Selvom mord er bekostelige, kan tyskerne ikke få nok
Hver aften får tyskerne serveret mindst et par mord til aftenkaffen, men ikke alle er lige begejstrede for dette voldsorgie.
Giftmord udsletter hel familie i Ludwigshafen, dødeligt knivstikkeri koster adskillige ofre i Münster, en vred haevner går amok med skydevåben i Hannover.
Folk falder som fluer overalt i Tyskland, og drabene er ofte groteske og rammer i flaeng, men heldigvis kommer de mange drabsofre efterfølgende på benene, børster støvet af sig og kører fra tv-optagelsen hjem til familien.
En optaelling refereret i ugeavisen Die Zeit når frem til, at der i tyske krimiserier alene på de to store offentlige tv-stationer foregår mindst 1.000 drab om året – flere end i virkelighedens verden.
Dertil kommer utallige fiktive drab i programmerne hos landets mange private tv-sendere.
For når klokken har rundet 20 de fleste af ugens dage, har de tyske tv-seere typisk adskillige hårrejsende krimier at vaelge imellem, og de traekker millioner af seere ind foran skaermen.
Men ikke alle er lige begejstrede for dette voldsorgie. Nok er det underholdende, men hvad er det egentlig for en historie, der bliver fortalt?
»Hverdagen i forbundsrepublikken afspejler den ikke,« lød det tidligere på året fra Reiner Haseloff, ministerpraesident fra det borgerlige CDU i delstaten Sachsen.
Politikerens anke går bl.a. på, at krimierne på de offentlige stationer, der finansieres via licensopkraevning, men også har reklamer, er en dyr fornøjelse, som stjaeler penge fra mere oplysende og seriøse formål.
Således koster det ifølge tyske medier 10-15 mio. kr. at producere et enkelt afsnit af den offentlige tv-station ARD’s evergreen ”Tatort”, gerningsstedet.
Hos ARD melder man dog hus forbi:
»Selvfølgelig skal fiktion også afbillede det levede liv. Men den er ikke forpligtiget til at orientere sig i de officielle kriminalitetsstatistikker,« lød det i Die Zeit fra stationens programdirektør, Christine Strobl.
”Tatort” – en krimiklassiker
episoder. De første år kom der ca. 10 episoder pr. år, men appetitten er steget støt, og man var oppe på 35 episoder i den forløbne saeson.
En akademisk undersøgelse saetter tal på udviklingen:
»Krimier forbliver ikke bare tyskernes med afstand mest elskede fiktionsgenre, de vinder også i betydning,« lød det fra forskerne bag en undersøgelse offentliggjort sidste år.
Mens krimierne for 10 år siden udgjorde 37 pct. af al tv-fiktion, er deres andel nu oppe på 48 pct.
Af de 100 mest sete fiktionsserier i 2021 var 89 krimier – kun laegeserien ”Der Bergdoktor”, bjerglaegen, som kombinerer melodrama og skønne alpelandskaber, kan bide skeer med pistolsvingerne i de mange krimier.
Det skaber med licenspenge i ryggen et billede af Tyskland, der er råt – og måske forrående – mener i hvert fald kritikere:
»Hos ARD og ZDF er der dødsfald i et sådant omfang, at man kunne tro, at Tyskland var en failed state som Haiti eller Somalia,« skriver Florian Harms, chefredaktør for onlinemediet t-online.
Det er naturligvis langt fra tilfaeldet, og tyskerne kan roligt gå sig en aftentur ved 22-tiden, når krimiserien er slut.
Faldende drabtstal
Hos ARD og ZDF er der dødsfald i et sådant omfang, at man kunne tro, at Tyskland var en failed state som Haiti eller Somalia. FLORIAN HARMS, CHEFREDAKTØR, ONLINEMEDIET T-ONLINE
For virkelighedens drab er sjaeldnere end fiktionens, de er som regel ikke praeget af nogen djaevelsk opfindsomhed og rammer yderst sjaeldent tilfaeldige borgere.
Antallet af drab i Tyskland ligger målt per indbygger på niveau med Danmark – ca. 0,8 per 100.000 indbyggere. Det er et tal, som – med udsving fra år til år – er faldet med omkring en tredjedel de seneste 20 år, lige praecis i den periode udbuddet af tv-mord er stukket helt af.