede, at de er ”uenige” eller ”helt uenige” i, at undervisningen giver dem lyst til at laere mere. I 2014 var det 12,5 pct.
Omfanget af hjemmeskoling i Danmark er ikke ret velbelyst, men aktindsigter fra 89 kommuner viser ifølge DR, at der i skoleåret 20202021 var i alt 1.238 børn, som blev hjemmeundervist på landsplan. I 2016-2017 var tallet 411. Tal fra Aarhus kommune, hvor familien Skole i dag hører hjemme, viser, at der i september sidste år var i alt 43 børn registreret til hjemmeundervisning i kommunen, mens tallet i 2017 var 16.
Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker og forskningschef på VIA University College, oplever ligeledes en stigende interesse
for løsninger som hjemmeskole eller andre private skoletilbud til fordel for landets folkeskoler.
»Det er et klart tegn på, at noget ikke er, som det skal vaere i folkeskolen, ligesom det er et tegn på, at man ikke giver folkeskolen samme chancer som tidligere. Men foraeldrene ved, at børnene ikke trives – det er der ikke grund til at tvivle på – så det er et udtryk for, at vi har en folkeskole, som er udfordret. Den er presset økonomisk – over halvdelen af kommunerne står over for besparelser på skoleområdet, og vi mangler uddannede laerere. Der er masser af problemer her,« siger han.
Selv om nogle børn ifølge forskeren kan have god gavn af hjemmeskolens rammer, peger han omvendt også på, at det socialfaglige faellesskab, som skolen giver, har nogle unikke kvaliteter, man ikke får ved hjemmeundervisning:
»Vi indgår i mange faellesskaber
Når man vaelger at hjemmeskole, betyder det, at man som foraeldre må aendre sin måde at leve på, for vi kan ikke gå på arbejde fra 8 til 16. Derfor har det store konsekvenser ikke mindst økonomisk, og der har vaeret op- og nedture.
i vores liv, dem kan man også etablere gennem fodboldklubber eller spejderforeningen, men skolens faellesskaber er saerlige. Selv om de er hårde, og nogle børn ikke trives her, så har de som udgangspunkt en unik kvalitet over sig, og det, at man er sammen med nogen, som er anderledes end en selv, omkring fag og undervisning, understøtter skolens helt centrale formål, at man dannes som menneske. Det kan man ikke erstatte.«
Ulovligt i Tyskland
I Danmark har vi ingen skolepligt, hvorfor foraeldre selv styrer, hvordan deres børn skal undervises, mens det i Tyskland er ulovligt at hjemmeundervise, ligesom det i Sverige er meget svaert at få lov til.
I den danske grundlovs § 76 står følgende om retten til skole:
»Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Foraeldre eller vaerger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kraeves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.«
Undervisningen skal dog ske på ”forsvarlig” vis jf. friskoleloven, og kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med børnenes faglige niveau. Af samme årsag valgte Mads og Trine Hald Skole at købe almindelige laerebøger, som de har suppleret projekterne med for på den måde at sikre, at børnene lever op til et alderssvarende fagligt niveau.
At supplere undervisningen med projekter og oplevelser er ifølge Andreas Rasch-Christensen et rigtig vigtigt greb til at styrke elevernes motivation, men det kan ikke stå alene, forklarer han:
»Det er så vigtigt at inddrage eleverne i undervisningen og give dem lyst til at laere gennem virkelighedsnaere projekter, men det er lige så vigtigt, at man får de grundlaeggende faerdigheder på plads – nogle gange er man bare nødt til at laere sine andengradsligninger eller kommasaetning for at kunne omsaette det til praksis. Det er tough at gå i skole og kraever noget rugbrødsarbejde, men man bliver jo heller ikke god til fodbold, hvis man ikke traener indersideafleveringer,« siger han.
En rutsjebanetur
Frida Hald er i dag faerdig med folkeskolen, og efter ferien starter Gorm Hald Skole på den nye friskole Gnist i Aarhus, der ligeledes har et projektorienteret fokus i undervisningen. Selv om de seneste fem år med hjemmeundervisning har vaeret »det helt rigtige valg« for familien, laegger Mads og Trine Hald Skole ikke skjul på, at livet med hjemmeskoling også har vaeret en »rutsjebanetur«.
»Når man vaelger at hjemmeskole, betyder det, at man som foraeldre må aendre sin måde at leve på, for vi kan ikke gå på arbejde fra 8 til 16. Derfor har det store konsekvenser ikke mindst økonomisk, og der har vaeret op- og nedture. Det er også en tagen stilling til den her kultur med at gå på arbejde hver dag, hvor vi måtte finde nogle nye veje, der gav mening, og det har bestemt vaeret svaert, ligesom det har vaeret en kaempe frihed,« forklarer foraeldrene, der bl.a. valgte at saelge huset i Horsens i 2021 for at tage ud at opleve verden og rejse sammen med børnene. I 2022 vendte de tilbage og har nu fundet sig en lejebolig i Aarhus-bydelen Nye.
Ikke desto mindre de ingenting:
»Vi ville aldrig gøre det om – vi ville gøre alt igen, selv om det har vaeret skide svaert. Det har vaeret en kaempe gave for os som foraeldre, fordi det har betydet, at vi har bevaret en staerk relation til vores børn og en følelse af at vaere familie.« fortryder