Mange advarede mod Giorgia Meloni, men skraekscenarierne er indtil videre udeblevet
Iflere europaeiske lande og i EU-toppen udløste det et alarmberedskab og dybe bekymringer, da de italienske vaelgere i september sidste år banede vejen for den mest yderligtgående, højreorienterede regering i Italien siden Anden Verdenskrig. Storsejren til den 46-årige Giorgia Meloni, som efter parlamentsvalget blev Italiens første kvindelige premierminister, fik kritikere og politiske modstandere til at male skraekscenarier og advare om, at hun ville underminere både demokratiet, økonomien, vaerdierne, eurozonen og forholdet til EU.
Samtidig mente politiske modstandere, at Italien styrede tilbage mod fascismen med henvisning til, at Melonis højrenationale parti, Fratelli d’Italia (Italiens Brødre), har postfascistiske rødder.
Andre frygtede, at den nye højreregering kunne true Vestens hårde kurs mod praesident Vladimir Putin under den russiske invasionskrig i Ukraine.
Men hvordan er det gået, siden Giorgia Meloni kaprede magten og 26 pct. af stemmerne? Hvilke konsekvenser har det haft, at hun rykkede Italien markant til højre og dannede en koalitionsregering med det staerkt højreorienterede parti Lega med Matteo Salvini i spidsen og partiet Forza Italia, der indtil for nylig havde den nu afdøde tidligere premierminister Silvio Berlusconi i front?
»Giorgia Meloni har slet ikke indfriet de raedselsscenarier, som mange advarede om,« konstaterer Alberte Bové Rud, som forsker i Italien ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Meloni har tvaertimod overrasket ved at indtage en meget lavmaelt og pragmatisk rolle, og hun har indtil videre undgået store konflikter og sammenstød i EU. I stedet har hun – ifølge Alberte Bové Rud – vist sig som en dygtig forhandler, der forstår det diplomatiske spil i Bruxelles, og hun har derfor vaeret svaerere end forventet for de øvrige EU-ledere at udmanøvrere.
Redningspakke på 1.500 mia. kr.
Bekymringen efter det italienske valg skyldtes, at Giorgia Meloni tidligere har udtrykt sig yderst fjendtligt over for EU. Hun har langet ud efter »Bruxelles-bureaukraterne« og kaldt euroen en forkert valuta. Samtidig varslede hun under valgkampen, at hun ville traekke magten og områder tilbage fra
Bruxelles og genforhandle betingelserne i Italiens aftaler med EU om en redningspakke på 1.500 mia. kr.
Frygten var derfor, at Giorgia Meloni ville styre Italien ind på en protektionistisk, EUskeptisk kurs og tilbagerulle de økonomiske reformer, som hendes forgaenger, Mario Draghi, gennemførte for at skaffe Italien adgang til EU’s genopretningsfond, der blev etableret pga. coronapandemien.
Pragmatiker til fingerspidserne
Men Meloni har erkendt, at det reelle manøvrerum er ekstremt lille, og at der står alt for meget på spil i forhandlingerne med EU.
»Meloni har siden valget vist, at hun er pragmatisk til fingerspidserne. Hun forstår sin egen position, og at hun ikke kan tage et opgør med EU nu. Hun er nødt til at indordne sig. EU er ikke en modspiller, som hverken hun eller Italiens økonomiske situation kan tåle,« siger Alberte Bové Rud, der påpeger, at Meloni allerede under valgkampen forsøgte at fjerne sig fra rollen som en EUskeptisk ekstremist.
Samme vurdering har eksperten Teresa Coratella fra European Council on Foreign Relations i Rom. Hun har sagt til den britiske avis The Times, at man skal »glemme
Meloni som den populistiske og aggressive oppositionsleder«. Som premierminister er hun »meget pragmatisk, meget politisk stabil og ikke aggressiv. I hvert fald ikke offentligt,« lyder vurderingen.
Italien, der er EU’s tredjestørste økonomi og medlem af euroen, slås med en statsgaeld på 150 pct. af bruttonationalproduktet
(bnp), og Meloni vil blive udpeget som syndebuk af de hjemlige vaelgere, hvis det mislykkes at hive milliardstøtten hjem fra Bruxelles.
Den tidligere italienske premierminister socialdemokraten Enrico Letta, der tabte valget til Meloni og siden er trådt tilbage som partileder, har sagt til New York Times, at Meloni »er staerk« og har vaeret »bedre, end vi forventede« til at håndtere økonomi og finanser.
Hun fik bl.a. en italiensk finanslov i hus på rekordtid og har også skrinlagt en del af de skattelettelser, som koalitionen lovede under valgkampen. Samtidig har hun opgivet den aggressive linje over for EU, sagde Letta, der i valgkampen advarede om, at en sejr til Meloni ville true det italienske demokrati og økonomien.
Til stor lettelse i Nato, EU og USA har Meloni også levet op til sit valgløfte om at fastholde en hård linje over for Putin, selv om den ene regeringspartner Matteo Salvini har kritiseret de vestlige sanktioner mod Rusland. Hertil kommer, at Berlusconi, som var en af Putins venner, ofte tog den russiske praesident i forsvar.
En diplomatisk krise
Meloni har flere gange mødt Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, bl.a. under en rejse til Kyiv, men der var dog et møde, hvor hun frustreret måtte se sig selv sat uden for døren.
Det skete, da den franske praesident, Emmanuel Macron, og den tyske kansler, Olaf Scholz, i februar holdt en middag med Zelenskyj i Paris. Før det italienske valg deltog Mario Draghi i et lignende tysk-fransk arrangement, og derfor blev den manglende invitation udlagt som et tegn på, at Italien var rykket ud af det fine selskab.
»Meloni fik ikke lov til at sidde ved det samme bord som Scholz og Macron. Det er et udtryk for, at Italien flere steder ikke laengere betragtes som en del af den moralsk ophøjede kerne i
EU. Samtidig er der på grund af en strid om bl.a. migranter et meget anstrengt forhold mellem Macron og Meloni,« siger Alberte Bové Rud.
I november var der f.eks. en diplomatisk krise mellem Rom og Paris, da Italien afviste et redningsskib med migranter fra Middelhavet.
Migranterne endte i stedet i Frankrig, der var staerkt utilfreds med italienerne.
Den franske praesidents modvilje er dog også udtryk for en voksende bekymring over, at Melonis succes kan vaere med til at normalisere det yderste højre i Europa, hvilket kan gavne partier som franske Front National.
Ved det spanske valg den 23. juli mislykkedes det dog for højrenationalisterne at gentage Melonis succes. Partiet Vox på det yderste højre gik markant tilbage og opnåede ikke indflydelse på regeringsdannelsen, som det ellers er sket i både Sverige og Finland.
Meloni bliver »renskuret«
Ferdinando Nelli Feroci, der leder Institut for Internationale Anliggende i Rom, siger til netmediet Politico om »Macrons nye hovedpine«, at »det er foruroligende for Macron, at Meloni kan blive en praesentabel, fornuftig konservativ leder« på den europaeiske
GIORGIA MELONI
Højrefløjspolitikeren Giorgia Meloni, der er leder af partiet Italiens Brødre, blev i efteråret 2022 premierminister i Italien.
Hun er den første kvindelige premierminister i landet med knap 60 mio. indbyggere.
Meloni, der er 46 år og født i Rom, begyndte at interessere sig for politik som 15-årig og meldte sig ind i ungdomspartiet i et nyfascistisk parti grundlagt af en minister fra den tidligere diktator Benito Mussolinis regering.
I 2006 blev hun udpeget til sin første politiske post af davaerende premierminister Silvio Berlusconi.
I 2008 blev hun i en alder af 31 år Italiens yngste minister nogensinde, da Berlusconi udpegede hende til sports- og ungdomsminister.
I 2012 dannede hun partiet Italiens Brødre.
Meloni er ikke gift, men hun har en datter fra 2006 med en italiensk tv-journalist.
Kritikere udpegede hende som en alvorlig trussel mod økonomien, demokratiet, EU og Vestens hårde kurs over for Putin. Men Giorgia Meloni har overrasket med en afdaempet og pragmatisk kurs, siden hun kaprede magten i Italien.
scene, når der naeste år holdes valg til EUParlamentet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) var i april på besøg hos Meloni i Rom for bl.a. at drøfte migration. Et besøg, som ifølge Alberte Bové Rud har medvirket til at styrke og »renskure« Meloni på den internationale scene.
»Ethvert besøg af en demokratisk statsleder i Rom er med til at legitimere Meloni som demokratisk og fjerne beskyldninger om fascisme. Det er naturligvis i Melonis interesse,« siger Alberte Bové Rud og tilføjer, at det måske også er en berettiget legitimering.
Meloni har vist sig som en trovaerdig forhandlingspartner og var for nylig med til at indgå en EU-aftale om en gennemgribende reform af det europaeiske asylsystem.
»Man er nødt til at dømme Meloni på hendes handlinger. Hun har ikke vanaeret demokratiet eller opført sig på en måde, der har vaeret fuldstaendig utilgivelig. Italien er et stort land i eurozonen, som man er nødt til at have respekt for, også selv om hun repraesenterer den yderste højrefløj,« siger Rud.
De øvrige EU-lande har også frygtet, at Melonis regering i bl.a. vaerdi- og retspolitikken ville slå ind på samme uregerlige kurs som Ungarns omstridte premierminister, Victor Orbán, som ifølge EU har skabt demokratiske tilbageskridt i Ungarn.
Trussel fra von der Leyen mod Meloni
Det var den bekymring, der blot tre dage før det italienske valg fik EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til at fremsaette en indirekte trussel mod Meloni, da kommissionsformanden fastslog, at EU har »redskaberne« til at håndtere medlemslande på vildveje.
Det våben har der ikke vaeret brug for endnu over for Rom. Tvaertimod har Ursula von der Leyen rost Meloni for at tage til Bruxelles på sin første udlandsrejse. De to kvinder er flere gange sammen rejst til Tunesien med et tilbud om EU-penge for at stoppe den massive migrantstrøm over Middelhavet. Det var et af Melonis helt store valgløfter, som hun dog stadig er meget langt fra at indfri. Italien har indtil videre i år modtaget naesten 70.000 migranter, der har krydset Middelhavet. Det er over dobbelt så mange som det samlede antal i 2022.
Nu forsøger at Meloni at gå nye veje. På en konference i Rom den 23. juli indgik Italien og de øvrige lande omkring Middelhavet en ny alliance, som skal danne faelles front mod ulovlig migration og slå hårdere ned på menneskesmuglere.
Partiet Italiens Brødre, som Meloni grundlagde i 2012, har sit udspring i Movimento Sociale Italiano (MSI), der efter Anden Verdenskrig blev stiftet af tilhaengerne af den tidligere italienske diktator Benito Mussolini og hans fascistparti. Meloni afviser selv konsekvent enhver tilknytning til fascismen og har sagt, at »det hører til i fortiden«.
Forud for det italienske valg påpegede Alberte Bové Rud, at Italien med Meloni ville få »den mest yderligtgående, højreorienterede premierminister siden Mussolini«.
I dag konstaterer hun, at magtskiftet endnu ikke lovgivningsmaessigt har ført til dramatiske aendringer i Italien.
»Man kan godt maerke, at der er kommet en højreorienteret regering. Men i den konkrete lovgivning og reformer kan man ikke se aftryk af de postfascistiske rødder eller fascistoide tendenser i hendes parti,« siger hun.
Til gengaeld tager Meloni, der kaemper for traditionelle, kristne familievaerdier, hele tiden mindre skridt, der underminerer seksuelle minoriteters rettigheder, kvinders rettigheder og migranters vilkår. Hun forsøger bl.a. at gøre det svaerere for homoseksuelle par at adoptere børn og vanskeligere for kvinder at få en abort.
Berlusconis død
Den største udfordring for Meloni lige nu er at sikre, at Italien får udbetalt milliarderne fra EU’s genopretningsfond. Konsekvenserne af Berlusconis død i juni kan dog også udvikle sig uforudsigeligt for Meloni. Der er risiko for, at Berlusconis parti enten forlader regeringen eller går i opløsning.
»Men det går overraskende godt for Meloni i målingerne, hvor hun står bedre end ved valget. Hendes parti ligger til 29 pct. af stemmerne, og hun står dermed stadig i spidsen for det suveraent største parti i Italien,« siger Alberte Bové Rud.